Annonce

Lim fra muslinger lukker sår

En lim baseret på blåmuslingers klæbeevne kan i fremtiden erstatte hæfteklammer til sårlukning efter en operation eller bilulykke, ifølge forskere fra Aarhus Universitet.

Måske har du set blåmuslinger klæbet fast til en sten på stranden og prøvet at hive dem af og opdaget, hvor godt de små bløddyr egentlig sidder fast. Denne klæbeevne har inspireret en ny type lim, som skal bruges til sårlukning.

Forskere fra Aarhus Universitet har i det sidste årti arbejdet på at lave en kunstig lim, som er en efterligning af blåmuslingers lim.

Forskerne kan nu ikke blot kopiere limen, men man de kan også genskabe den proces, som muslingerne bruger til at danne limen. Limen er blevet forbedret så meget, at forskerne mener, at den snart er klar til operationsstuen og har derfor dannet et firma for at få limen på markedet.

Læs også: Operationssår

Muslingelim

Blåmuslingernes lim har nogle helt særlige egenskaber, som forskerne har forsøgt at efterligne. Ifølge forskerne er blåmuslingers lim meget stærk, og den kan endda reparere sig selv, hvis den går i stykker, og det er en egenskab, som den kunstige lim også har.

Limen kan desuden hærde i våde betingelser, og således bruges både inde i kroppen og uden på.

Skræddersyet

Limen laves kunstigt i et laboratorium, hvilket gør, at limen kan skræddersys, så man kan variere dens egenskaber efter behov. Man kan for eksempel ændre dens farve eller hærdningstid.

Forskerne udvikler limen specifikt til at lukke sår, men den har også potentielt mange andre anvendelsesmuligheder, såsom selvreparerende maling til biler eller skibe.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilder: Aarhus Universitet.

Sidst opdateret: 30.08.2017

Annonce