Type 2-diabetes

Hvad er type 2-diabetes?

Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end normalt.

Det forhøjede blodsukker giver i nogle tilfælde symptomer i form af øget tørst, hyppig vandladning, tendens til infektioner og måske vægttab. I sjældne tilfælde kan diabetes give alvorlige og livstruende symptomer.

Ved type 2-diabetes udvikles det forhøjede blodsukker ofte ganske gradvis over lang tid. Derfor giver det forhøjede blodsukker ofte ingen, eller meget beskedne, symptomer. På trods af dette, er forhøjet blodsukker et problem, da en længerevarende forhøjelse af blodsukkeret kan gøre alvorlig skade på organer som øjne, nyrer, nervebaner og blodkar. Derved kan diabetes forårsage invaliderende følgesygdomme såsom svækket syn, smertetilstande og hjertekarsygdomme.

Hvordan opstår type 2-diabetes?

Type 2-diabetes skyldes en nedsat følsomhed i cellerne for insulin (stort insulinbehov, også kaldet insulinresistens) og at kroppen ikke kan producere en tilstrækkelig mængde insulin i bugspytkirtlen.

Hvem får type 2-diabetes?

Type 2-diabetes kan ses i alle aldre, men ses hyppigere jo ældre man bliver. De fleste mennesker får type 2-diabetes mellem 40- og 60-års alderen. Cirka 80 procent af de mennesker, der får konstateret type 2-diabetes, er overvægtige og er fysisk meget lidt aktive.

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Sygdommen opstår som en følge af uhensigtsmæssig livsstil og på grund af arvelighed. Der er flere ting galt. Kroppen, især musklerne og leveren, har en nedsat følsomhed overfor insulin. Denne ufølsomhed, eller insulinresistens som det kaldes, medfører, at insulinet ikke i samme grad som normalt kan få sukker (glukose) optaget i cellerne, hvor det skal virke som brændstof. Bugspytkirtlen forsøger i starten at producere endnu mere insulin. Det holder blodsukkeret normalt, men efterhånden kan bugspytkirtlen ikke følge med. Blodsukkeret vil langsomt begynde at stige, og uden behandling vil insulinproduktionen aftage yderligere og blodsukkeret vil blive endnu højere.

Årsagerne til insulinresistensen og den utilstrækkelige insulinproduktion er ikke kendt i detaljer, men man ved, at der både er arvelige og miljømæssige faktorer af betydning. Arveligheden har stor betydning. Således er risikoen for at få type 2-diabetes cirka 40 procent, hvis én af ens forældre har type 2-diabetes. Hvis begge ens forældre har type 2-diabetes, stiger risikoen til op mod 80 procent. Det skal sammenholdes med, at risikoen for type 2-diabetes i befolkningen er 5-6 procent.

Den anden meget vigtige faktor er livsstil. Sygdommen er stærkt knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom. Jo tidligere i livet man udvikler overvægt og er meget lidt fysisk aktiv, jo tidligere risikerer man at udvikle type 2-diabetes. Antallet af type 2-diabetes patienter er fortsat stigende. Forstadiet til type 2-diabetes hedder det metaboliske syndrom eller prædiabetes.

Hvad kan være symptomer på type 2-diabetes

• Man er træt.
• Man er tørstig.
• Man har hyppig vandladning.
• Man kan eventuelt miste appetitten og tabe sig.
• Man har kløen omkring kønsorganerne.
• Man har nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller skeden.
• Man er længere tid om at hele sår og infektioner rundt om på kroppen.

Disse symptomer skyldes især det høje blodsukker, som bevirker, at sukker begynder at blive udskilt i urinen, samt en mangel på sukker (energi) i cellerne.

Som nævnt sker udviklingen af det høje blodsukker ved type 2-diabetes oftest meget langsomt over mange måneder eller år. Derfor vil mange mennesker med type 2-diabetes gradvist vænne sig til tilstanden og derfor kun have få eller slet ingen symptomer, når de får konstateret diabetes eller senere i diabetes-forløbet.

Hvornår skal man være særlig opmærksom?

• Hvis man har type 2-diabetes i den nærmeste familie.
• Hvis man er overvægtig.
• Hvis man tidligere har haft graviditets-diabetes.
• Hvis man har forhøjet blodtryk eller forhøjede fedtstoffer i blodet (kolesterol eller triglycerid).
• Hvis man har haft en blodprop i hjertet eller hjernen.
• Ved brug af nogle typer medicin - specielt binyrebarkhormon og psykofarmaka.

Hvad kan man gøre for at undgå at få type 2-diabetes?

• Undgå at blive overvægtig eller forsøg at komme ned i vægt hvis overvægtig.
• Dyrk regelmæssig motion.
• Bliv undersøgt hos lægen hvis man er i tvivl, om man har fået diabetes eller har forstadier til diabetes.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved to målinger af det såkaldte 'langtidsblodsukker' (HbA1c). Denne prøve, som også anvendes under diabetesbehandlingen, er et udtryk for den gennemsnitlige sukkerkoncentration i blodet de seneste otte uger, når prøven tages. Begge målinger skal være 48 mmol/mol eller derover for, at diagnosen kan stilles.

I sjældne tilfælde kan HbA1c-prøven ikke anvendes. I de tilfælde kan sukker (glukose) måles direkte i blodet (plasmaglukose):

• En gentagen prøve med fastende plasmaglukose på syv mmol/l eller derover.

Eller:

• En plasmaglukose på 11,1 mmol/l eller derover efter to timer ved en sukkerbelastningstest.
• En tilfældig plasmaglukose på 11,1 mmol/l eller derover samt symptomer på diabetes.

Hvordan behandles type 2-diabetes?

Diabetes behandles med god kost, fysisk aktivitet og forskellige former for medicin. Desuden er det vigtigt, at man som diabetespatient bliver uddannet, så man får en viden og kunnen til selv at kunne håndtere sin diabetes.

God kost

I princippet er det tilstrækkelig at følge de generelle kostråd. Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Vigtigt er også en fedtfattig kost, der kan fremme vægttab.

Fysisk aktivitet

Det er vigtigt at få motion og bevæge sig, når man har diabetes. Det er bedst af få regelmæssig daglig motion. Motion nedsætter blodsukkeret, så det kan være nødvendigt at tilpasse insulinmængden til den fysiske aktivitet, hvis man er insulinbehandlet.

Medicin

Der findes flere former for medicinsk behandling, som kan være med til at bedre blodsukkerregulationen. Ofte kan de forskellige behandlingsformer kombineres. Den medicinske behandling gives altid sammen med en sund kost og rigelig motion.

Den medicinske behandling virker enten ved at:

• Nedsætte sukker(glukose)-optagelsen fra tarmen (tabletter).
• Nedsætte udskillelsen af sukker (glukose) fra leveren (tabletter).
• Øge insulinets virkning og nedsætte virkningen af sukker(glukose)-hævende hormoner (tabletter og injektionsbehandling).
• Øge insulinmængden i blodet (tabletter og insulin).
• Øge udskillelsen af sukker via nyrerne (tabletter).
• Øge insulinfølsomheden i kroppen (tabletter).

Uddannelse

Et vigtigt supplement til kost, fysisk aktivitet og medicin er, at man som diabetespatient kan forstå at håndtere sin behandling så godt som muligt. Det er vigtigt at forstå, hvordan ens blodsukker reagerer i forskellige situationer, for eksempel ved anden sygdom, og hvordan blodsukkeret reagerer på kost og motion, samt hvordan medicinen indvirker. Desuden er det vigtigt at vide, hvad man selv kan gøre for at være velbehandlet og for at undgå følgetilstande til sin diabetes.

Hvilke komplikationer kan der opstå ved diabetes?

Hvis blodsukkeret er for højt over længere tid og ikke holdes i balance, kan der komme alvorlige følgesygdomme, som i værste fald kan ende med blindhed og amputation af for eksempel fødder og ben. Det skyldes blandt andet, at forhøjede koncentrationer af blodsukker transporteres rundt til kroppens organer via blodbanen og kan gøre skade på både blodkar og organer.

De mest alvorlige følgesygdomme er:

• Diabetisk øjensygdom (diabetisk retinopati)
• Nervebetændelse (diabetisk neuropati)
• Nyresygdom (diabetisk nefropati)
• Åreforkalkning
• Slagtilfælde, blodpropper og hjertesygdomme
• Koldbrand i tæer og fødder.

Hvad kan man selv gøre?

• Hvis man er overvægtig, skal man tabe sig.
• Blodtrykket skal kontrolleres regelmæssigt og selv en let forhøjelse skal behandles.
• Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet skal måles regelmæssigt, og let ubalance skal behandles.
• Rygning forstærker risikoen for komplikationer betydeligt, og rygeophør må anbefales på det kraftigste.
• Man skal være opmærksom på sin sygdom og lære at holde øje med tegn på for højt og for lavt blodsukker.
• Man skal lære at måle blodsukkeret og måle det regelmæssigt.
• Mange vil få brug for at lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger.
• Man skal altid have druesukker eller juice på sig for at kunne behandle for lavt blodsukker (insulinføling/ hypoglykæmi), hvis man behandles med insulin eller visse tabletter, der kan give for lavt blodsukker.
• Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne, fødder og nyrefunktion.
• Man skal kontakte læge, hvis man bliver syg.

Nogle personer kan, især i starten når de har fået konstateret diabetes, ved hjælp af intensive ændringer i livsstilen, især vægttab og regelmæssig fysisk aktivitet, helt normalisere deres blodsukker igen. Man kan i nogle tilfælde helt undvære medicin i en kortere eller længere periode.

Det er dog vigtigt at man fortsat går til kontrol hos sin læge og får målt sit langtidsblodsukker (HbA1c) regelmæssigt, da tendensen til stigende blodsukker fortsat vil være til stede og eventuelt igen vil gøre det nødvendigt med medicinsk behandling.

Udsigt for fremtiden

Type 2-diabetes kan normalt holdes i ave med en rigtig kost. Hvis man holder sin diabetes under observation hele tiden, kan risikoen for komplikationer formindskes eller helt forhindres. På grund af sygdommens naturlige forløb vil en del patienter på et tidspunkt få brug for flere medicinske behandlinger eller insulininjektioner.

Læs mere om DIABETES

• At leve med type 2-diabetes

• Blodsukkermåling

• Medicinsk behandling af type 2-diabetes

• Det metaboliske syndrom

• SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM DIABETES