Godt at vide om smertestillende håndkøbsmedicin

Smertestillende håndkøbsmedicin findes med forskellige virkestoffer. Her får du svar på spørgsmål som: Hvilke stoffer virker bedst på dine smerter? Virker de bedre, hvis du kombinerer præparater? Hvor længe må du tage dem?

Man kan købe smertestillende medicin uden recept i pakninger med 10 tabletter i detailbutikker og 20 tabletter på apoteker. Alle former for smertestillende håndkøbsmedicin virker ved svage smerter og feber. Der findes tre typer indholdsstoffer ifølge Lise Bakkestrøm Rosenbæk, der er farmaceut og regional lægemiddelkonsulent i Kvalitetsenhed for almen praksis, Region Midtjylland.

• Man kan vælge paracetamol, der er i for eksempel Pamol, Panodil og Pinex. Eller man kan vælge ibuprofen, der er det aktive stof i blandt andet Ipren og Ibuprofen. Endelig er der acetylsalicylsyre, der findes i Kodimagnyl og Treo, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Sådan virker de smertestillende midler

Paracetamol er et godt valg ved hovedpine, menstruationssmerter, tandpine og muskelsmerter. Stoffet virker også febernedsættende.

Ibuprofen er især effektivt ved led-, og muskelsmerter samt menstruationssmerter. Stoffet virker også godt ved tandpine.

Acetylsalicylsyre kan bruges til både hovedpine og migræne, men anbefales kun ved migræne, fordi der er flere bivirkninger end ved paracetamol. Ved migræne anbefaler Lise Bakkestrøm Rosenbæk, at man tager brusetabletter, fordi de virker hurtigere Som regel er acetylsalicylsyre i brusetabletter effektivt, men hvis det ikke virker godt nok, kan man i stedet få receptpligtig migrænemedicin hos lægen.

Brusetabletter og gel

• Forskellen på almindelige tabletter og brusetabletter er, at de smertestillende stoffer virker hurtigere i brusetabletter, da de opløses i et glas vand, inden de kommer ned i maven, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Acetylsalicylsyre og paracetamol fås som brusetabletter, men ikke ibuprofen.

En anden mulighed er lokalbehandling med gel, der smøres på huden. Der findes gel/creme med enten ibuprofen, diclofenac eller piroxicam (de tre lægemidler tilhører gruppen NSAID, se afsnittet ’NSAID og bivirkninger'). Gel kan bruges, hvis man har muskel- og ledsmerter og påsmøres i et tyndt lag, der dækker området med smerter.

Vælg paracetamol først

Lise Bakkestrøm Rosenbæk anbefaler præparater med paracetamol som førstevalg, dvs. præparater som for eksempel Pamol, Panodil og Pinex.

• Der er næsten ingen bivirkninger ved paracetamol i forhold til smertestillende præparater med ibuprofen eller acetylsalicylsyre. Paracetamol påvirker heller ikke ret mange andre præparaters virkning, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Hvis paracetamol ikke virker godt nok, kan man supplere med eller i stedet bruge præparater med ibuprofen.

NSAID og bivirkninger

Ibuprofen og acetylsalicylsyre hører til gruppen NSAID. NSAID virker antiinflammatorisk, smertestillende og febernedsættende (se boks). Men der er også en del bivirkninger ved disse stoffer.

• Der er både milde og alvorlige bivirkninger til NSAID. Af milde bivirkninger kan man få mavesmerter, sure opstød og diarré. Af mere alvorlige bivirkninger er for eksempel mavesår. Man skal også være ekstra forsigtig med at bruge smertestillende medicin med NSAID, hvis man for eksempel i forvejen har mavesår. Det samme gælder, hvis man har dårligt hjerte eller nedsat lever- eller nyrefunktion eller tager blodfortyndende medicin. Generelt har ældre over 65 år en øget risiko for bivirkninger af NSAID, særligt blødning fra mavetarmkanalen, ligesom der er øget risiko for, at der går hul på et mavesår.

Desuden kan det udløse svære astmaanfald hos nogle astmatikere og anbefales derfor ikke, hvis man har astma, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Hvor meget medicin skal der til, før man får bivirkninger?

• Risikoen for bivirkninger ved NSAID falder, når man anvender en lav dosis og i så kort tid som muligt. Det er individuelt hvilken dosis, der giver bivirkninger, men hvis man holder sig inden for højst 400 milligram 3 gange i døgnet, antages risikoen typisk for at være lav. Hvis man tager mere, stiger risikoen, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Hvis man bruger NSAID i gel, som kun smøres på og optages via huden, er der ikke så mange bivirkninger, fordi man kun behandler det berørte område. Til gengæld virker gel ikke lige så effektivt som tabletter.

Så mange tabletter må man tage

Følg anbefalingerne fra lægen, hvis han eller hun har anbefalet at tage smertestillende håndkøbsmedicin. Ellers skal man følge de anvisninger, der står på indlægssedlen.

Paracetamol virker bedst, hvis man tager to tabletter samtidig. Man må højst tage paracetamol fire gange i døgnet, dvs. i alt otte piller i døgnet, der tilsammen udgør 4 gram. Det spiller ingen rolle, om man tager tabletterne sammen med mad.

Ibuprofen må man tage 1-2 tabletter ad gangen. Ibruprofen i håndkøb findes i tabletter på 200 milligram per tablet. På et døgn må man højst tage 1-2 tabletter 3 gange i døgnet, der svarer til højst 1200 milligram. Det anbefales, at man tager tabletterne sammen med mad, fordi NSAID er hård ved maven.

Ifølge Lise Bakkestrøm Rosenbæk er der ingen risiko for, at man skal have stadig større dosis, hvis man ofte tager smertestillende. Virkningen aftager ikke med tiden.

Hvor lang tid går der, før de virker?

• Den smertestillende virkning indtræder efter kort tid uanset indholdsstof. Virkningen holder i 4-6 timer efter indtagelse. Bruger man gel på det område, der giver smerter, begynder det typisk at virke inden for 1 time, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

Du kan få hovedpine af smertestillende medicin

Hvis man bruger smertestillende medicin oftere end 10-14 dage om måneden, kan det i sig selv give hovedpine. Det kaldes medicininduceret hovedpine. Det behøver ikke være sammenhængende dage, altså 10-14 dage i træk, men skal ses som antal dage fordelt over en måned.

• Man kan kun risikere at få hovedpine af smertestillende håndkøbsmedicin, hvis man tager det mod hovedpine. Det betyder, at man for eksempel ikke får hovedpine, hvis man tager smertestillende medicin på grund af smerter i knæet, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk, der understreger, at man bør gå til sin læge for at finde årsagen til smerterne, hvis man tit har behov for smertestillende medicin.

• For at undgå, at man kommer ind i en ond cirkel, er det vigtigt at tale med sin læge om, hvad smerterne kan skyldes. Smertestillende medicin er symptombehandling, så det er vigtigt at finde årsagen, hvis man for eksempel har hovedpine over 10-14 dage om måneden. Nogle gange hjælper ændrede arbejdsstillinger og udstrækningsøvelser bedre i længden. Det kan også tænkes, at man spiser forkert kost, drikker for lidt væske eller sover for lidt. Eller man kan fejle noget, der kræver en anden type medicin, siger Lise Bakkestrøm Rosenbæk.

---