8 ud af 10 danskere har haft spændingshovedpine i løbet af det seneste år, og plagen er således en af de helt store folkelidelser. Hos nogle er symptomerne så udtalte eller optræder så ofte, at det påvirker livskvaliteten betydeligt. Læs med her, og bliv klogere på, hvad du kan gøre ved din hovedpine.
Spændingshovedpine er en samlebetegnelse for nogle af de over 200 former for hovedpine, der findes, og hovedpinen kaldes spændingshovedpine, fordi den udløsende årsag til hovedpinen i tre ud af fire tilfælde er ømme muskler og spændinger.
Spændingshovedpine kan overordnet set inddeles i tre kategorier:
Det er ganske normalt at have hovedpine et par gange om måneden, uden man behøver at bekymre sig. Oplever man derimod hovedpine flere gange om ugen eller oftere, bør du være opmærksom. Hovedpine bør nemlig opfattes som din krops egen advarsel om, at du bør gøre noget anderledes.
Spændingshovedpine optræder ofte på begge sider af hovedet, i panden, issen eller i nakken og er kendetegnet ved en dump og vedholdende smerte. Smerten beskrives ofte som et pressende eller trykkende bånd rundt om hovedet, som forværres i løbet af dagen. Mens hovedpinen står på, føler man sig som oftest ikke på anden måde syg, men energiniveauet og den almene livskvalitet kan være nedsat.
Hovedpine kan inddeles i primære og sekundære hovedpineformer.
Ved sekundære hovedpineformer er smerterne sekundære til en anden bagvedliggende sygdom eller overforbrug af medicin, og her bør behandlingen altid rettes mod den bagvedliggende sygdom.
De primære hovedpineformer kender man ikke den tilgrundliggende årsag til, og de hyppigste af disse er spændingshovedpine, migræne og klyngehovedpine. Blandt de primære hovedpineformer er spændingshovedpine klart den mest udbredte – hele 80 % af danskerne har på et tidspunkt været plaget af denne hovedpineform.
Der kan være mange årsager til spændingshovedpine, og ofte er det en kombination af flere ting. Den mest almindelige årsag er fysiske spændinger forårsaget af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller belastninger. Måske sidder du for længe foran computeren i samme stilling, løfter du dit barn på den samme arm hver gang eller sover med hovedet for højt om natten. Desuden ses psykiske belastninger, som for eksempel stress, også som en ofte forekommende årsag til spændingshovedpine. Er du ofte plaget af hovedpine, er det vigtigt at finde årsagen. Der kan nemlig være mange andre – og måske mere alvorlige – grunde til, at du ofte har hovedpine.
Først og fremmest er det en god idé at lægge mærke til, hvornår spændingshovedpinen opstår. Efterhånden kan du måske se et mønster og være i stand til at bryde de vaner eller begrænse de faktorer, der udløser hovedpinen.
Oplever du for eksempel hovedpine som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller forkerte bevægemønstre, er det en god idé at få korrigeret disse hos en fysioterapeut, som også kan hjælpe dig med gavnlige udstrækningsøvelser.
Erfaring viser dog, at en god balance i hverdagen er et af de bedste midler mod hovedpinen, og følger du nedenstående råd, kan du langt hen ad vejen forebygge spændingshovedpinen.
Det kan du selv gøre:
Er du plaget af kronisk spændingshovedpine, og hjælper de ovenfornævnte råd ikke, kan medicinsk behandling være et godt supplement.
Der findes to former for medicinsk behandling af hovedpine – akut behandling og forebyggende behandling.
Akut behandling: Ved akut behandling af det enkelte anfald kan almindelige smertestillende tabletter være et godt supplement til den ovenfornævnte symptomlindring. Disse kan fås i håndkøb på apoteket.