Annonce

Hjerteklapsygdom

Hvad er hjerteklapsygdom?

Hjerteklapsygdom, eller hjerteklapfejl som det også kaldes, vil sige, at hjerteklapperne ikke fungerer ordentligt. Hjerteklapsygdom skyldes en eller begge af følgende:

  • Forsnævrede klapper hvilket vil sige, at hjerteklapperne er vokset sammen, forkalkede eller forsnævrede. Det gør, at blodet har sværere ved at løbe igennem.

  • Utætte klapper hvilket vil sige, at hjerteklapperne ikke lukker ordentligt til, og blodet derfor kan løbe i den forkerte retning.

Hjerteklapsygdom gør, at hjertet bliver mindre effektivt og derfor skal arbejde mere og hårdere, hvilket giver risiko for udvikling af hjertesvigt samt alvorlige hjerterytme forstyrrelser.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad er hjerteklappernes funktion?

Hjerteklapperne sørger for, at blodet kun kan løbe gennem hjertet i den rigtige retning ved at åbnes, så blodet kan løbe ind, og lukkes igen, så blodet ikke løber tilbage.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvor sidder hjerteklapperne?

Hjertet har to halvdele, en venstre og en højre halvdel. Hver halvdel har to kamre: forkammeret og hjertekammeret.

Hjerteklapperne er placeret mellem forkamrene og hjertekamrene og ved udløbet fra hjertekamrene til lungepulsåren (arterie pulmonalis) og til legemspulsåren, kaldet aorta.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvilke sygdomme kan hjerteklapsygdom medføre?

Hvis venstre hjertehalvdels klapper (aorta- og mitralklappen) udvikler betydende utætheder eller forsnævring af klapperne, kan man udvikle venstresidig hjertesvigt (hjerteinsufficiens), som i nogle tilfælde kan ledsages af hjerterytme forstyrelser. Ved hjertesvigt oplever man åndenød ved anstrengelser eller sjældnere i hvile grundet tendens til væskeudsivning i lungerne (lungestase). Sygdomme i højre hjertehalvdels klapper er sjældnere (pulmonal - og trikuspidalklappen) og forekommer enten på grund af medfødt hjertesygdom eller på grund af langvarig hjertesvigt i venstre side af hjertet.

Hjerteklapsygdom kan også medføre hjertesvigt i højre hjertehalvdel med væskeophobning i kroppen for eksempel i leveren, maven eller i benene.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man hjerteklapsygdom?

Hjerteklapsygdom kan udvikles som følge af flere forhold eller årsager:

  • Den hyppigste årsag til hjerteklapsygdom er forkalkning og degeneration, altså langsomt tiltagende dårlig klapfunktion på grund af aldersforandringer.

  • Hjerteklapsygdomme kan være medfødte.

  • Hjerteklapsygdomme kan være opstået efter en blodprop i hjertet, som beskadiget en del af muskulaturen, hvor hjerteklapperne er ophængt.

  • Hjerteklapsygdomme kan være opstået på baggrund af et forstørret hjerte. Hjertet kan blive forstørret som følge af hjertemuskel sygdomme, hvor der først og fremmest udvikles hjertesvigt, men som følge af det forstørrede hjertekammer, kan der optræde utætheder af hjerteklapperne.

  • Hjerteklapperne kan være blevet angrebet af bakterier (endokarditis).

  • Hjerteklapperne kan have taget skade på grund af tidligere sygdom med gigtfeber.

  • De tråde og muskler, som holder klappen mellem venstre hjertekammer og forkammer på plads, kan blive for lange på grund af slid – eller de kan briste. Det vil føre til, at klappen bliver utæt.

Hvilke symptomer er der på hjerteklapsygdom?

Aortaklappen: Forsnævring på aortaklappen, også kaldet aortastenose, kan medføre åndenød, når man anstrenger sig eller i svære tilfælde også i hvile. Det kan føre til angina pectoris angina pectoris, det vil sige brystsmerter, svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse under anstrengelse.

Aortaklappen er klappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren.

En betydende utæthed af aortaklappen vil først og fremmes føre til åndenød ved aktivitet og sjældnere tendens til brystsmerter.

Mitralklappen: Ved forsnævring eller utæthed af mitralklappen, som sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, er de typiske symptomer: Åndenød og udvikling af forkammerflimren, kaldet atrieflimren, som vil kunne føre til hjertebanken og uroligt hjerte.

Lette hjerteklapfejl kan være betydningsløse og giver ofte ikke anledning til symptomer. En svær hjerteklapfejl kan også i lang tid være uden symptomer, selvom den belaster hjertet. Ved stigende belastning kan man efterhånden udvikle hjertesvigt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mistanke om hjerteklapsygdom opstår på baggrund af symptomerne og hjertestetoskopi, det vil sige, at den praktiserende læge lytter til hjertet med et stetoskop, hvor man vil kunne høre en mislyd ved hjertet. For at afgøre om hjerteklapfejlen er betydende, kan lægen henvise til sygehuset til videre undersøgelser:

  • Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet): Viser hjerteklappernes anatomi og funktion, hvor utætheder eller forsnævringer af klapperne kan vurderes. Herudover kan hjertekamrenes størrelse og pumpefunktion også vurderes. Som regel udføres ekkokardiografi ved, at ultralydshovedet holdes udenpå brystkassen. Men ved tvivl, eller forud for en operation, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt at udføre ekkokardiografi ved, at en lille ultralydssonde føres ned i spiserøret og dermed kommer meget tæt på hjertet. På den måde får man rigtig gode ultralydsbilleder af hjertet.

Hvordan behandles hjerteklapsygdom?

Kirurgisk behandling:

Betydende hjerteklapsygdomme kan behandles kirurgisk. Enten med indsættelse af en kunstig hjerteklap (proteseklap) eller ved at reparere den syge klap, det vil sige, at huller eller utætheder bliver syet sammen og eventuelt holdt på plads med en metalring udenom klappen (hjerteklapplastik).

Efterfølgende er det nødvendigt at tage blodfortyndende medicin i kortere tid, muligvis livslangt, afhængig af typen af den kunstige hjerteklap. Man anvender enten biologiske hjerteklapper (lavet af kalve eller griseklapper) eller metalklapper (mekaniske hjerteklapper).

Læs mere: Hjerteklapkirurgi (operation mod hjerteklaplidelser)

Igennem de seneste år behandles flere og flere med hjerteklapfejl uden et hjertekirurgisk indgreb - især ved forsnævret aortaklap (aortastenose). Behandlingen foretages ved at føre en kunstig klap monteret på et ballonkateter op igennem pulsåren fra lysken optil den syge hjerteklap. Herefter blæses ballonkateteret op med den nye hjerteklap udenpå, hvorpå den nye klap afsættes i hjertet på den syge hjerteklaps position. Den sygehjerteklap fjernes således ikke, og den nye indsatte hjerteklap overtager hjerteklapfunktionen. Metoden anvendes i et stigende omfang - især hos ældre mennesker eller dem der har andre betydende sygdomme som kan gøre det vanskeligt at gennemføre en hjertekirurgisk operation uden større komplikationer. Hos yngre mennesker med betydende hjerteklapfejl foretrækkes fortsat indsættelse af kunstige hjerteklapper ved en traditionel kirurgisk operation hvor man indsætter mekaniske hjerteklapper (metalklapper) som er meget langtidsholdbare.

Medicinsk behandling:

I nogle tilfælde kan man ikke tilbyde operation af hjerteklapperne. Det er oftest på grund af høj alder, eller fordi man fejler andre sygdomme også, som for eksempel kronisk lungesygdom eller nyresvigt. I de tilfælde vil risiko for dødsfald under operationen være alt for høj. I stedet kan man som regel afhjælpe symptomerne med medicin, for eksempel diuretika (vanddrivende medicin), betablokkere og ACE hæmmere.

Efter nogle former for hjerteklapsygdom er der en særlig høj risiko for, at patienterne senere får betændelse i hjerteklappen. Derfor anbefales antibiotika (penicillin og lignende) til at forebygge betændelse på syge klapper eller kunstige klapper, for eksempel i forbindelse med tandbehandlinger eller operationer.

Hvad er udsigten for fremtiden?

En ubehandlet betydende hjerteklapsygdom kan udvikle sig til hjertesvigt. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomerne og søge læge, hvis man har mistanke om, at der er noget galt.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 14.02.2022

Medicin som kan anvendes

Abboticin
Ageniprim
Amikacin "Macure"
Amoxar
Amoxicillin "2care4"
Amoxicillin "Abacus Medicine"
Amoxicillin "Copyfarm"
Amoxicillin "Mylan"
Amoxicillin "Nordic Prime"
Amoxicillin "Orifarm"
Amoxicillin "Paranova"
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. - Udgået: 13-06-2022
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb.
Amoxonor
Ampicillin "STADA"
Andatin, komb.
ARIKAYCE liposomal
Augmentin Forte, komb.
Avelox
Azithromycin "2care4"
Azithromycin "Abacus Medicine" - Udgået: 07-03-2022
Azithromycin "Jubilant"
Azithromycin "Krka"
Azithromycin "Nordic Prime"
Azithromycin "Sandoz"
Azithromycin "Stada"
Azithromycin "Teva"
Bactocin
Benzylpenicillin "Panpharma"
Betaklav, komb.
Bioclavid, komb.
Cayston
Cefazolin "MIP"
Cefepim "MIP"
Cefotaxim "MIP"
Cefotaxim "Stragen"
Ceftazidim "Fresenius Kabi"
Ceftazidim "MIP"
Ceftriaxon "Fresenius Kabi"
Ceftriaxon "MIP"
Ceftriaxon "Stragen"
Cefuroxim "B. Braun"
Cefuroxim "Fresenius Kabi"
Cefuroxim "MIP"
Cefuroxim "Navamedic"
Cefuroxim "Nordic Prime"
Cefuroxim "Stragen"
Cifin
Ciprofloxacin "Actavis"
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi"
Ciprofloxacin "HEXAL"
Ciprofloxacin "Krka"
Ciprofloxacin "Navamedic"
Ciprofloxacin "Orion"
Clarithromycin "Accord"
Clarithromycin "Actavis"
Clarithromycin "Alternova"
Clarithromycin "Aurobindo"
Clarithromycin "Hexal"
Clarithromycin "Krka"
Clarithromycin "Stada"
Clarithromycin "Teva"
Clavuzop, komb.
Clindamycin "Alternova"
Clindamycin "Hameln"
Clindamycin "Villerton"
Cloxacillin "Macure"
Colistimethatnatrium "Xellia"
Colobreathe
Cubicin
Cystifos
Dalacin C hårde kapsler
Dalacin hårde kapsler og injektionsvæske, opl.
Dicillin
Dicloxacillin "Alternova"
Dicloxacillin "Bluefish"
Dicloxacillin "Orion"
Doxycyclin "Orifarm"
Doxycyclin "Paranova"
Doxycyklin "2care4"
Doxyprim
Erythromycin "Panpharma"
Flucloxacillin "Orion"
Fortum
Fosfomycin "Infectopharm"
Fucidin filmovertrukne tabletter og oral suspension
Fucidine filmovertrukne tabletter
Gentacoll
Gentamicin "B. Braun"
Gentamicin "Panpharma"
Haiprex
Hexamycin
Imacillin
Imadrax
Imadrax Novum
Imaxi
Invanz
Keflex
Klacid
Klaximol, komb.
Linezolid "Accord"
Linezolid "Fresenius Kabi"
Linezolid "Krka"
Linezolid "Sandoz"
Lucosil
Lymecyclin "Actavis"
Lymelysal
Meropenem "Bradex"
Meropenem "Fresenius Kabi"
Meropenem "Stada"
Meropenem "SUN"
Metronidazol "B. Braun"
Metronidazol "Baxter" Viaflo
Moxifloxacin "Accord"
Moxifloxacin "Fresenius Kabi"
Moxifloxacin "Krka"
Moxifloxacin "Orion"
Moxifloxacin "Paranova"
Moxiva
Natriumfusidat "Essential Pharma (M)"
Nebcina
Nitrofurantoin "DAK"
Oracea
Ospen - Udgået: 04-04-2022
Pancillin
PenHEXAL
Penomax
Phenoxymethylpenicillin "EQL"
Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma"
Piperacillin/Tazobactam "Fresenius Kabi", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb.
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb.
Pivmecillinamhydrochlorid "Paranova"
Pondocillin
Primcillin
Priminova
Primve
Promixin
Quinsair
Rivomoxi
Rocephalin IV
Roximstad
Roxithromycin "Medical Valley" - Udgået: 13-06-2022
Roxithromycin "Orifarm"
Selexid filmovertrukne tabletter
Selexid pulver til injektionsvæske, opl.
Spektramox, komb.
Sulfametizol "Actavis"
Sulfametizol "Alternova"
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb.
Targocid
Tetracyclin "2care4"
Tetracyclin "Actavis"
Tetracyklin "DAK"
Tetralysal
Tobi
Tobi Podhaler
Tobramycin "2care4"
Tobramycin "SUN"
Tobramycin "Teva"
Trimethoprim "Orifarm"
Trimopan
Tygacil
Vibradox
VitaCare Vitabutin (Naturlægemiddel)
Zavicefta, komb.
Zerbaxa, komb.
Zevtera
Zinacef - Udgået: 21-02-2022
Zinforo
Zinnat
Zithromax
Zitromax
Zyvoxid
Annonce