Kære NetDoktor
Jeg har i en periode været meget trist og meget ked af det uden at vide nøjagtig hvorfor.
Der er sket meget i mit liv det seneste år. Min far fik sidste år konstateret uhelbredelig kræft i hjernen, men er ikke i behandling pt. og han har det godt. Derudover er jeg dumpet en eksamen på mit studie, min mor er blevet fyret fra sit arbejde, min 13-årige hund er død og min kæreste og jeg er gået fra hinanden, hvorfor jeg nu bor alene langt væk fra mine forældre.
Min far, mor og søster er kommet sig godt over det hele. Og det synes jeg egentlig også selv, at jeg var. Derfor forstår jeg ikke min altoverskyggende tristhed nu.
Jeg oplever at jeg har svært ved at koncentrere mig på studiet. Jeg er et meget struktureret menneske, men har på det sidste ofte haft følelsen af, at alt er uoverskueligt.
Når jeg er sammen med andre mennesker, så mærker jeg ikke tristheden. Men jeg kan, så snart jeg bliver alene, blive ramt af gråd. Hvor jeg kan græde i flere timer.
Når jeg er meget ked af det, så kører dårlige oplevelser fra min fars sygdomsforløb rundt i mit hovede. Mest fylder de tanker, oplevelser og sorgen, som jeg havde da min far var meget syg, og vi ikke han endnu ikke var blevet diagnosticeret.
Jeg bliver oftere ked af det nu. Og jeg har svært ved at acceptere andres glæde - fx kan jeg ikke acceptere min søsters glæde over, at hun endelig har fået en kæreste.
Jeg ved ikke om jeg bør tage til lægen. Eller om jeg skal vente og se om det går over. For det er selvfølgelig meget naturligt at være trist i perioder.
Med venlig hilsen
En Spørger