Jeg har en følelse af ikke at slå til i livet

Spørgsmål

Hej

Jeg oplever i mit liv store problemer med et virkelig dårligt selvværd, og en generel følelse af ikke at slå til på nogle områder i mit liv overhovedet.

Jeg blev for 2 år single, da min daværende kæreste valgte at gå fra mig. Det var en beslutning som “lå i kortene” og som derfor heller ikke var en beslutning som jeg var decideret uenig i, men på trods af dette så blev tæppet alligevel revet helt væk under mig, da funndamentet med kæreste og familie jo alligevel var bygget op over godt 19 år med tre børn til følge.

Den lave følelse af selvværd har dog som sådan ikke noget med det brud at gøre, da jeg allerede i vores forhold dengang oplevede store udfordringer med det at føle et tilhørsforhold (herigennem bekræftigelse) til andre mennesker, men da selve bruddet kom blev den indre ensomhedsfølelse virkelig markant og helt sikker også forstærket. Jeg fik dengang hos lægen konstateret en mindre depression og fik anvisning til en psykolog som hjalp mig en lille smule videre...

Men:

Jeg har nu mødt en virkelig dejlig kvinde som jeg har kendt i 1 1/2 år og føler mig ret sikker på at vi skal være sammen i resten af vores liv, hvilket hun meget tit italesætter af sig selv... hun vil ha mig og vil være der for mig i den tid det tager til jeg kommer på benene (igen?). På trods af alt dette så er følelsen vokset inde i mig og blevet en virkelig tung skygge som lægger sig på mit sind og det gør det virkelig svært for mig f.eks. at glæde sig på hendes vegne når hun har oplevelser sammen med veninderne.

Jeg vil ikke leve i et forhold hvor hun ikke skal se sine veninder eller kunne tá på ture med dem til f.eks. En Festival som det har været i denne omgang, jeg vil derimod gerne lære at håndtere det, så det lille barn inde i mig ikke råber svigt og jalousi (jalousi er i denne sammenhæng over at jeg ville ønske at det var mig som var afsted, ikke frygten for at hun møder andre). Jeg reflektere virkelig meget over hvad der sker med/i mig og læser og laver øvelser der gerne skulle booste selvværdet, men jeg føler mig ret overbevist om at en meget stor deraf mine problemer bunder i flere ting:

  1. Jeg har oplevet en barndom med en alkoholiseret far og har i den sammenhæng nok ofte følt mig svigtet og kan ikke huske tætte eller nære stunder med min far eller mor (selvom der jo nok har været nogle)
  2. Jeg har et dårligere selvværd end jeg egentlig har troet i mange år, og har også levet i det tidligere forhold med en kæreste hvor vi aldrig rigtigt har været gode til at være der for hinanden og aldrig mødte hinanden med respekt og anerkendelse, hvilket helt sikkert ikke har bidraget til et voksende selvværd
  3. Jeg føler at mit netværk er på nul, og savner de virkelige gode og nære venner, jeg havde en del da jeg indledte det gamle forhold, men de forsvandt lige så stille grundet flere ting, men vil primært fordi at jeg holdt op med at prioritere tiden med dem, og jeg hat grundet mit lave selvværd utrolig svært ved at skabe nye relationer som igen og igen bekræfter mig i følelsen af ensomhed.... Nå troede egentligt at det ville være et simpelt og kort spørgsmål, men tænkte at der skulle lidt ord på, da jeg først begyndte at skrive. Men; jeg er meget indstillet på at få arbejdet med mig selv og få lagt de kræfter i det som det er nødvendigt at prioritere, men jeg ved ikke hvor jeg skal kigge hen. Er det psykolog eller psykoterapi eller noget tredje?

Håber på svar

Vh

En spørger

Dreng/mand, 45 år, 176 cm, 76 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære du.

Tak for dit meget ærlige og klare brev. Når man ønsker en positiv udvikling i livet, er det en rigtig god start at beskrive både tanker og følelser, og jeg håber at jeg med dette svar kan bringe dig videre.

Først vil jeg fremhæve de positive sider af dit liv: du er rask, bruger ingen medicin, har normal vægt, har 3 børn og en kæreste, der vil dig. Du har sikkert et job, som du dog ikke skriver noget om.

Du savner glæde i livet og en bedre kontakt med andre, og det har du gode grunde til. Du har ikke oplevet meget kærlighed i din barndom, da din far var alkoholiseret, og din mor har åbenbart heller ikke kunnet give dig det. Så derfor mangler du den basale følelse af selvværd, som jo etableres i barndommen gennem anerkendelse og respekt fra forældrene. Det er dog aldrig for sent at opnå selvværd, hvis man er villig til at arbejde med sig selv og forsone sig med gamle savn. Hver dag bringer nye muligheder for at skabe ændringer, når man er villig til at være så bevidst, som jeg kan høre, at du er. Måske skal du opsøge en psykolog igen med fokus på at opnå større selvværd og slippe nogle gamle mønstre af mindreværd.

Du ønsker bedre kontakt med andre mennesker, og derfor vil jeg råde dig til at være til stede med de mennesker, du er omgivet af. Først og fremmest din kæreste, som elsker dig som det menneske, du er. Det er vigtigt at du giver udtryk for dine følelser for hende, og at I kan dele nogle gode og positive oplevelser. Du har 3 børn, som helt sikkert har behov for at have kontakt med deres far. Du ved fra egen erfaring hvor meget, det betyder at få ankerkendelse og respekt fra sine forældre, så du kan bruge denne erfaring til at gøre dit bedste for at give dem det. På den måde vil du få meget tilbage og skabe mulighed for at følge med i deres liv og udvikling. Jo mere du er i stand til at give andre mennesker, jo mere vil du få tilbage.

Dette gælder selvfølgelig også for dine relationer til kolleger på arbejdspladsen, så gør en særlig indsats for at møde dem med udgangspunkt i jeres fælles arbejde.

Du savner dine gamle venner – og måske kunne du opsøge nogle af dem, invitere dem på café eller andet, som du tror, de vil synes om. Tag mod til dig ved at tage initiativ til at mødes med mennesker, du tidligere har haft noget fælles med. Og find nye venner ved at vise interesse for de mennesker, du måske helt tilfældigt støder ind i.

Bedste ønsker til dig

Birgitte Winkel

Samlivsekspert

Sidst opdateret: 23.07.2018