Hvilke undersøgelser og behandlinger har jeg ret til og krav på?

Alle, der er syge, eller mistænker, at de er syge, har ret til at gå til en praktiserende læge for at blive undersøgt. Danskere i gruppe 1, har desuden ret til at få behandlingen hos egen læge gratis.

Men det er lægen eller speciallægen, der bestemmer, om du har behov for undersøgelser, og i givet fald, hvad det skal være for nogle undersøgelser. Du har altså ikke krav på at få en bestemt undersøgelse foretaget i det offentlige sundhedssystem.

Til gengæld har lægen pligt til at ”udvise omhu” og være ”samvittighedsfuld,” når han eller hun undersøger og behandler dig. Lægen har også pligt til at hjælpe folk med et ”påtrængende behov.” Der kan gives bøder til læger, der ikke træder til, når de skal. Det står i lægeloven. Alt i alt skal lægen altså kunne stå inde for det, når han afviser et ønske fra din side om en særlig undersøgelse.

Gennem årene har politikerne indført nye rettigheder på sundhedsområdet, og der er i dag en række tilfælde, hvor danskerne har et retskrav på en behandling eller undersøgelse.

Senest skete det 1. September 2013, hvor danskerne fik en ny ret til hurtig udredning af, hvad man fejler. Der må nu ikke gå længere end 30 dage, efter at man er henvist til et sygehus, førend det skal være klart, hvad man fejler.

De fleste rettigheder er samlet i Sundhedsloven. Men der er også visse sundhedstilbud gemt i de sociale love.

Du kan danne dig et rigtig godt overblik over tilbud i sygesikringsgruppe 1 og 2 på borger.dk

Behandlinger, man har krav på

Visse behandlinger har du krav på fra det offentlige uanset hvad. Det gælder:

Private alternativer

Vil du alligevel have en særlig undersøgelse, eksempelvis en scanning, efter at din egen læge har sagt nej, kan du kontakte et privathospital eller en privatklinik og betale for en scanníng.

Det samme gælder kosmetiske behandlinger, som egen læge ikke finder, der er lægelig begrundelse for at få foretaget. Man betaler selv, medmindre, der er en forsikring, som dækker. Eksempelvis Sygesikringen Danmark eller en sundhedsordning på ens job.

Du kan se, hvilke undersøgelser (og behandlinger), der tilbydes på forskellige private sygehuse, her .

Vælger du at gå direkte til privat behandling, er det en god ide at undersøge, om du skulle være dækket ind via dit jobs sundhedsordning. Det er der snart 1 million danskere der er. Er du blandt de to millioner danskere, der er medlem af Sygesikringen Danmark, så tjek også efter her, om du skulle have ret til tilskud eller total finansiering.

Efter første lægebesøg

Hvis din læge, speciallægen eller den private klinik mener, at der er grund til at få dig undersøgt yderligere, eller at du skal have en bestemt behandling på sygehuset, giver han eller hun dig en henvisning.

Lægehenvisningen giver dig et krav på sygehusbehandling. Du har dermed fået en ret til at blive hjulpet og til at vælge at blive undersøgt og behandlet på et af de sygehuse, klinikker mv., som din region har indgået aftale med (aftalesygehuse).

”Sygehusbehandling” omfatter: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning på sygehus, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.

Kan Regionen ikke overholde den garanterede maksimale ventetid, har den pligt til at dække udgiften til sygehusbehandling i udlandet, hvis patienten selv har søgt og betalt en sådan behandling i udlandet. Men det er vigtigt at notere sig, at du kan få dækket udgifter svarende til, hvad samme behandling ville være kostet i det offentlige sygehusvæsen her i landet.

Det står alt sammen beskrevet i Sundhedsministeriets Bekendtgørelsen om ret til Sygehusbehandling fra januar 2010 .

Hvis du får stillet en alvorlig diagnose

Får du stillet en meget alvorlig diagnose af din praktiserende læge, speciallægen, sygehuset eller privathospitalet, har du krav på få gratis behandling i Danmark. Der er altså ikke automatisk ret til gratis behandling i udlandet, men reglerne giver dig nogle muligheder for at ansøge om at få betalt behandling i udlandet. Der gælder overordnet to betingelser: 1) du har en livstruende sygdom og 2) det danske sundhedsvæsen kan ikke tilbyde dig en effektiv behandling for den.

Det er altså sundhedsvæsenet, regionen eller Sundhedsstyrelsen, der beslutter om du skal have muligheden i udlandet. Myndighederne udsteder en særlige EF-blanket E112, hvis de mener, du skal have en behandlingschance i udlandet.

I andre tilfælde kan Regionen beslutte at tilbyde at betale, hvis sygehusets specialister ikke har den nødvendige viden eller behandlingsmetode, eller hvis patienten og/eller det danske sygehuse kan pege på en særlig behandling i udlandet, som ikke findes herhjemme.

Er der tale om behandling i udlandet, som stadig er på forskningsstadiet, skal din region godkende det.

Er der tale om dét man kalder eksperimentel behandling i udlandet, skal både regionen og Sundhedsstyrelsen godkende, at du får den.

Reglerne for højt specialiseret behandling i udlandet findes i bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010 om ret til sygehusbehandling m.v. § 29.

Krav på hurtig behandling

Der må ikke gå mere end 8 dage, efter at lægen har henvist dig til et sygehus. Så skal du have en indkaldelse fra sygehuset til undersøgelse eller behandling. Sygehuset skal oplyse:

• Tid og sted for undersøgelsen, der indkaldes til.

• Om sygehuset kan overholde ventetidsgarantien på en måned.

• At patienten kan vælge et andet sygehus, og at sygehuset hjælper med en videre henvisning.

• Hvor lange ventetider, der er ved regionens andre sygehuse og de private sygehuse.

• Hvor mange behandlinger, der laves på de forskellige sygehuse.

Efter undersøgelsen skal der helst ikke gå mere end 7 hverdage, førend du får svar på resultatet af undersøgelsen og en plan for det videre forløb.

Og der må som ovenfor nævnt ikke gå mere end 30 efter første undersøgelse på sygehuset, førend du er udredt.

Krav på information

På sygehusets Patientkontor kan man få info om:

• Hvilke offentlige sygehuse, din hjemregion samarbejder med.

• Hvilke behandlinger og hvilke aftalehospitaler, du kan vælge efter den udvidede fritvalgsordning.

• Ventetider for en lang række diagnoser fordelt på forundersøgelse, behandling og efterbehandling på offentlige sygehuse og aftalehospitaler, med videre.

• Behandlingskvalitet, det vil sige hvor mange nærmere bestemte operationer med videre, de offentlige sygehuse foretager hver især.

• Frit valg under indlæggelse og behandling.

• Transport.

• Patientrettigheder.

• Klagemuligheder.

• Erstatningsmuligheder.

  Patientkontorerne	Telefon
  Regionsgården	48 20 57 17
  Amager Hospital	32 34 30 26
  Bispebjerg Hospital	35 31 22 05
  Bornholms Hospital	56 90 97 08
  Frederiksberg Hospital	38 16 30 87
  Frederikssund	48 29 52 37
  Gentofte Hospital	39 77 30 22
  Glostrup Hospital	43 23 26 46
  Herlev Hospital	44 88 40 16
  Helsingør	48 29 22 89
  Hillerød	48 29 30 24
  Hørsholm	48 29 22 89
  Hvidovre Hospital	36 32 27 70
  Rigshospitalet	35 45 55 90
  Region Nordjylland	96 35 10 10
  Region Midtjylland	87 28 48 70
  Region Syddanmark	76 63 14 90
  Region Sjælland	70 15 50 01
  Sct. Hans Hospital	46 33 46 99

Vil du vide mere?

www.sygehusvalg.dk

www.venteinfo.dk