Type 2-diabetes

Opdateret af Michael E. Røder, overlæge, seniorforsker, dr.med., speciallæge i medicinske hormonsygdomme

Hvad er type 2-diabetes?

Måling af sukker (glukose) i en blodprøve er en effektiv måde at holde øje med sygdommen.
Diabetes (sukkersyge) er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er højere end det normale.

Det forhøjede blodsukker giver i nogle tilfælde symptomer i form af øget tørst, hyppig vandladning, tendens til infektioner, eventuelt vægttab og i sjældne tilfælde alvorlige og livstruende symptomer.

I en del tilfælde giver det forhøjede blodsukker ingen, eller meget beskedne, symptomer. På trods af dette, er forhøjet blodsukker et problem, da det kan gøre alvorlig skade på organer som øjne, nyrer, nervebaner og blodkar og derved forårsage invaliderende følgesygdomme såsom svækket syn og hjertekarsygdomme.

Hvordan opstår type 2-diabetes?

Type 2 diabetes skyldes en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion i bugspytkirtlen og nedsat følsomhed i cellerne for insulin (stort insulinbehov, også kaldet insulinresistens).

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem får type 2-diabetes?

Type 2-diabetes kan ses i alle aldre, men starter hyppigst mellem 40 og 60-års alderen. Cirka 80 procent af de mennesker der får konstateret type 2-diabetes er overvægtige.

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Sygdommen opstår som en følge af uhensigtsmæssig livsstil og arvelighed. Der er flere ting galt. Kroppen, især musklerne og leveren, har en nedsat følsomhed overfor insulin. Denne ufølsomhed eller insulinresistens som det kaldes, medfører at sukker (glukose) ikke optages normalt i cellerne. Bugspytkirtlen forsøger i starten at producere endnu mere insulin, men kan efterhånden ikke følge med. Blodsukkeret vil langsomt begynde at stige, og uden behandling vil insulinproduktionen aftage yderligere og blodsukkeret vil blive endnu højere.

Årsagerne til insulinresistensen og den utilstrækkelige insulinproduktion er ikke kendt i detaljer, men man ved at der både er arvelige og miljømæssige faktorer af betydning. Således er risikoen for at få type 2-diabetes cirka 40 procent hvis begge ens forældre har type 2-diabetes.

Sygdommen er også stærkt knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom. Antallet af type 2-diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet til type 2-diabetes hedder det metaboliske syndrom .

Hvordan føles type 2-diabetes?

  • Man er træt.

  • Man er tørstig.

  • Man har hyppig vandladning.

  • Man mister appetitten og taber sig.

  • Man har kløen omkring kønsorganerne.

  • Man har nemmere ved at få infektioner i huden, munden eller skeden.

Disse symptomer skyldes primært det høje blodsukker, som bevirker at sukker begynder at blive udskilt i urinen.

Imidlertid sker udviklingen af det høje blodsukker ved type 2-diabetes oftest meget langsomt. Derfor vil mange personer med type 2-diabetes kun have få eller slet ingen symptomer når de får konstateret diabetes eller senere i diabetes-forløbet.

Hvornår skal man være særlig opmærksom?

Hvad kan man gøre for at undgå at få type 2-diabetes?

  • Undgå at blive overvægtig.

  • Dyrk regelmæssig motion.

  • Bliv undersøgt hos lægen hvis man er i tvivl, om man har fået diabetes eller har forstadier til diabetes.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles ved to målinger af det såkaldte ’langtidsblodsukker’ (HbA1c). Denne prøve, som også anvendes under diabetesbehandlingen, er et udtryk for den gennemsnitlige sukkerkoncentration de seneste 8 uger når prøven tages. Begge målinger skal være over 47 mmol/mol for at diagnosen kan stilles.

I sjældne tilfælde kan HbA1c-prøven ikke anvendes. I de tilfælde kan sukker (glukose) måles direkte i blodet (plasmaglukose):

  • En gentagen prøve med fastende plasmaglukose på 7 mmol/l eller derover.

Eller:

  • En plasmaglukose på over 11,1 mmol/l efter 2 timer ved en sukkerbelastningstest

Hvordan behandles type 2-diabetes?

Diabetes behandles med diabeteskost, fysisk aktivitet og forskellig medicin.

Speciel kost

Det er vigtigt at spise en sund og varieret kost med mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer i form af stivelse. Vigtigt er også en fedtfattig kost, der kan fremme vægttab.

Motion

Det er vigtigt at få motion når man har diabetes. Det er bedst af få regelmæssig daglig motion. Motion nedsætter blodsukkeret, så det kan være nødvendigt at tilpasse insulinmængden til den fysiske aktivitet, hvis man er insulinbehandlet.

Medicin

Den medicinske behandling sigter på enten at:

  • Nedsætte sukker (glukose)-optagelse og -dannelse i kroppen (tabletter).
  • Øge insulinvirkning og nedsætte virkning af sukker (glukose) hævende hormoner (tabletter og injektionsbehandling).
  • Øge insulinmængden i blodet (tabletter og insulin)
  • Øge udskillelsen af sukker via nyrerne (tabletter)
  • Øge insulinfølsomheden i kroppen (tabletter)

Hvilke komplikationer kan der opstå ved diabetes?

Hvis blodsukkeret er for højt over længere tid og ikke holdes i balance, kan der kommer alvorlige følgesygdomme, som i værste fald kan ende med blindhed og amputation af for eksempel fødder. Det skyldes, at forhøjet blodsukker transporteres rundt til kroppens organer via blodbanen, og gør skade på både blodkar og organer.

De mest alvorlige følgesygdomme er:

Hvad kan man selv gøre?

  • Hvis man er overvægtig , skal man tabe sig.

  • Blodtrykket skal kontrolleres regelmæssigt og let forhøjelse skal behandles

  • Kolesterol og andre fedtstoffer i blodet skal måles regelmæssigt og let ubalance skal behandles

  • Rygning forstærker risikoen for komplikationer betydeligt og rygeophør må anbefales på det kraftigste

  • Man skal være opmærksom på sin sygdom og lære at holde øje med tegn på for højt og for lavt blodsukker .

  • Man skal lære at måle blodsukkeret og måle det regelmæssigt.

  • Mange vil få brug for at lære at give sig selv insulin-indsprøjtninger .

  • Man skal altid have sukker på sig for at kunne behandle for lavt blodsukker (insulinføling/ hypoglykæmi)..

  • Man skal regelmæssigt gå til læge og få undersøgt øjne , fødder og nyrefunktion .

  • Man skal søge læge, hvis man bliver syg.

Nogle personer kan, især i starten når de har fået konstateret diabetes, ved hjælp af intensive ændringer i livsstilen, især vægttab og regelmæssig fysisk aktivitet, helt normalisere deres blodsukker igen. Man kan i nogle tilfælde helt undvære medicin i en kortere eller længere periode.

Det er dog vigtigt at man fortsat går til kontrol hos sin læge og får målt sit langtisblodsukker (HbA1c) regelmæssigt, da tendensen til stigende blodsukker fortsat vil være tilstede og eventuelt igen vil nødvendiggøre yderligere behandling.

Udsigt for fremtiden

Type 2 diabetes kan normalt holdes i ave med en rigtig diæt. Hvis man holder sin diabetes under observation hele tiden, kan risikoen for komplikationer formindskes. Mange vil på et tidspunkt få brug for insulininjektioner.

Læs mere om DIABETES

Original tekst af Jan Erik Henriksen, overlæge i endokrinologi, Ole Hother Nielsen, dr.med., overlæge i endokrinologi og Henning Beck-Nielsen, professor, dr.med., overlæge i endokrinologi

Sidst opdateret: 07.03.2016

Medicin som kan anvendes