Annonce

Social angst - hvad kan jeg gøre?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Der var en del mobning i min folkeskoleklasse, helt fra de yngste klassetrin. Jeg var meget nervøs og bange for at tage i skole. Jeg var bange for at vise mine arme og alt andet skind. Jeg kunne ikke have mit hår i hestehale eller tage jakken af. Jeg var bange for idræt, gymnastik, svømning, at løbe, alt hvor jeg ikke fik lov til at sidde ned. Rimelig normalt for børn. Jeg havde meget ondt i maven, hver gang jeg skulle imødekomme de her frygter, og de var daglige. Jeg fik det dårligt, fordi jeg blev så nervøs og bange.

Jeg har arbejdet meget på det, og tør nu langt flere ting. Desværre føler jeg stadig at denne angstlignende følelse forhindrer mig i forskellige ting. Det er især når jeg er ked af det og usikker, når jeg føler mig uværdig og pinlig, at jeg får ondt i maven. Jeg er meget paranoid for at folk snakker om mig, eller har dårlige intentioner, når de giver mig blikke på gaden.

Jeg føler nogengange at min krop reagerer lidt voldsomt på følelser. Når jeg bliver ked af det eller bange, må jeg lægge mig ned. Og jeg kan ikke spise noget. Da jeg startede på efterskole, spiste jeg intet i starten. Min kontaktgruppe sagde til vores lærer at det lignede jeg havde anoreksi. Men jeg elsker mad. Jeg kunne dog ikke spise andet end salat og bide lidt til det mere tunge mad, fordi jeg var så nervøs og bange. Jeg forstår ikke hvorfor de andre så let kunne spise store portioner mad, når de sad blandt 143 mennesker, de ikke kendte. Når jeg bliver nervøs, så ryster jeg lidt, undgår at spise, får ondt i maven, og hvis jeg spiser eller drikker alkohol, så kaster jeg muligvis op.

Jeg nævner alkohol, fordi der er mange gange hvor jeg har villet tage i byen med mine veninder, hvor jeg pludselig har set en person, et billede eller en besked, som gør mig nervøs. Nogen, som jeg er bange for, eller noget, der får mig til at føle mig til grin. Jeg havde nærmest intet drukket, da jeg sad til en fest, og når jeg så et billede af en, som jeg ikke ville møde, så løb jeg ud for at kaste op. Inden jeg så billedet havde jeg det godt.

Det kommer i perioder. Lige nu er det nok lidt regelmæssigt, fordi min kæreste var mig utro for et halvt år siden. Da jeg fandt ud af det, kunne jeg ikke spise, og havde jeg en spand ved siden af sengen held tiden. Meget normalt, tror jeg. Siden dette har det været mere regelmæssigt, at jeg får ondt i maven.

Jeg føler mig anspændt og lidt bange. Jeg er paranoid og føler at alle gør grin med mig og ikke synes om mig. Jeg bekymrer mig ret meget. Jeg bliver tit nervøs inden jeg skal på arbejde, fordi jeg står ved kassen og er nødsaget til at “overleve” alle kunderne, som kommer ind i butikken. Nogen gange føler jeg mig som en super selvsikker pige, det kan være i tilfælde af et kompliment. Det kan ændre sig meget hurtigt. Så får jeg lige pludselig meget ondt i maven. Nogen gange kommer det lige pludselig mens jeg spiser, og så må jeg lægge gaflen fra mig, fordi jeg føler mig syg. Jeg ville bare ønske der var noget, man kunne gøre ved det og i så fald, hvad?

mvh En Spørger

Pige/kvinde, 20 år, 174 cm, 55 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære Spørger

Tak for din mail i hvilken du fortæller om et let vakt angstberedskab og de konsekvenser det har haft for dig gennem længere tid.

Angst og ængstelighed er en grundfølelse vi alle bærer i os, og som kan vækkes i alle mennesker - men tærsklen for hvornår angsten aktiveres, er forskellig fra person til person. Du kan læse lidt mere om angst her: https://netdoktor.dk/fakta/sygdomme/angst-en-folkesygdom.htm

Derudover vil jeg opfordre dig til at læse psykolog Pia Callesens bog "Lev mere, tænk mindre" - for jeg kan forstå, at du tænker rigtig meget på dette og hint. Det er vigtigt at du ikke giver efter for angsten og gør, som angsten vil have dig til, for så er det angsten som styrer dig og ikke dig som styrer angsten. Dette betyder, at du skal tage i skole (selvom der nok lige nu er hjemmeundervisning) og deltage i undervisningen, inkl. idrætsundervisningen - og du skal være sammen med dine venner og veninder (men ikke så længe forsamlingsforbuddet er aktivt) for på den måde at udfordre angsten. Hvis du bliver hjemme og afholder dig fra at gøre ting som andre unge kvinder på din alder gør, ja, så lærer du dig selv, at det kun gik fordi du undgik dette og hint. Hvis du derimod deltager i de samme aktiviteter (altså gør det man kalder eksponering) som andre, ja, så vil det nok medføre øget ængstelighed, men samtidig - og det er vigtigt - vil du lære, at nok kan det være ubehageligt, men det er ikke farligt at deltage, og når du lærer dette, så vil angsten forventeligt stille og roligt aftage. God læselyst og god arbejdslyst med eksponering

- Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 25.01.2021

Annonce