Annonce

Migræne – den invaliderende hovedpine

Migræne er mere end bare hovedpine. Den meget udbredte neurologiske sygdom kan være voldsomt invaliderende, og så går mange endda rundt med migræne uden at vide det. Heldigvis kan der være god hjælp at hente.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Migræne er en de mest udbredte lidelser i Danmark. Det skønnes, at mindst en halv million danskere lider af sygdommen, der består af tilbagevendende, kraftige hovedpineanfald. Nogle har migræne med aura, hvilket betyder, at der optræder såkaldte aurasymptomer før selve hovedpinen. Det vil typisk være flimrende synsforstyrrelser, men kan også være forbigående føleforstyrrelser eller tale- og sprogforstyrrelser.

Man kender ikke den præcise årsag til migræne

Selvom migræne ikke er farligt, kan det være en meget invaliderende sygdom, der ofte går udover både privatliv og arbejde, og der er desværre mange, som går glip af de mange gode behandlingsmuligheder, der findes mod migræne. Det fortæller Messoud Ashina, der er professor i klinisk neurologi ved Rigshospitalet og leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine:

- Der er utrolig mange, der går rundt med svær hovedpine uden at være klar over, at det kan være migræne. Vi lavede på et tidspunkt en undersøgelse, hvor 25 procent af alle respondenter svarede, at de oplevede ugentlige hovedpiner uden at have konsulteret en læge om det. Det er virkelig mange, siger han.

Under et migræneanfald sker der en ændring i størrelsen af hjernens blodkar. Smertefibrene i blodårernes væg bliver irriterede, og nerverne, der omgiver blodårerne, frigør kemikalier og sender på den måde smertesignaler til hjernen. Messoud Ashina forklarer, at man ikke kender den præcise årsag til, hvorfor nogle mennesker får migræne, men at sygdommen har en stærk genetisk komponent. Alligevel er det meget forskelligt, hvordan denne disposition kommer til udtryk hos den enkelte, og der findes heller ikke et enkelt gen, der udpeges som forklaring på, hvem der rammes af migræne.

- Der findes altså ikke en universel mekanisme, der kan forklare migræne, for det er meget komplekst, men der forskes fortsat i det, fortæller Messoud Ashina.

Har jeg migræne?

Migræne kan være svær at skelne fra for eksempel spændingshovedpine, og mange oplever begge typer hovedpiner. Migræne er dog karakteriseret ved typisk at være ensidig, mens spændingshovedpine mærkes i hele hovedet.

Derudover er migræne karakteriseret ved tilstedeværelse af lyd- og lysfølsomhed og eventuelt kvalme og opkastninger og vil desuden typisk forværres ved let fysisk aktivitet såsom at gå op ad en trappe.

Migræne varer fra fire til 72 timer, mens spændingshovedpine kan forsvinde efter en halv time.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvem rammes oftest af migræne?

Migræne rammer oftest yngre aldersgrupper og langt oftere kvinder end mænd. Ny forskning viser desuden, at kvinders anfald i gennemsnit er længere, mere smertefulde og forbundet med flere følgesymptomer som kvalme. Man ved ikke præcis hvorfor, men teorien er, at migræne påvirkes af hormoner som østrogen, som kvinder producerer langt mere af end mænd og med større udsving på grund af menstruationscyklus.

Af samme årsag oplever en del kvinder også migræne, der starter i forbindelse med deres menstruation, og nogle kvinder oplever, at deres anfald forværres ved overgangsalder. Det skyldes den svingende østrogenproduktion i overgangsalderen. Efter overgangsalderen vil migrænen typisk mindskes.

Gode behandlingsmuligheder

Der findes ingen kur mod migræne, men til gengæld er der mange behandlingsmuligheder, der både kan anvendes forebyggende, og når anfaldene opstår. Hvis ikke almindelig smertestillende er nok, har lægen mulighed for at tilbyde en lang række medicin, indtil man finder et præparat, der har god effekt.

- Der findes migrænespecifik medicin mod anfald kaldet triptaner, som man skal prøve, hvis almindelig smertestillende medicin ikke er tilstrækkelig. Til forebyggende behandling anvender man ældre typer medicin, som egentlig er udviklet til andre lidelser, men som har vist sig at have effekt på migræne. Derudover er der kommet en række helt nye præparater, de såkaldte gepanter. Der findes altså super gode muligheder for behandling, så det gælder bare om at få det diagnosticeret, siger Messoud Ashina og fortæller, at der også findes nye forebyggende præparater på vej:

- Migræne ligger i toppen, når det kommer til behandlingsmuligheder inden for neurologi. Der har været en enorm udvikling inden for forskning, og der er nye spændende ting på vej, som vi dog endnu ikke kender effekten af. Men der er intens forskning i gang, og der kommer hele tiden nye muligheder, siger han og understreger, at langt de fleste migrænepatienter har god effekt, når først de har fundet den rigtige behandling.

Annonce (læs videre nedenfor)

Undgå de ting, der trigger anfald

Udover de medicinske behandlingsmuligheder har mange migrænepatienter også lært, at der er særlige ting i deres hverdag, der kan udløse anfald, og at de på den måde kan forsøge at navigere uden om dem. Det kan for eksempel være stress, træthed, psykisk påvirkning, stærkt sollys, fysisk aktivitet, særlige fødevarer som chokolade og alkohol.

Det varierer dog fra person til person, hvilke faktorer, der kan være med til at udløse et anfald, og der er ingen sikkerhed for, at en særlig livsstil kan mindske migrænen, siger Messoud Ashina:

- Det kan øge din tærskel for udløsningen af anfald, men det er absolut ingen garanti. Nogle har rigtig god effekt af det, nogle har lidt, men der er også nogle, der har så lav en tærskel for, hvad der udløser anfald, at ingen af de forskellige tiltag har nogen effekt overhovedet, siger han, men tilføjer, at en sund livsstil dog altid anbefales migrænepatienter:

- Det er altid en god ide at leve sundt, både fordi det kan gøre dig mindre følsom over for triggers, men også fordi det kan give mere overskud i forhold til at leve med migræne.

Migræne i tal

  • Omkring 640.000 danskere har migræne. Det gør migræne til Danmarks tredje mest udbredte lidelse.

  • Flere kvinder end mænd har migræne. Når én mand har migræne, vil knap tre kvinder have migræne.

  • Hver tiende migræniker har såkaldt kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 hovedpinedage om måneden.

  • Migræne rammer ofte yngre aldersgrupper i den erhvervsaktive alder. Forekomsten af migræne er højest i alderen 35 til 39 år.

  • Personer med migræne har årligt 1,7 millioner flere besøg hos alment praktiserende læger end andre. Det svarer til 5 procent af alle besøg hos praktiserende læger.

  • Det anslås, at sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark.

  • Man skønner, at 13 ud af 15 personer med migræne skjuler deres sygdom for omgivelserne eller ved sygefravær lyver om sygdommen af frygt for at miste deres job.

Kilder: SST Rapport om sygdomsbyrden i Danmark, oktober 2015, Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Hovedpineforeningen

Sidst opdateret: 04.12.2023

Annonce