Erstatning på grund af fejl i sundhedsvæsenet - om Patienterstatningen

Har du fået fysiske eller psykiske skader efter undersøgelser eller behandlinger på for eksempel hospitaler, hos egen læge, på plejehjemmet eller hos fysioterapeuten, kan du søge erstatning hos Patienterstatningen. Du kan også søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis du har fået alvorlige bivirkninger af medicin.

Patienterstatningens egne tal viser, at patienter har fået medhold i omkring 28 procent af sagerne, som blev afgjort i 2017. I 2017 blev der tilkendt cirka 750 millioner kroner i erstatning i alt.

Du kan se Patienterstatningens årsrapporter her. Det er vigtigt at huske, at Patienterstatningen KUN ser på, om du har fået en skade som følge af behandlingen. Der behøver ikke være sket en fejl, før du kan få tilkendt erstatning, hvis skaden er sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, du bliver behandlet for. Er dette tilfældet, vil juristerne hos Patienterstatningen se på, om der i følge loven er grundlag for at tildele erstatning.

Hvilke skader?

Er betingelserne opfyldt (læs længere nede) kan du få erstatning for både fysiske og psykiske skader efter behandlingen. Du kan anmelde skader, som er sket i behandling under ansvar af en autoriseret sundhedsperson. Det kan for eksempel være på et offentligt eller privat hospital, hos din egen læge eller en speciallæge. Det kan eksempelvis også være skader, der er sket hos en fysioterapeut, kiropraktor, på plejehjemmet eller et bosted.

Du kan også søge erstatning for skader, der er sket i udlandet, men kun hvis du er blevet henvist af det danske sundhedsvæsen. Du kan også søge erstatning for alvorlige bivirkninger af medicin.

Dør patienten som følge af en behandlingsskade eller en lægemiddelskade, kan de efterladte søge erstatning hos Patienterstatningen. Her kan man se på, om der skal udbetales erstatning for tab af forsørger til ægtefælle, samlever og/eller børn. Du kan også få dækker udgifter til begravelsen. Hvis et barn dør, kan forældrene få en særlig godtgørelse på 162.000 kroner (i 2017-priser).

Der skal være sket en skade

Der er altid en risiko, når man bliver behandlet for en sygdom, ligesom der kan være nogle skadelige bivirkninger efter medicin. Når det gælder lægemiddelskader, vurderer Patienterstatningen, om dine bivirkninger er mere alvorlige, end du med rimelighed skal acceptere, når du samtidig også skal behandles for din sygdom.

Derudover bruger Patienterstatningen følgende regler:

  • Hvis en erfaren specialist ville have handlet anderledes (specialistreglen), og skaden så ville være undgået, vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis der var komplikationer, der ikke kunne være undgået, men som alligevel overstiger, hvad man som patient bør tåle (rimelighedsreglen), vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis der er tale om svigt i medicinsk udstyr, og du får en skade, vil du være berettiget til erstatning.
  • Hvis man ved valg af anden ligeværdig metode kunne have undgået skaden, vil du være berettiget til erstatning.

Når man er forsøgsperson eller donor, og der sker en personskade, er der et udvidet ansvar. Her ydes erstatning for ”enhver skade, som kan være forårsaget af forsøget eller af udtagelsen af væv med videre, med mindre det er ”overvejende sandsynligt, at skaden har anden årsag.”

Annonce (læs videre nedenfor)

Du skal have lidt et økonomisk tab

Er der sket en skade ifølge reglerne, har du som patient krav på erstatning. Beløbet opgøres efter erstatningsansvarsloven, men det er en betingelse, at erstatningen overstiger egetbidraget på 7.300 kroner (i 2017-priser). Egetbidraget fungerer som en slags selvrisiko, der vil blive trukket fra beløbet, hvis du bliver tilkendt erstatning. Har du kun ret til en erstatning, der er mindre end 7.300 kroner, bliver din sag afvist.

Du kan blandt andet få dækket disse tabsposter:

  • Tabt arbejdsfortjeneste. Tabt arbejdsfortjeneste betales indtil dagen, hvor du kan genoptage arbejdet i samme omfang som før skaden eller ved fastsættelsen af erhvervsevnetabserstatning.
  • Varigt mén. En daglig ulempe i den personlige livsførelse. Varigt mén fastsættes ud fra medicinske art og omfang og forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Dækker den invaliditet, som ulykken har medført. Erstatningen fastsættes til en procentdel af et fast beløb, der fremgår af erstatningsansvarsloven. Tjek også om du har privat dækning her.
  • Erhvervsevnetab. En varig nedsættelse af din evne til at skaffe dig indtægt ved arbejde. Ved bedømmelse af erhvervsevnetabet tages der hensyn til, hvilke fremtidige muligheder du har for at tjene egen indtægt. Få den rigtige arbejdsmæssige afklaring hos kommunen! (sygedagpenge, fleksjob, revalidering eller førtidspension).
  • Godtgørelse for svie og smerte. Hver sygedag som skaden har medført. Svie og smerte er ikke en egentlig erstatning, men ses som en godtgørelse. Svie og smerte godtgørelse udbetales fra tidspunktet af skaden, til dagen hvor arbejdet genoptages, behandlingen afsluttes eller der fastsættes et varigt mén. Svie og smerte godtgøres med et fast beløb pr. dag du er syg.
  • Helbredelsesudgifter og andet tab.
  • Forsørgertabserstatning.

OBS: Før du anmelder en skade

Der en række grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt, før du kan komme i betragtning til erstatning, og det kan derfor være spild af din tid, hvis du ikke tjekker det først. På Patienterstatningens hjemmeside kan du teste, om din skade lever op til de helt grundlæggende krav til en erstatningsag.

Tag testen her

Forbered dig godt:

  • Læs på Patienterstatningens hjemmeside
  • Snak med sundhedspersonalet og din egen læge om sagen. De kan have værdifuldt input i forhold til, om der er begået en fejl eller et svigt.
  • Søg råd hos din patientvejleder.
  • Undersøg, om du har en privattegnet forsikringsordning, som kan dække dit patientskadetab.
  • Undersøg, om du har retshjælpsdækning på din hustandsforsikring. Retshjælpsdækningen dækker udgifter til advokat i din sag, hvis sagen ender med at blive indbragt for en domstol. Rethjælpsdækningen dækker ikke udgifter, der er forbundet med klagesystemet - det vil klagesager, der afgøres i Patienterstatningen og Patientskadeankenævnet.

Når du anmelder en skade, er det Patienterstatningen, der skal gøre arbejdet med at undersøge sagen, indhente journaler mv.

Der findes i dag advokatkontorer, som er specialiserede i at hjælpe tilskadekomne patienter med sagsanlæg. Vil du gerne bruge advokat, men har du ikke råd, kan du søge fri proces hos Civilstyrelsen, men du kan først få fri proces, når du har udtømt klagemulighederne hos Patienterstatningen og ankeinstansen.

Annonce (læs videre nedenfor)

Skaden må ikke være for gammel

Der er en forældelsesfrist på skader efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor du fik eller burde have fået kendskab til skaden. Hvis du ikke har anmeldt skaden inden fristens udløb, kan Patienterstatningen ikke behandle din sag. Læs mere om forældelse på patienterstatningen.dk

Følgende skader dækkes ikke:

  • Skader som følger af den sygdom, du lider af.
  • Skader som følger af, at du ikke blev rask af en behandling eller et lægemiddel.
  • Skader som følger en behandling, du selv har opsøgt i udlandet.
  • Skader under en behandling i udlandet, som er betalt af en privat udbyder af sundhedsydelser.

Hvis skaden er en bivirkning til et lægemiddel

Du kan få erstatning for fysiske og psykiske skader, når det vurderes, at skaden skyldes et lægemiddel, og hvis skaden går ud over, hvad du med rimelighed bør acceptere. Der er tale om et skøn.

Særligt om tænder

Hvis du er kommet til skade hos tandlægen, skal du søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Læs mere her

Det praktiske

Det er gratis at anmelde en skade til Patienterstatningen. Hvis du har NemID, kan du anmelde skaden elektronisk på Patienterstatningens hjemmeside. Du kan også downloade og printe et anmeldelsesskema og udfylde det i hånden.

Sådan anker man Patienterstatningens afgørelse

Er du utilfreds med en afgørelse fra Patienterstatningen, kan du inden for én måned klage til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet har en dommer som formand, og der sidder repræsentanter fra Danske Patienter, Forbrugerrådet Tænk og Danske Handicaporganisationer.

Får du heller ikke medhold hos Ankenævnet for Patienterstatningen, kan du inden for seks måneder indbringe sagen for Byretten. Enten ved advokat, eller du kan selv gøre det, hvis dit krav/tab er under 50.000 kroner. Så kan du nemlig selv anlægge sagen ved at indgive en stævningsblanket til byretten.

Sidst opdateret: 14.09.2018