Kære T,
Du skriver at du er paranoid, har en depression, at du "cutter" (jeg antager, at dette betyder, at du skærer dig), at du er blevet mobbet, ingen venner har og har problemer i forhold til din mor. Du er så ked af det, at du tænker på at begå selvmord.
Jeg kan fornemme, at du er meget ulykkelig, men paranoid er du nok ikke i klassisk psykiatrisk forstand. Begrebet paranoid dækker over vrangforestillinger som man ser hos patienter som er egentligt sindssyge. Hvorvidt du har en svær depression kan jeg ikke helt afgøre udfra oplysningerne i din mail, men du kan jo læse lidt mere om depression på Netdoktor.dk og herigennem tænke over, om du har en behandlingskrævende depression.
Af din mail fremgår dog tydeligt, at du har problemer i forhold til andre mennesker, det være sig din mor og dine manglende veninder. Dette skaber naturligvis en følelse af, at du er helt alene i verden og at ingen forstår dig. Imidlertid er der nok mange andre piger, der har det på samme måde som dig.
Jeg kan forestille mig, at du kan finde nogle chat-forums på nettet, hvor du kan dele dine bekymringer med andre, som er i samme situation, og at dette kunne hjælpe dig lidt. Jeg tror i det hele taget, at du nok har gavn at kontakt med jævnaldrende - mon der er en ungdomsklub i nærheden hvor du kan komme? Hvis du har nogle interesser indenfor sport, dans, spejder eller noget lignende, kunne du melde dig ind i en forening og herigennem møde jævnaldrende og potentielle venner/veninder.
Du skal vide, at mange mennesker gennem teenage-årene og de tidlige voksenår oplever, at der kommer stigende indhold i, og mening med livet, efterhånden som årene går og man begynder sin uddannelse (f.eks teknisk skole, handelsskole eller gymnasium) og efterfølgende måske videreuddannelse (f.eks læreplads eller universitetet). Parallelt hermed udvikler man sin selvstændighed og bliver derved mindre afhængig af andre, og af om de kan lide en eller ej.
Så mit råd til dig er: Gør nogle ting nu, som gavner dig ved at du får lært andre jævnaldrende at kende! Hold håbet højt, og tænk på at din verden nok er meget anderledes om et par år.
-Og for alt i verden: Læg planerne om selvmord langt, langt væk. Hvis tankerne bliver så påtrængende at du synes, at du ikke kan holde det ud mere, så opsøg den nærmeste skadestue.
Med håb om at du snart får det bedre!
Hans Mørch Jensen
Speciallæge i psykiatri.