Kære Netdoktor,
Jeg er en pige på 15 år. Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig, men her får du hele min livshistorie:
Jeg boede i min fødeby indtil jeg blev 11 år, så skulle min mor, søster og jeg flytte ned til en mand, som min mor havde mødt på nettet. Det gik godt, men kort efter vi havde købt hus sammen, fandt vi ud af, at han var alkoholiker. Vi tror, han var kvartalsdranker, for nogen gange kunne han styre det, og andre gange lå han fuld i en uge på sofaen. Han gav min søster og jeg skylden for, at han drak.
Min mor græd rigtig meget i de 4 år vi boede dernede og begyndte også selv at drikke lidt meget. Jeg havde nogen rigtig gode venner dernede, men jeg skubbede dem fra mig, fordi jeg havde det så dårligt og var så ked af det.
Min stedfar gik amok, da vi fortalte at vi ville flytte. Den sidste måned vi boede dernede, var den værste i mit liv. Jeg havde ingen at snakke med, hverken hjemme eller i skolen, og sad bare for mig selv. Jeg var bange for, at min stedfar ville slå os ihjel. - Og jeg begyndte at skære i mig selv.
Vi flyttede tilbage til min fødeby, da jeg var 15. Jeg skulle begynde midt i 9. klasse (som jeg går i nu) og det var vildt svært, bare at komme ind midt i et skoleår. Men det gik godt. Min mor fandt sig hurtig en ny kæreste - igen over nettet. Hun fandt så ud af, at han var gift, men han lovede at blive skilt. Det tog et halvt år for ham.
Min far døde her i Marts af alkoholmisbrug. Jeg havde ikke set ham siden min konfirmation, men det tog nu hårdt på mig, for det var jo min far. Her i slutningen af april gik min faster hen og døde, også af alkoholmisbrug. Vi skal flytte ud til min mors nyligt fraskilte kæreste, men jeg vil ikke. Hun siger, at jeg bare ikke vil have, at hun er lykkelig. Problemet er, at jeg stadig skærer i mig selv. Jeg er bange for, at alle mine venner og familie skal dø, jeg føler mit liv er meningsløst, og tænker nogen gange på, at jeg ville have det bedre, hvis jeg var død.
Hvad kan jeg gøre, for at få det bedre?
hilsen S.