Annonce

Tvangstanker, medicin & graviditet - hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Jeg har de sidste fem år lidt af en stress-relateret sygdom, som giver sig sig til kende ved tvangstanker- og handlinger. Benyttede i to år seroxat, som var nyttigt. Nu har jeg for et halvt år siden stoppet på seroxat og går en gang om ugen til kognitiv terapi. Det er klart effektivt, men, men ved at en fysisk og især psykisk belastning fremkalder stress og derved udløser en stor angst.

Jeg vil gerne være gravid om ca et års tid,og har mange bekymringer både for om jeg kan klare graviditeten(psykisk) og er allerede ovre i katastrofe tanker omkring fødslen...er der evt. nogle af de klassiske eller nyere antidepressive lægemidler, som kan anvendes under graviditet? og hvornår skal jeg påbegynde dem i så fald? Er det bedst at man prøver at gå graviditeten igennem uden, og hvis man så i sjette måned, får det skidt kan man så begynde på antidepressivt? Hvad kan langtidsbivirkningerne være for det ufødte barn? Ved du om man har dokumenteret erfaring med et specifikt antidepressivt produkt?

Svar:

Kære Spørger

Det er godt, at du har god effekt af din terapi mod tvangstanker og -handlingerne (OCD). Du véd nu, at medicin kan hjælpe dig, men også at du så at sige ved din egen tankes kraft kan holde symptomerne nede. Det er en meget vigtig erfaring du har gjort!

Det er typisk, at du får opblussen i din angst ved forskellige belastninger. Desværre er graviditet også kendt for også at kunne få tvangstanker til at forværres. Lider man af panikangst vil det ofte bedres, mens man er gravid, men det forholder sig af en eller anden grund modsat med OCD. Men det behøver jo ikke at gå sådan med dig! Din store fordel er jo dels at du kender symptomerne(det allerværste er, når man ikke ved, hvad der rammer en, og hvordan det vil udvikle sig) og som sagt, du ved at der findes hele to effektive behandlinger mod ondet.

Jeg ser flere muligheder. Hvilken du skal vælge, afhænger af flere ting, som ikke er oplyst og det skal du helst drøfte igennem med din behandler (hvis det er en psykiater), som kender dig.

1) Du fortsætter med den kognitive terapi og forværres dine symptomer efter du er blevet gravid, kommer du hurtigtst muligt i behandling. Dog helst så sent i graviditeten som muligt for at mindske en mulig påvirkning af dit barn.

2) Forværres dine symptomer før graviditeten, evt. fordi disse bekymringer tager overhånd, skal du drøfte med din behandler om det er en ide at starte medicinsk behandling igen. Ofte vil man dog kunne få slået sygdomommen ned vha. kognitiv terapi alene, men jeg har bestemt haft gravide kvinder i terapi, hvor det alene desværre ikke var nok.

Hvis man skal behandle en gravid kvinde med medicin, er det altid en meget alvorlig sag, hvor man nøje skal opveje risici for moderen og barnet ved ikke at behandle med risici for barnet ved at behandle. Hvis sygdommen ikke er alvorlig, er det ikke rimeligt at løbe nogen risiko for uheldig påvirkning af barnet, uanset hvor lille den risiko måtte være, men angst og OCD kan være svære sygdomme, som kan udvikle sig til egentlige depressioner. Sådanne sygdomme kan gøre, at ens barn udvikler sig dårligere end det ellers ville gøre.

Helt generelt kan man sige, at der efterhånden er over 1.000 børn verden over, der er blevet født, efter at deres mor har været i antidepressiv behandling med fluoxetin (andre stoffer er formentlig lige så gode, men der har man bare ikke så omfattende erfaringer, som man har med netop dette stof). Disse undersøgelser tyder ikke på, at barnet tager skade, hverken med hensyn til spontane aborter eller øget forekomst af misdannelser. Problemet er imidlertid, at både aborter og misdannelser forekommer ret hyppigt fra 'naturens side'. Derfor kan man ikke udelukke, at for eksempel sjældne misdannelser kan forårsages af behandlingen, men netop fordi de er sjældne, er ingen måske opmærksomme på dem. Der er ikke nogen, der ved, om behandlingen kan påvirke børnene på langt sigt, men der er ikke noget, der tyder på det i de få undersøgelser, der er lavet til dato.

På den anden side kan en svær OCD eller depression i høj grad påvirke barnet, så man for en tid bliver ud af stand til at passe det. Endelig kan man sige, at jo senere man behandler i graviditeten jo bedre for fostret. For dets forskellige organer bliver grundlagt i første tredjedel af graviditeten, og hjernen udvikler sig i næste tredjedel.

Hvis din nuværende behandler ikke er psykiater, er det en mulighed, at du bliver henvist til sådan een. Jeg har fx haft flere gravide i min konsultation, som bare har ønsket en eller to gange, til at drøfte disse problemer. Det giver dels en stor beroligelse dels betyder det jo, at skulle de få det dårligere, kender jeg dem (og de mig) og de kan hurtigt komme i medicinsk eller psykoterapeutisk terapeutisk behandling igen. Ofte har det så efterfølgende vist sig ikke at være nødvendigt. Jeg har skrevet en længere artikkel om disse ting på min hjemmeside om fødselsdepressioner.

Venlig hilsen

Poul Videbech

psykiater

Sidst opdateret: 20.10.2003




Annonce