Kære Netdoktor
Jeg har over en periode haft en form for angstanfald, som nu optræder så hyppigt, at det er blevet et kæmpestort problem for mig. For ca. et halvt år siden, imens jeg stod i supermarkedet og var ved at betale, fik jeg pludselig en fornemmelse af, at jeg var tæt på at besvime. Jeg undskyldte ekspedienten og skyndte mig at drikke en cola, hvorefter jeg fik det bedre. Jeg var klar over, at mit blodsukker var lavt, da jeg ikke havde fået noget at spise i mange timer inden. Men siden da, har jeg haft denne følelse af at besvime mange gange.
Jeg tager nu aldrig et sted hen uden at have spist og drukket, men alligevel har jeg en konstant uro i kroppen. Jeg har altid benyttet offentlige transportmidler, men undgår nu at tage bussen på de tidspunkter, hvor jeg ved, at der er mange mennesker med den, og jeg ikke kan få en siddeplads. Jeg er normalt ikke et genert menneske, der bekymrer mig om, hvad andre mennesker tænker om mig, men alligevel er jeg nu begyndt at undgå steder, hvor der er mange mennesker.
Når "angstanfaldet" indtræder, forsøger jeg at være bevidst om min vejrtrækning, men alligevel får jeg en følelse af, ikke at kunne trække vejret. Jeg føler mig svimmel, begynder at svede, får uro i hele kroppen, og sommetider begynder jeg at ryste og får en snurrende fornemmelse. Jeg har en trang til at bevæge mig, og forsøge at komme væk, og steder, hvor det ikke er muligt, får mig til at panikke. Jeg har svært ved at falde i søvn om aftenen, pga uro i kroppen, og en følelse af uro og snurren i benene. Jeg går i en konstant frygt for at besvime, og kan ikke bevæge mig nogen steder hen uden en flaske vand, fordi jeg har en fornemmelse af, at det hjælper at drikke. Selvom jeg ved, at der ikke sker noget, og at jeg ikke er ved at dø, bliver jeg så utilpas.
Nu er jeg begyndt at spekulere på, om jeg fejler noget fysisk, som får mig til at besvime, men jeg er overbevist om, at det bare er psykisk, og det er tankerne, der tager over. Selvom jeg overbeviser mig selv om det, hver gang jeg har følelsen af at besvime, hjælper det ikke. Det skal dog siges, at jeg aldrig oplever det, når jeg sidder eller bevæger mig. Kun når jeg står stille, og når jeg er blandt andre mennesker. Jeg ved jeg bør gå til en praktiserende læge, men jeg synes det er svært, at få det sagt, og jeg er bange for ikke at blive taget seriøst. Hvad skal jeg gøre? Lider jeg af en form for panikangst, socialfobi eller noget andet?
Med venlig hilsen en spørger