Kære spørger:
Du skriver at du sover dårligt, isolerer dig, har lyst til at græde, er angst for at din søn skal flytte hjemmefra og har en fornemmelse af, at alle kigger på dig og måske endda kan læse hvad du tænker. Du spørger efter en forklaring på, hvad det er der sker.
Da jeg læste din mail, var min første tanke, om du måske er deprimeret. Patienter med depression oplever ofte, at de sover dårligt, isolerer sig og græder på mindste foranledning. Derudover ved man, at angst og depression går hånd i hånd, så når du skriver, at du er angst, bestyrker det min mistanke om, at du kunne lide af en depression. Imidlertid savner jeg jo den vigtigste oplysning: Mon du føler dig ked af det, trist og deprimeret?
Det er naturligvis meget ubehageligt, når man får forestillinger om, at andre mennesker har adgang til ens tanker og kigger på en, fordi de ved hvem man er. Sådanne forestillinger kan dog være et led i en depression og kan - heldigvis - hos langt hovedparten af patienterne, behandles. Jeg vil derfor foreslå dig, at du bestiller en tid hos din praktiserende læge og taler med ham/hende om problemerne. Som forberedelse til en sådan konsultation kan du evt. tænke over følgende
- Hvor mange timer du sover, og hvor lang tid der går fra du lægger dig til at sove til du rent faktisk sover.
-Hvor meget du vejer, og om din appetit har ændret sig.
-Om du har problemer med hukommelse eller koncentrationsevne.
-Om du interesserer dig for de ting, du plejer, og om du har den mængde energi du plejer at have.
-Om du har det lige dårligt hele døgnet eller om der er variation, således at du for eksempel har det værst om morgenen for så at få det lidt bedre hen mod aften.
Derudover vil jeg ønske dig tillykke med din søns studenter-eksamen, jeg håber, at du - trods dine trænglser - kan glædes på hans og egne vegne.
Med håbet om snarlig bedring. Hans Mørch Jensen