Annonce

Gravide frarådes at rejse til Florida

Man har konstateret smitte med zikavirus i Miami-området i staten Florida, hvorfor gravide rådes til at udskyde ikke-nødvendige rejser dertil.

Gravide eller par, der ønsker at blive gravide, frarådes at rejse til områder, hvor der er registreret udbrud af zikavirus. Dette skyldes, at virusset kan forårsage mikroencefali (skrumpehoved) og andre misdannelser i centralnervesystemet. Virusset kan også overføres seksuelt.

Læs også: Hvad er Zika-virus?

Hvis rejsen ikke kan udskydes, skal gravide være særligt omhyggelige med at beskytte sig mod myggestik, og derefter informere deres læge og jordemoder om opholdet i området.

Indtil videre har de amerikanske sundhedsmyndigheder registreret zikavirus hos 14 personer. Disse er formentlig blevet smittet af virusset af stik fra Aedes-myg, der findes lokalt i Florida og som også har båret smitten i Sydamerika.

Læs også: Sådan forebygger du Zika-virus

Foruden Florida, er der også registreret udbrud af zikavirus i store dele af Syd- og Mellemamerika. Situation følges tæt, så følg med i de seneste opdateringer fra Statens serum institut her.

FÅ FLERE NYHEDER OM DIN SUNDHED HER!


Kilde: Statens Serum Institut

Sidst opdateret: 03.08.2016

Annonce