Brevkasse

Spørgsmål   Psykiatri

Spørgsmål: Meget svingende temperament

Kære Netdoktor

Mit humør kører virkelig meget op og ned. Jeg kan gå og være glad hele dagen i skolen, men når jeg så kommer hjem, kan mit humør lige pludselig bare slå over i, at jeg bliver skide sur og irriteret.

Nogle dage orker jeg ikke andre mennesker og skal bare kæmpe mig igennem dagen, hvorimod jeg andre dage glæder mig til at komme ud og møde nye mennsker og gå i skole. Hvis det så bare gik ud over mig selv, men jeg kan ikke altid tale ordentlig til folk, jeg kan ikke fokusere på mit studie, og jeg skubber folk væk.

Jeg har et godt liv, som jeg er glad for. Har venner, et godt studie, er intelligent og har en god familie. Egentlig burde jeg bare være glad. Men jeg er det kun på en god dag. Er glad, er trist, er indadvendt, er sur og alt kører bare rundt i hovedet på mig.

Hvis folk sidder og smasker, kan jeg virkelig blive sur. Jeg kan sidde og være glad, men så hører jeg nogle smaske mig ind i hoved, og så blir mit humør lige pludselig surt, og så spænder jeg i hele min krop. Jeg kan også sidde og føre en samtale med en person, og så kommer personen til at sige noget forkert, og så bliver jeg også skide sur.

Jeg ved ikke, hvad det er, de siger, der gør mig sur, men lige pludselig midt i samtalen sker det bare, og så kan jeg mærke vreden inde i mig! Problemet er også, at jeg nogle dage glæder mig til at se mine venner og være sammen med dem, andre dage aflyser jeg mine aftaler med dem og orker ikke at se dem.

Det går mig meget på, det et jo ikke sjovt for andre mennesker at være sammen med mig, når mit humør svinger sådan! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det, men det er et meget irriterende problem!

Håber I kan hjælpe mig med, hvad jeg kan gøre ved det?

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Du skriver, at dit humør er meget svingende, og det lyder som om dit temperament næsten er eksplosivt. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtigt irriterende, og det begrænser dig jo åbenbart socialt, da det medfører, at du indimellem aflyser aftaler med venner/familie.

Når du kan blive så irriteret over, at andre smasker, så er det nok tegn på, at du ikke er helt i balance. En sådan stemningsuligevægt betyder ofte følgende: enten har man en lidelse inden for det affektive spektrum (altså depression eller bipolar affektiv sindslidelse - tidligere benævnt maniodepressiv sygdom), eller også har man en emotionel ustabil personlighedsstruktur.

For så vidt angår det affektive spektrum, er der flere sygdomsenheder end de klassiske depressive eller bipolare tilstande - hvis man da i det hele taget er så påvirket, at man opfylder kravene til en diagnose. For så vidt angår den emotionelle ustabile personlighedsstruktur, savner jeg lidt flere oplysninger om dig, men du kan jo prøve at se lidt på psykiatrifondens hjemmeside og tænke over, om du kan genkende dig selv.

Hvorom alting er, så skulle du jo gerne få det bedre, og det nødvendiggør nok, at du beder din læge om en henvisning til en speciallæge i psykiatri. Der vil givetvis været lidt ventetid på en konsultation hos en psykiater, men i ventetiden kan du læse på psykiatrifondens og andre hjemmesider om de ovenfor anførte diagnostiske kategorier.

Held og lykke hermed.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er trappet ud af mine lykkepiller - er det årsagen til mit ubehag?

2028-11-20 | 00:00

Hvorfor er jeg blevet følelseskold?

2025-07-13 | 00:00

Har jeg en fødselsdepression?

2024-04-20 | 00:00

Jeg er hæmmet af rødmen, hvordan kan jeg behandles?

2023-04-20 | 00:00

Min mor truer med selvmord - hvad skal jeg gøre?

2021-05-8 | 02:53

Har jeg en depression?

2020-11-7 | 13:52

Social angst - hvad kan jeg gøre?

2020-05-19 | 00:51

Er der noget galt med min tilgang til mad?

2021-05-7 | 08:32

Jeg lyver hele tiden og har altid gjort det - hvad er der galt med mig?

2021-11-20 | 00:00

Jeg hører stemmer, som begynder at være styrende, er det normalt?

2021-11-20 | 00:00

Jeg tror jeg lider af socialfobi. Hvad er mine muligheder for at komme af med denne?

2021-11-20 | 00:00

Kan Aspergers Syndrom forsvinde?

2021-05-7 | 21:52

Funktionel lidelse?

2020-10-28 | 17:43

Skal jeg tage kontakt til min bror?

2020-09-25 | 22:20

Jeg er meget trist og ved ikke hvorfor

2020-10-5 | 22:17

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.