Ventetid på prøvesvar forkortes

Du kan fra september se svarene på dine blodprøver og biopsier lige så hurtigt som lægen.

Allerede i dag kan patienter se deres prøvesvar, journaloplysninger og udskrivningsbreve online på e-boks.

Efter sommerferien bliver disse oplysninger dog hurtigere tilgængelige. I dag er der nemlig en forsinkelse på tre hverdage, fra lægen kan se dine prøvesvar, til du selv kan. Denne ventetid har Danske Regioner nu valgt at fjerne.

Læs også: Blodprøver

Kortere ventetider

Det nye system betyder, at man får hurtigere svar. Det kommer særligt kronikere til gode, som får foretaget mange blodprøver om året, da ventetiderne forkortes, og således skal der bruges mindre tid på hospitalet.

Samtidig bliver det nemmere at forberede sig til sin tid hos lægen, da man kender prøvesvaret på forhånd.

Alvorlige prøvesvar

At alle prøvesvar nu bliver tilgængelige for patienterne samtidig med lægen, gør, at man kan få en meget alvorlig besked, for eksempel en kræftdiagnose, online. Det betyder, at man kan få en alvorlig diagnose før lægen, har haft mulighed for snakke med patienten om det.

Man får dog en advarsel, inden man åbner sine prøvesvar på Sundhed.dk, hvor man bliver påmindet, at svaret kan indeholde foruroligende resultater.

Læs også: Vævsprøve (Biopsi)

Sundhedsloven

I Sundhedsloven er det gjort klart, at læger er forpligtede til at tolke og formidle prøvesvar til patienterne. Dog kan prøvesvar, som nævnt, komme lægen i forkøbet med den nye svartid. Men man kan trods dette vælge ikke at åbne den online post og vente til, at man har en tid hos lægen eller kontakte lægen efterfølgende.

Hvis du vil vide mere om dine rettigheder som patient, kan du læse Netdoktors artikel om Sundhedsloven her.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilder: DR og Netdoktors egen side: Hvad har jeg ret til som patient?

Sidst opdateret: 06.07.2017