Hvad er spændingshovedpine?
Spændingshovedpine er en samlebetegnelse for nogle af de over 200 former for hovedpine, der findes, og hovedpinen kaldes spændingshovedpine, fordi den udløsende årsag til hovedpinen i tre ud af fire tilfælde er ømme muskler og spændinger.
Spændingshovedpine kan overordnet set inddeles i tre kategorier:
- Sporadiske hovedpine, som man højst oplever en gang per måned.
- Episodisk spændingshovedpine, hvor der er tale om hyppig hovedpine.
- Kronisk hovedpine, hvor man oplever smerter hver eller hver anden dag.
Det er ganske normalt at have hovedpine et par gange om måneden, uden man behøver at bekymre sig. Oplever man derimod hovedpine flere gange om ugen eller oftere, bør du være opmærksom. Hovedpine bør nemlig opfattes som din krops egen advarsel om, at du bør gøre noget anderledes.
Symptomer
Spændingshovedpine optræder ofte på begge sider af hovedet, i panden, issen eller i nakken og er kendetegnet ved en dump og vedholdende smerte. Smerten beskrives ofte som et pressende eller trykkende bånd rundt om hovedet, som forværres i løbet af dagen. Mens hovedpinen står på, føler man sig som oftest ikke på anden måde syg, men energiniveauet og den almene livskvalitet kan være nedsat.
FAKTA: Primære og sekundære hovedpineformer
Hovedpine kan inddeles i primære og sekundære hovedpineformer:
Ved sekundære hovedpineformer er smerterne sekundære til en anden bagvedliggende sygdom eller overforbrug af medicin, og her bør behandlingen altid rettes mod den bagvedliggende sygdom.
De primære hovedpineformer kender man ikke den tilgrundliggende årsag til, og de hyppigste af disse er spændingshovedpine, migræne og klyngehovedpine. Blandt de primære hovedpineformer er spændingshovedpine klart den mest udbredte – hele 80 % af danskerne har på et tidspunkt været plaget af denne hovedpineform.
Årsager
Der kan være mange årsager til spændingshovedpine, og ofte er det en kombination af flere ting. Den mest almindelige årsag er fysiske spændinger forårsaget af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller belastninger. Måske sidder du for længe foran computeren i samme stilling, løfter du dit barn på den samme arm hver gang eller sover med hovedet for højt om natten.
Desuden ses psykiske belastninger, som for eksempel stress, også som en ofte forekommende årsag til spændingshovedpine. Er du ofte plaget af hovedpine, er det vigtigt at finde årsagen. Der kan nemlig være mange andre – og måske mere alvorlige – grunde til, at du ofte har hovedpine.
Sådan undgår du spændingshovedpine
Først og fremmest er det en god idé at lægge mærke til, hvornår spændingshovedpinen opstår. Efterhånden kan du måske se et mønster og være i stand til at bryde de vaner eller begrænse de faktorer, der udløser hovedpinen.
Oplever du for eksempel hovedpine som følge af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller forkerte bevægemønstre, er det en god idé at få korrigeret disse hos en fysioterapeut, som også kan hjælpe dig med gavnlige udstrækningsøvelser.
Erfaring viser dog, at en god balance i hverdagen er et af de bedste midler mod hovedpinen, og følger du nedenstående råd, kan du langt hen ad vejen forebygge spændingshovedpinen.
Det kan du selv gøre:
- Undgå alkohol og rygning
- Få regelmæssig søvn
- Forsøg at mindske stress
- Motionér jævnligt
- Lav afspændingsøvelser
- Spis varieret og regelmæssigt
- Drik rigelig væske i løbet af dagen
- Korrigér uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægemønstre
Medicinsk behandling
Er du plaget af kronisk spændingshovedpine, og hjælper de ovenfornævnte råd ikke, kan medicinsk behandling være et godt supplement.
Der findes to former for medicinsk behandling af hovedpine – akut behandling og forebyggende behandling.
-
Akut behandling: Ved akut behandling af det enkelte anfald kan almindelige smertestillende tabletter være et godt supplement til den ovenfornævnte symptomlindring. Disse kan fås i håndkøb på apoteket.
-
Forebyggende behandling: Oplever du mere end 15 anfald af spændingshovedpine per måned, kan du blive tilbudt forebyggende medicin, der tages dagligt og som mindsker anfaldenes antal og styrke. For at få den forebyggende medicin skal du konsultere din læge.
Panodil® , Panodil® Zapp, Panodil® Brus, Panodil® Hot, Panodil® Junior (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Panodil og Panodil Brus: Voksne (inkl. ældre) og børn på 12 år og derover (min. 40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Børn 2-11 år: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Minimum doseringsinterval: 6 timer. Maksimum behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Børn under 2 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Zapp: Voksne (inkl. ældre) og børn over 12 år (min. 40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan ½ g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Børn under 12 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Hot: Voksne (inkl. ældre) og børn på 15 år og derover: 2 breve (1 g) 3-4 gange dagligt, dog højst 8 breve (4 g) pr. døgn. I enkelte tilfælde kan 1 brev (500 mg) 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Minimum doseringsinterval: 4 timer. Børn under 15 år: Må ikke anvendes uden lægens anvisning. Panodil Junior oral suspension og suppositorier: Børn på 2 år og derover: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Minimum doseringsinterval: 6 timer. Maksimum behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Må ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Generelt: Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Overdosis på 7,5 g paracetamol eller mere som enkeltdosis hos voksne eller 140 mg/kg kropsvægt som enkeltdosis hos børn kan forårsage leversvigt, encefalopati, koma og død. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, hos personer med underskud af glutathion, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid og chloramphenicol. Panodil Zapp, Panodil Brus og Panodil Hot desuden: Ved nedsat hjertefunktion og natrium- eller saltfattig diæt (indeholder natrium). Panodil Brus desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder sorbitol E420). Panodil Hot desuden: Indeholder aspartam (E951) som omdannes til phenylalanin og dermed kan være skadelig for personer med PKU (Føllings sygdom). Indeholder farvestoffer, som kan medføre allergiske reaktioner samt ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder saccharose). Panodil Junior oral suspension desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder sorbitol E420 og maltitol E965). Oral suspensionen indeholder konserveringsmidler (E215, E217, E219), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Graviditet: Kan anvendes, men bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid og med lavest mulig doseringsfrekvens. Bivirkninger: Almindelige: Rødmen af rektalslimhinden (suppositorier). Øvrige bivirkninger; se indlægssedler. Pakningsstr. og priser: Ingen vejledende mindstepris for: Panodil, filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Brus, brusetabletter 500 mg: 10 stk. Panodil Hot, pulver til oral opløsning, breve á 500 mg: 10 stk. Panodil Junior, oral suspension 24 mg/ml: 60 ml og 200 ml. Panodil Junior suppositorier 125 mg og 250 mg: 10 stk. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk for: Panodil, filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk., Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 500 mg: 20 stk, Panodil Brus, brusetabletter 500 mg: 20 stk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. Panodil® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om migræne
Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om migræne. Her får du blandt andet relevant viden om sygdommen, gode råd til at håndtere migræne i hverdagen, og så kan du læse personlige historier fra andre med migræne.
Læs mere, og tilmeld dig her