Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Kan jeg have en discusprolaps?

Kære Netdoktor

Jeg har haft smærter i 4 og 5 lændehvirvel i 12 år. Det har givet mig en del problemer. Jeg har set et utal af behandlere, men de sidste par år har jeg dog ved hjælp af træning med en rigtig dygtig fysioterapeut og mange justeringer i min hverdag kunnet holde smerterne på et niveau hvor jeg kan fungere, passe mine studier og mine børn o.s.v. Nu har jeg pludselig fået meget ondt i ryggen, jeg kan ikke gå, ikke sidde. Det er en ny smerte og det går i læggen og foden og fod og tæer er følelsesløse, det føles som om jeg går på en pude.

Jeg har fået anvisninger fra fysioterapeuten, hvordan jeg kan ligge og hvad jeg kan gøre, men smerterne i benet og følelsesløsheden er tiltagende. Han mener at jeg bør scannes så man kan være sikker på hvad det er, og hvor smerterne stammer fra, så han bedre kan hjælpe. Jeg har været ved min læge. Hun undersøgte mig ikke, hun foreslog stærkere medicin, men hun vil ikke indstille til scanning. Hun siger at man kun scanner, hvis der skal opereres. Jeg vil ikke have stærk medicin. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg acceptere min læges udmelding, eller skal jeg kæmpe mere for at blive ordentligt undersøgt? Jeg er bange og nervøs.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Det er altid svært at stille nogen diagnose pr. mail. Men, dine symptomer kunne tyde på, du har fået en discusprolaps eller at dine nerver til benet på anden måde bliver påvirket. Jeg mener bestemt du bør blive scannet, og så ud fra scanningen må man tage stilling til om du skal opereres. Det skal man nemlig ikke altid, selv om man skulle have en discusprolaps. Det er muligt, din læge ikke kan bestille scanningen direkte, men skal henvise dig til en speciallæge først, men snak med din læge om det.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi og idræt


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.