Hovedpine plager hver tiende dansker

Hovedpine er en folkesygdom, som koster samfundet tre millioner sygedage om året og plager hver tiende dansker mindst en gang om ugen. Det er en fordobling siden 1987, hvor kun hver tyvende dansker havde hovedpine hver uge.

På en tilfældig dag som i dag går 200.000 danskere rundt med hovedpine. Eller måske ligger de i sengen for nedrullede gardiner og venter på, at det skal gå over - en af de mest almindelige former for hovedpine er nemlig migræne, som udover kraftig, halvsidig hovepine ofte gør personen overfølsom over for lys og lyde.

De tre mest almindelige former for hovedpine

Ondt i hovedet kan skyldes en række helt forskellige ting. De to andre mest almindelige former for hovedpine er, ifølge Dansk Hovedpineselskab, spændingshovedpine og hovedpine som skyldes medicin.

Der findes endnu ingen undersøgelser, der forklarer hvorfor så mange flere danskere jævnligt har hovedpine, men det er nærliggende at skyde skylden på computerskærmen, som mange mennesker sidder foran i timevis. Dårlig arbejdsstilling og mange timer i samme stilling er en velkendt årsag til muskelspændinger i nakke, ryg og arme, som igen kan give spændingshovedpine.

En anden oplagt forklaring er forkert brug af medicin mod hovedpine. Hvis man tager smertestillende håndkøbsmedicin mod hovedpine mere end 15 dage om måneden, tre måneder i træk, er der stor risiko for, at man er blevet afhængig af medicinen. Det vil sige, at man får hovedpine, hvis man ikke tager den smertestillende medicin. Det samme gælder, hvis man tager migrænemedicin mere end ti dage om måneden, tre måneder i træk.

Hvornår skal man søge læge?

I langt de fleste tilfælde er hovedpine en irriterende og besværlig, men ufarlig tilstand. Der er i midlertid nogle tilfælde, hvor man altid bør søge læge:

  • Hvis hovedpinen er vedvarende eller ledsaget af problemer med hukommelse, koncentration, træthed eller psykiske ændringer

  • Ring til vagtlægen eller ring 112 ved pludselig opstået svær hovedpine. Det samme gælder hovedpine ledsaget af et eller flere af følgende symptomer: bevidsthedspåvirkning, kvalme, opkastning, høj feber, stivhed i nakken, kramper, synsproblemer eller problemer med at føle eller styre arme og ben.

Det er også en god ide at søge læge, hvis man har mistanke om:

  • at man lider af migræne, men ikke har fået stillet diagnosen

  • at man er blevet afhængig af smertestillende håndkøbsmedicin, men ikke selv kan trappe ned til at bruge medicinen mindre end 15 dage om måneden.
Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man gøre for at undgå hovedpine?

Både spændingshovedpine og migræne påvirkes af livsstil. Hos mange udløses migræne af bestemte fødevarer (for eksempel chokolade eller rødvin) eller stress. En del kvinder, som lider af migræne, ved, at der er ekstra risiko op til menstruation. Sammen med den læge, der behandler en for migræne, kan man prøve at finde de ting der udløser migræne og forsøge at undgå dem.

Lider man af spændingshovedpine er der en række ting at gå efter:

  • sørg for en god arbejdsstilling

  • hold pauser, rejs dig op, gå rundt og skift stilling

  • lær afspændingsøvelser

  • dyrk motion

  • sørg for at få nok vand at drikke

  • undgå stress og tag hånd om bekymringer

  • sørg for at få søvn nok

  • tjek at du ikke har brug for (nye) briller

  • tjek at du ikke bruger smertestillende håndkøbsmedicin mere end 15 dage om måneden

Sidst opdateret: 19.03.2007