Vores nevø på 20 år har i de sidste 2 år ændret adfærd. Det startede med at han opholdt sig for låset dør på sit værelse, når familien var på besøg. Motionerede meget og spiste kun lidt, og tabte sig derfor en hel del. Han gik 1.G om, da han mente, at lærerne ikke forstod ham. Nu er han gået ud af 2.G for et par måneder siden. Han er meget aggressiv og vred. Han har smadret flere døre i huset, og inventar i entreen. Hans værelse er helt ødelagt. Han har flere gang truet med selvmord, hvis hans mor ikke gør som han siger. Sidst forlangte han gulvet på sit værelse afhøvlet inden en bestemt dato, og det er blevet gjort.
En aften det var særlig slemt ringede hans mor efter hjælp hos en søster, som kom hurtigt. Det er en moster han altid har haft særlig god kontakt med. Han indrømmede at han havde det forfærdeligt og trængte til hjælp. Det har han gjort før, men vil ikke til lægen. Moster ringede til lægevagten, som kom modvilligt. Drengen ville ikke tale med lægen, da han nu mente at han ikke fejlede noget. Lægen gjorde ingenting og gik igen. Nu er drengen vred på sin moster, fordi hun har antydet at han fejler noget.
Hans mor har kontaktet egen læge, men han vil kun tale med drengen, hvis han frivilligt kommer i konsultationen. Vi (familien) frygter, at han vil begå selvmord. Han terrorisere sine omgivelser. Får nogle afsindige vredesanfald og smadrer alt omkring sig. Hans mor er forståelig nok på sammenbruddets rand. Vi mener alle at han bør indlægges, og få hjælp. Det skal lige bemærkes, at drengen bor alene med sin mor. Forældrene blev skilt da han var 3 år, da hans far fik Paranoid Skizofreni.
Hvad skal vi gøre for at hjælpe ham? Vi holder alle meget af drengen, og kan se hvor forfærdeligt han har det.