Jeg tror dine problemer hænger sammen med den sygdom der hedder Social fobi.
Social fobi er en tilstand, hvor man er overdrevent bange for kritik og lignende fra andre mennesker, hvilket medfører, at man isolerer sig og undgår de situationer, som man frygter. Ofte har man meget lav selvtillid, kan være bange for at komme til at rødme i forskellige situationer eller ryste på hænderne, have opkastnings- eller vandladningstrang. Nogle gange kan der ligefrem komme egentlige angstanfald, som man ser det ved den sygdom, der hedder panikangst. Sygdommen skal have stået på i gennem længere tid og der er en glidende overgang fra social fobi til mere almindelig generthed. Det, der er det afgørende er, at hvis tilstanden medfører, at der er en masse ting, man ikke kan, som man gerne vil, evt. forringer ens mulighed for udøvelse af sport eller tage sig en uddannelse eller lignende, så må man betegne det som en sygelig tilstand, som man bør forsøge at få hjælp til at gøre noget ved.
Man har kun været opmærksom på sygdommen i ret kort tid, men den har selvfølgelig eksisteret altid. Tidligere har man bare været tilbøjelig til at slå det ind under almindelig generthed samt opfatte det som en tilstand, som man måtte lære at leve med, men som utvivlsomt har medført, at mange mennesker slet ikke har udnyttet de evner, som de egentlig har haft. Det er det, der er det triste ved denne tilstand. Den rammer ofte følsomme, begavede og kreative mennesker, som så bliver forhindret i at udfolde sig pga. deres angst. Samtidigt rammer den også mennesker, som stiller meget store krav til sig selv, krav, der er så store, at de slet ikke har en chance for at leve op til dem og det er måske lidt det du lider under.
Sygdommen kan behandles både med samtaler eller medicinsk. Der findes så svære og invaliderende tilstande, at man ikke kommer udenom medicinsk behandling. Uanset hvilken form for behandling, man vælger, kan det føles som et få et helt nyt liv, når man pludselig bliver i stand til at gøre en masse ting, man tidligere har været bange for at gøre eller som har givet én forskellige legemlige symptomer.
Jeg vil derfor anbefale dig i første omgang at snakke med din egen læge om det og derefter blive henvist til psykiater, som kan behandle både med samtaler og medicin. En anden mulighed er en henvisning til psykolog eller, hvis man er studerende, så at henvende sig i Studenterrådgivningen, som også er vant til at håndtere den slags problemer.
Du kan læse mere om det i en glimrende bog skrevet af psykologen Esben Hougaard. Den hedder "Kognitiv behandling af angst og panik", og udkom på Dansk Psykologisk forlag.
Venlig hilsen
Poul Videbech
Psykiater