Svar:
Kære spørger
Du skriver at din søn har svært ved at holde sig i ro og at han indimellem svæver væk i sin egen indre verden. Umiddelbart tænker jeg på, om din dreng måske har epilepsi eller ADHD (også kaldet DAMP). Det er lidelser, som man ikke kan diagnosticere som forældre. Det kræver lidt yderligere udredning som man henvises til gennem den praktiserende læge. Jeg kan se, at din dreng er 11 år gammel, så han skal nok enten henvises til pædiatrisk eller neurologisk afdeling for at få undersøgt om han har epilepsi, og en eventuel ADHD-problematik udredes via den lokale børne-psykiatriske afdeling. Specielt ved sidstnævnte kan der være nogen ventetid. I håb om, at I finder ud af, om din søn fejler noget, og i givet fald hvad.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatriske sygdomme