Bliv slank af julerengøringen

I denne søde juletid, hvor fristelser er mange, og kalorieregnskabet kan tage overhånd, er det en god ide at træne lidt ekstra og få bugt med kiloene i opløbet.

Her er nogle tal på, hvor meget du skal træne, for at forbrænde 100 kcal., svarende til bare én æbleskive.

Det er muligt at forbrænde kalorier og samtidig komme fnullermændende til livs ved hjælp af hovedrengøring. Faktisk skal du kun gøre rent i 20 min. for at forbrænde 100 kalorier - en effektiv måde at komme i form på og gøre huset klar til julehygge.

Se her hvor meget du ellers skal træne, for at forbrænde 100 kcal.

  • At stå på skøjter: 25 minutter

  • Cykling i moderat/ højt tempo: 10 minutter

  • Hovedrengøring: 20 minutter

  • Langrend: 8,5 minutter

  • Løb: 10 minutter

  • Power yoga: 14,5 minut

  • Rask gang: 16,5 minutter

  • Rask gang på trapper: 25 minutter

  • Roning i motionscenter: 9 minutter

  • Sjipning: 9 minutter

  • Spinning: 12 minutter

  • Spille golf: 30 minutter

  • Svømning: 12,5 minutter
Annonce (læs videre nedenfor)

Træn efter dit temperament

Motion er selvfølgelig altid en god måde at forbrænde kalorier på, og det kan foregå på alle niveauer.

Er du den rolige type?

Er du til de lidt mere stillestående motionsformer, så det for eksempel vær en idé at prøve kræfter med yoga. Det er yderst effektiv træning, som både styrker din kropsholdning og bringer din krop i indre balance.

Er du til mere moderat tempo?

Står den på søndagshygge og tur i det fri, bør du slå to fluer med et smæk og gå i ”krig” med power walking i det smukke vinterkolde vejr. Det er den ideelle måde at komme i form på, og det kan tilmed gøres sammen med hele familien.

Eller er du vild med tempo?

Er du derimod en af dem, som holder af, at der er tempo på, når du træner, så er sjipning eller spinning måske noget for dig. Begge dele kan man gøre i hjemmet, og det øger både din forbrænding og din efterforbrændering.

God fornøjelse med træningen, og glædelig jul!

Sidst opdateret: 30.11.2010