Kære Netdoktor
Jeg har haft smærter i 4 og 5 lændehvirvel i 12 år. Det har givet mig en del problemer. Jeg har set et utal af behandlere, men de sidste par år har jeg dog ved hjælp af træning med en rigtig dygtig fysioterapeut og mange justeringer i min hverdag kunnet holde smerterne på et niveau hvor jeg kan fungere, passe mine studier og mine børn o.s.v. Nu har jeg pludselig fået meget ondt i ryggen, jeg kan ikke gå, ikke sidde. Det er en ny smerte og det går i læggen og foden og fod og tæer er følelsesløse, det føles som om jeg går på en pude.
Jeg har fået anvisninger fra fysioterapeuten, hvordan jeg kan ligge og hvad jeg kan gøre, men smerterne i benet og følelsesløsheden er tiltagende. Han mener at jeg bør scannes så man kan være sikker på hvad det er, og hvor smerterne stammer fra, så han bedre kan hjælpe. Jeg har været ved min læge. Hun undersøgte mig ikke, hun foreslog stærkere medicin, men hun vil ikke indstille til scanning. Hun siger at man kun scanner, hvis der skal opereres. Jeg vil ikke have stærk medicin. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg acceptere min læges udmelding, eller skal jeg kæmpe mere for at blive ordentligt undersøgt? Jeg er bange og nervøs.
Med venlig hilsen en spørger