Annonce

Kan mine mavemuskler blive normale efter min graviditet?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

Efter mit andet barn (Jeg har 3) er mine muskler i mave ikke kommet til rette igen. Tror jeg har delte mavemuskler. Jeg ligner altid en gravid, for min mave buler.

Hvad kan jeg gøre, for at mine mavemuskler sætter sig til rette igen?

Træning? Ja jeg træner nu, ca. 2-3 gange om ugen. Men har hørt at alm. mavebøjninger gør det endnu værre.

Mvh. en spørger

Svar:

Kære spørger

De lige mavemuskler er delt i to og holdes "på plads" af bindevæv (og muskelstyrke i alle mavemusklerne).

Dette bindevæv giver sig i forbindelse med graviditet. Nogle gange "trækker det sig ikke nok sammen igen" efter graviditeten.

Jeg synes du skal kontakte en fysioterapeut for at få den rette træning. Du kan nå relativt langt ved træning.

Nogle gange er det ikke nok med træning, og så kan man principielt godt "samle" musklerne igen ved en operation. Men, så får du et ar og der kan tilstøde komplikationer til enhver operation.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædi og idrætskirurgi

Sidst opdateret: 05.09.2017




Annonce