Klyngehovedpine (Hortons hovedpine)

Hvad er klyngehovedpine (Hortons hovedpine)?

Klyngehovedpine er en anfaldsvis hovedpine med meget voldsomme smerter bag og omkring det ene øje. Anfaldene kan optræde i perioder (i klynger, deraf navnet) af normalt 1-2 måneders varighed med måneder til års interval. Denne form kaldes den episodiske form, og den ses hos 9 ud af 10 Hortonpatienter. 1 ud af 10 har derimod den kroniske form, hvor der er hyppige anfald året rundt uden pauser.

Smerteanfaldene er ledsaget af tåreflod, næseflod, tilstoppede næsebor, hængende øjenlåg, rødt øje eller rastløshed. Disse symptomer er altid på den samme side som smerterne, og anfaldene optræder næsten altid ensidigt. I modsætning til migræne er man ofte urolig og vandrer hvileløst omkring under anfaldet. Anfaldene varer fra en halv time til tre timer, men kan gentage sig flere gange i døgnet. De optræder ofte om natten og forstyrrer nattesøvnen voldsomt.

Sygdommen kan starte i barnealderen eller i ungdommen, men oftest er det første hovedpineanfald, når man er mellem 20 og 40 år gammel. Sygdommen rammer langt flere mænd end kvinder, men nogle kvinder kan lide af både klyngehovedpine og migræne, hvilket kan forsinke diagnosen. Perioderne klinger ofte gradvist af uden behandling, men kan så optræde måneder til år senere, ofte på nogenlunde samme årstid.

Hvorfor opstår klyngehovedpine?

Den egentlige årsag til hovedpinen kendes endnu ikke, men skyldes formentlig en kompliceret kombination af arvelige forhold, en række indre faktorer i kroppen samt ydre faktorer i miljøet. Man ved, at blodkarrene bag det smertefulde øje er udvidede, og at der frisættes en række signalstoffer, der påvirker smertebanerne.

Hvor sidder smerterne?

Smerterne sidder bag det ene øje og beskrives ofte meget dramatisk som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt. Smerterne kan stråle ud til tindingen, øret, bihulerne, kæben eller til tænderne som en slags meddelt smerte, men de kommer ikke derfra, og der er meget sjældent nogen årsag til smerterne i disse områder.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan stille diagnosen meget præcist ud fra en beskrivelse af de meget typiske symptomer og eventuelt ved hjælp af et billede eller video af ansigtet taget med mobiltelefonen under et anfald.

Andre undersøgelser som scanning, hjertekardiogram og blodprøver kan bestilles for at udelukke andre sygdomme og sikre at medicinen kan tåles. Endnu er det ikke muligt at kurere klyngehovedpine, men en præcis diagnose er en stor hjælp for at kunne give en korrekt behandling af det enkelte hovedpineanfald. Mange ramt af klyngehovedpine har forsøgt talrige typer forgæves behandling inklusive tandbehandlinger og lignende i årevis, før den endelige diagnose stilles.

Hvordan behandles klyngehovedpine?

De enkelte hovedpineanfald kan ikke behandles med almindelige hovedpinetabletter eller stærkere smertestillende medicin (som f.eks morfin). Indånding af ren ilt på maske eller indsprøjtning af migrænemedicin er derimod en meget effektiv behandling, som kan tages hjemme, straks anfaldet melder sig. Det forhindrer imidlertid ikke det næste anfald nogle timer senere, og ofte er der brug for forebyggende behandling.

Forebyggende behandling, det vil sige tabletbehandling, som tages hver eneste dag, uanset om man har anfald eller ej, er vigtig for at forhindre eller mindske de meget ubehagelige og hyppige anfald. Den forebyggende behandling skal påbegyndes hurtigt i klyngeperioden, og dosis skal være tilstrækkelig høj. Der anvendes oftest en bestemt type blodtryksmedicin (Verapamil) som igen aftrappes 2-3 uger efter, at klyngeperioden er overstået. Behandlingen kan dog genoptages prompte ved start på nye klyngeperioder.

Hvad kan man selv gøre?

• Få en præcis diagnose og beskriv anfaldene så klart som muligt for lægen. Få eventuelt et familiemedlem/en ven til at tage et billede/video under anfaldet og medbring det til lægen.
• Lær de provokerende faktorer at kende, især kan alkoholindtagelse, Nitroglycerin, og Viagra, blot i små mængder, prompte provokere et anfald i klyngeperioden, mens der ikke er problemer med indtagelse heraf uden for klyngeperioden.
• Almindelige migrænetriggere som stress, fødevarer, vejrændringer og hormoner spiller tilsyneladende ingen større rolle ved klyngehovedpine.
• Søg mere information om sygdommen.

Udsigt for fremtiden

Der forskes intenst i at forstå de tilgrundliggende mekanismer bag sygdommen, da de desværre endnu ikke er klarlagte. Endvidere forskes der meget i ny behandling både indenfor medicin og teknologisk udstyr.

Et CGRP-antistof er blevet godkendt i USA til episodisk klyngehovedpine. Man afventer afgørelse fra Det Europæiske Medicinagentur (EMA) og herefter vurdering af Medicinrådet, før det kan tages i brug i Danmark.