Hjerteklapsygdom

Opdateret af Jan Kyst Madsen, forskningslektor, overlæge, dr. med.

Hvad er hjerteklapsygdom?

Hjerteklapsygdom, eller hjerteklapfejl som det også kaldes, vil sige, at hjerteklapperne ikke fungerer ordentligt. Hjerteklapsygdom skyldes en eller begge af følgende:

Forsnævrede klapper hvilket vil sige, at hjerteklapperne er vokset sammen, forkalkede eller forsnævrede. Det gør, at blodet har sværere ved at løbe igennem.
Utætte klapper hvilket vil sige, at hjerteklapperne ikke lukker ordentligt til, og blodet derfor kan løbe i den forkerte retning.

Hjerteklapsygdom gør, at hjertet bliver mindre effektivt og derfor skal arbejde mere og hårdere, hvilket giver risiko for andre hjertesygdomme.

Hvad er hjerteklappernes funktion?

Hjerteklapperne sørger for, at blodet kun kan løbe gennem hjertet i den rigtige retning ved at åbnes, så blodet kan løbe ind, og lukkes igen, så blodet ikke løber tilbage.

Hvor sidder hjerteklapperne?

Hjertet har to halvdele, en venstre og en højre halvdel. Hver halvdel har to kamre: forkammeret og hjertekammeret.

Hjerteklapperne er placeret mellem forkamrene og hjertekamrene og ved udløbet fra hjertekamrerne til lungepulsåren (vene cava superior) og til legemspulsåren, kaldet aorta.

Hvilke sygdomme kan hjerteklapsygdom medføre?

Hvis venstre hjertehalvdels klapper (aorta- og mitralklappen) svigter, kan man udvikle venstresidig hjertesvigt (hjerteinsufficiens). Det viser sig ved væskeophobning i lungerne (lungestase). Sygdomme i højre hjertehalvdels klapper er sjældnere (pulmonal - og trikuspidalklappen) og forekommer enten på grund af medfødt hjertesygdom eller på grund af langvarig hjertesvigt i venstre side af hjertet.

Hjerteklapsygdom kan også medføre hjertesvigt i højre hjertehalvdel med væskeophobning i kroppen for eksempel i leveren eller i benene.

Hvorfor får man hjerteklapsygdom?

Hjerteklapsygdom kan have forskellige årsager:

Den hyppigste årsag til hjerteklapsygdom er forkalkning og degeneration, altså langsomt tiltagende dårlig klapfunktion på grund af alderen.
Hjerteklapsygdomme kan være medfødte.
Hjerteklapsygdomme kan være opstået efter en blodprop i hjertet, som har beskadiget en del af hjertets muskulatur.
Hjerteklapsygdomme kan være opstået på baggrund af et forstørret hjerte. Forstørret hjerte kan skyldes, at hjertet enten kan blive forstørret ved for eksempel hjertesvigt, eller at hjertemusklen kan vokse i visse situationer. Men da klapperne ikke vokser, kan de enkelte flige i hjerteklapperne få svært ved at nå sammen og lukke tæt.
Hjerteklapperne kan være blevet angrebet af bakterier.
Hjerteklapperne kan have taget skade på grund af tidligere gigtfeber.
De tråde og muskler, som holder klappen mellem venstre hjertekammer og forkammer på plads, kan blive for lange på grund af slid – eller de kan briste. Det vil føre til, at klappen bliver utæt. Det opstår normalt som led i tiltagende forkalkning.

Hvilke symptomer er der på hjerteklapsygdom?

Forsnævring på aortaklappen (klappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren) kan medføre åndenød, når man anstrenger sig eller i svære tilfælde også i hvile. Det kan føre til angina pectoris, det vil sige brystsmerter, svimmelhed, sortnen for øjnene eller besvimelse under anstrengelse.

Utæthed af aortaklappen vil først og fremmes føre til åndenød.

Ved forsnævring eller utæthed af mitralklappen, som sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer, er de typiske symptomer: åndenød og udvikling af forkammerflimren, kaldet atrieflimren, som vil kunne føre til hjertebanken og uroligt hjerte.

Lette hjerteklapfejl kan være betydningsløse og giver ikke symptomer. En svær hjerteklapfejl kan også i lang tid være uden symptomer, selvom den belaster hjertet. Ved stigende belastning kan man efterhånden udvikle hjertesvigt.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mistanke om hjerteklapsygdom opstår på baggrund af symptomerne og hjertestetoskopi, det vil sige, at den praktiserende læge lytter til hjertet med et stetoskop. For at afgøre om hjerteklapfejlen er betydende, kan lægen henvise til sygehuset til videre undersøgelser:

Ekkokardiografi (ultralydsscanning af hjertet): Viser utæthedernes eller forsnævringernes karakter, og om de har betydning for hjertets pumpefunktion. Som regel udføres ekkokardiografi ved, at ultralydshovedet holdes udenpå brystkassen. Men ved tvivl eller forud for en operation kan man udføre ekkokardiografi ved, at ultralydshovedet føres ned i spiserøret og dermed kommer meget tæt på hjertet. På den måde får man rigtig gode ultralydsbilleder af hjertet.

Hvordan behandles hjerteklapsygdom?

Kirurgisk behandling:

Betydende hjerteklapsygdomme kan behandles kirurgisk. Enten med indsættelse af en kunstig hjerteklap eller ved at reparere den syge klap, det vil sige, at huller eller utætheder bliver syet sammen og eventuelt holdt på plads med en metalring udenom klappen. Dette kaldes for hjerteklapplastik, ligesom ved plastikkururgi.

Efterfølgende er det nødvendigt at tage blodfortyndende medicin i kortere tid, muligvis livslangt, afhængig af typen af den kunstige hjerteklap.

En ny metode til at behandle hjerteklapsygdom, er at føre en kunstig klap gennem pulsåren fra benet eller halsen og sætte den fast i hjertet. Metoden er ny, og man ved endnu ikke, om den er lige så god og sikker som operation, og derfor anvendes den indtil videre kun til patienter, som af andre grunde, for eksempel lungesygdom, ikke kan tåle en hjerteklapoperation.

Medicinsk behandling:

I nogle tilfælde kan man ikke tilbyde operation af hjerteklapperne. Det er oftest på grund af høj alder, eller fordi patienterne fejler andre sygdomme også, som for eksempel kronisk lungesygdom eller nyresvigt. I de tilfælde vil risiko for dødsfald under operationen være alt for høj. I stedet kan man som regel afhjælpe symptomerne med medicin, for eksempel diuretika, betablokker, ACE hæmmere med mere.

Efter nogle former for hjerteklapsygdom er der en særlig høj risiko for, at patienterne senere får betændelse i hjerteklappen. Derfor anbefales antibiotika (penicillin og lignende) til at forebygge betændelse på syge klapper eller kunstige klapper, for eksempel i forbindelse med tandbehandlinger eller operationer.

Hvad er udsigten for fremtiden?

En ubehandlet betydende hjerteklapsygdom kan udvikle sig til hjertesvigt. Det er derfor vigtigt at reagere på symptomerne og søge læge, hvis man har mistanke om, at der er noget galt.