I Danmark får omkring 70 danskere hvert år et nyt organ. Men der er mulighed for at skaffe fire gange så mange egnede organer fra hjernedøde donorer på de danske sygehuse. Det oplyser lægerne fra DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og intensiv medicin) i en udgivelse om hjernedøde organdonorer i 2012.
Det nævnte antal transplantationer skal sættes i relation til hvor mange, der dør på venteliste og hvor mange, der fortsat venter på et organ.
Per 1. oktober var antallet af døde på ventelister i Danmark oppe på 21 for 2013. Dette tal er det højeste i Norden for 2013 og 9 personer mere end året før i Danmark i 2012 (kilde: Scanciatransplant.org).
Antallet af ventende danskere ligger til stadighed på omkring 450.
Hvornår kan man få en transplantation?
Har man en dårlig lever, nyre, hjerte eller lunge, har man ikke automatisk et retskrav på at få et nyt organ. Der er både medicinske og logiske årsager til, at det er lægerne, der tager stilling til, hvornår der er behov for et nyt organ.
Lægen vil typisk overveje transplantation, hvis ”alle andre medicinske og kirurgiske muligheder for behandling er udtømt”, og patienten risikerer at dø, hvis han eller hun ikke får et nyt organ. Inden lægerne går videre med eventuelle planer om transplantation, skal patienten have fået alle oplysninger om risici og bivirkninger og have givet sit samtykke.
Organet skal være lovligt
Det er forbudt at købe og sælge organer. Man må heller ikke bruge organer, der er købt.
Er donor i live kræver altid et ”udtrykkeligt” og velinformeret samtykke, før man kan sige ja tak til et organ. Mindreårige kan ikke give samtykke alene uden deres forældres accept også. Det er reguleret i Sundhedsloven.
Er donoren erklæret hjernedød, må lægerne gerne bruge vedkommendes organer, hvis personen skriftligt eller mundtligt har sagt ja, mens han eller hun var i live. Nåede afdøde ikke at tage stilling, kan lægerne alligevel tage personens organer til transplantation, hvis de pårørende (det vil sige familien) går med til det.
Nogle donorer har bestemt, at deres organer kun kan tages, hvis deres pårørende går med til det. Det sker ved et kryds i et særligt felt på donorkortet eller på tilmeldingsblanketten til Donorregistret . Har donor ønsket at give sine organer væk og ikke afkrydset i feltet, har de pårørende ikke juridisk mulighed for at hindre indgrebet. Er der alligevel pårørende, som er meget imod donation, vil hospitalet i praksis tage hensyn til det og ikke tage organerne fra den afdøde.
Hjernedødskriteriet
Da der altid mangler organer, er lægerne trænede i at holde særligt øje med patienter, ”hvis tilstand må formodes at føre til hjernedød inden for kort tid” .
Hjernedødskriteriet giver ind imellem anledning til debat i forbindelse med ulykkelige enkeltsager. Man definerer hjernedød således:
”Uopretteligt ophør af al hjernefunktion, dvs. diagnosen hjernedød, jf. sundhedslovens § 176, kan kun komme på tale hos bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse patienter, hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.”
Kilde: Bekendtgørelsen om dødens konstatering ved uopretteligt ophør af hjernefunktion
Disse personer er mulige organdonorer, og her skal og bør man tale med de pårørende og efterse Donorregisteret, om vedkommende har meldt sig til her.
Man kan kun stille diagnosen hjernedød, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
”Hjernelidelsen er kendt, af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig, og
- andre, eventuelt blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, er udelukket.”
Før et organ udtages af en hjernedød, skal der være gennemført hele to hjernedødsundersøgelser, og det skal påses, om organet er ”friskt.”
Hvem tager man først på ventelisten?
Over 500 danskere venter på at få et nyt organ. Når et organ er godkendt til donation, ser man først og fremmest på, hvem der matcher blod- og vævstype. Herefter ser man på, hvem der har mest brug for det enkelte organ, og hvem der kan få størst udbytte af et nyt organ. Her spiller alder ingen rolle. Man ser indimellem personer på over 70 år, der får et nyt organ.
Transplantationen skal være lovlig
I Danmark er det kun særligt uddannede læger, der må operere organer ud, og det må kun ske på de offentlige sygehuse, der er ”transplantationssygehuse”, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er blandet andet Skejby Sygehus, Herlev Sygehus, Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Ålborg Universitetshospital.
Et dansk privathospital kan altså ikke hverken operere et organ ud til transplantation eller transplantere det. Til gengæld har vi i Danmark ikke nogen regler, der forbyder, at patienter rejser til udlandet og køber og får indopereret et organ. Patienter, som kommer hjem fra udlandet og har fået indopereret et købt organ, har derfor ikke gjort noget ulovligt, og de har ifølge de lægeetiske regler lige så meget ret til akut behandling, som alle andre patienter, hvis der skulle opstå komplikationer efter deres hjemkomst fra udlandet.
Det er altså helt op til folks egen etik, hvorvidt de vælger at få indopereret et organ i udlandet. Nyreforeningen herhjemme tager skarpt afstand fra ”organturisme” og det samme gør EU-Kommissionen, som "følger udviklingen i handelen med organer nøje."
Bliv donor
Der er flere hundrede danskere, som i dag venter på et hjerte, en nyre, en lever eller en lunge. Der er altid brug for donorer, og du kan tage stilling på tre måder:
-
Fortæl beslutningen til dine nærmeste
-
Udfyld et donorkort, og bær det på dig
- Tilmeld dig Donorregistret.
En donortilmelding giver tilladelse til, at lægerne gør brug af ens organer i tilfælde af, at man bliver erklæret hjernedød. Man kan altid fortryde sin beslutning om organdonation. En person kan også forære eksempelvis en nyre i levende live. I så fald må lægen kun tage organet, hvis ”indgrebet kan ske uden nærliggende fare for personen”. Er man helt imod donation, kan man alternativt få nedlagt et totalforbud, og dette registreres også i Donorregisteret. Ved udgangen af 2012 var cirka 800.000 danskere tilmeldt Donorregisteret.
Vil man donere sit legeme til forskning, kan man testamentere sin krop til et af landets lægefakulteter på Århus eller Københavns Universitet. Det gøres på en blanket, som du kan få på universiteterne eller hos den praktiserende læge. Tilladelsen stiles direkte til det universitet, man ønsker at donere sit legeme til.
Vil du vide mere?
-
Donorregisteret på www.sundhed.dk
- Organdonationsdatabasen (ODD). Siden 1. april 2010 har landets intensivafdelinger indberettet data vedrørende alle dødsfald på afdelingen. Disse data indgår sammen med en række eksisterende data i databasen til monitorering af organdonationsområdet. Læs mere hos Center for Organdonation