OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg skal have hormoner for at blive gravid – hvordan forgår det?

Spørgsmål:

Jeg er en kvinde på 24, der skal til at starte i hormonbehandling. Men jeg er lidt i tvivl om, hvordan det forgår og hvad der sker med min krop og mit humør under behandlingen?

Jeg har fået at vide, at jeg nok skal have to forskellige slags medicin. Den ene hedder clomifen og den anden hedder hCG.

Hvad gør de to slags medicin ved mig og hvad er bivirkningerne? Hvor lang tid går der, fra man er startet i behandling, til der er resultat?

Hilsen tyren

Svar:

Du har ønske om at blive gravid og har sikkert forsøgt at blive det et par år. Jeg går ud fra, at både du og din mand er blevet undersøgt, og at der ikke er fundet nogen forklaring på, at det endnu ikke er lykkedes. Tålmodigheden er brugt op!

Den behandling med medicin, du nævner, er en slags standardbehandling, der tilbydes, hvis der er tegn på eller mistanke om, at din ægløsning ikke fungerer optimalt. Det kan vise sig ved, at dine menstruationer er uregelmæssige og/eller sjældne.

Manglende ægløsning er årsag til mere end hvert femte tilfælde af barnløshed. I lige så mange tilfælde kan man ikke give en sikker forklaring på, at det ikke vil lykkes. I alle disse tilfælde vil man overveje hormonbehandling.

Clomifen er en slags antiøstrogen hormon, som giver dine ”overordnede kønshormoner”, som produceres i hjernen, et signal og et ekstra skub. Hjernen ”tror”, at du mangler østrogen og sætter produktionen af ”overordnet kønshormon” i vejret. Det virker ud i hele kroppen og det stimulerer væksten af dine ægfollikler i æggestokkene. Bivirkninger kan være symptomer, som kvinder kender i overgangsalderen - for eksempel lette hedestigninger - men de lette gener – hvis de overhovedet er der - forsvinder så snart du er færdig med tabletterne. I øvrigt er der ingen skadevirkning, hverken for dig eller et eventuelt foster. Kvinders følsomhed over for virkningen er imidlertid forskellig. Der skal netop gives den mængde hormon, så kun en enkelt ægfollikel modnes til ægløsning. Det vurderes ved ultralydsskanningen. Hvis stimulationen derimod er for kraftig, udvikles flere follikler på én gang – og så må man sætte dosis ned. Ellers risikerer man måske tvillinger - eller endnu flere, hvis man alligevel prøver på at blive gravid. Det sker da heldigvis kun så sjældent, at dine tanker slet ikke behøver at rettes mod det.

Det andet hormon – hCG eller choriongonadotropin – har betydning for ægløsningen. Det er det samme, som du danner i stor mængde i forbindelse med svangerskab - det er et naturligt hormon, og der er ingen bivirkninger derved.

Behandlingen er en specialistopgave, som varetages af praktiserende gynækologer og fertilitetsklinikker. Blandt andet fordi ultralydsundersøgelse af æggestokke og ægfollikler er nødvendig – blandt andet for at følge virkningen af den medicinske behandling – men også for at kunne fastslå det nøjagtige tidspunkt i cyklus, hvor hCG skal gives. Det kan man ikke regne sig til eller gætte sig til. Når en ægfollikel er vokset til en vis størrelse, er tiden inde for behandling med det ægløsnende hormon hCG. Så kommer ægløsningen og dermed graviditetsmuligheden - efter 1½ døgn - i forbindelse med således tidsmæssigt planlagt samleje.

Selv om behandlingen vellykket, og du får ægløsning, er der ingen garanti for graviditet i første omgang. Det er der jo heller ikke for andre kvinder, selv om de har normal ægløsning. Men jo bedre, I kan blive vejledt med hensyn til det optimale tidspunkt for samleje, desto større chance er der for gevinst. Hvis det ikke lykkes i første omgang, må I prøve igen. Hvis du ikke bliver gravid efter 3-4 forsøg, vil du sikkert få tilbudt en supplerende hormonbehandling og insemination med din mands sæd. Men det er jo en anden historie.

Som du kan forstå, er den medicin, der er tale om, uden skadevirkninger og bivirkningerne er sjældne - og for de fleste acceptable. Der er derfor ingen grund til betænkelighed, hvis du har brug for hormontilskud.

Men der skal andet og mere til end blot nogle tabletter og hormonindsprøjtning. Jeg går ud fra, at du allerede har fået eller vil få andre gode råd om, hvordan du kan øge dine muligheder for ægløsning og dermed også graviditet. Hvad vejer du? Hvis du er overvægtig, vil jeg anbefale, at du inden behandling med medicin taber i vægt. Man ved, at for overvægtige er et vægttab på 5-10 procent af betydning for ægløsningen. Måske vil et sådant vægttab være tilstrækkeligt til at regulere dine menstruationer – give dig normal ægløsning – så du bliver gravid – altså uden medicin. Og hvordan passer du i øvrigt på dig selv? Er du stresset? Har du det godt med familie og venner? Har du det godt på dit arbejde? Kan du lægge tankerne om dit graviditetsønske til side en gang imellem? Får du regelmæssig søvn og hvile? Motionerer du målrettet en time eller to om ugen? Spiser du regelmæssigt og får varieret kost med mange grøntsager? Holder du igen med alkohol og har kvittet smøgerne? Alt sammen spiller det en rolle, for hvor godt din krop fungerer - og for det fine samspil mellem hormonerne, som regulerer dine funktioner. Det hele er nødvendigt – for medicinen alene gør det ikke. Men held og lykke med det.

Erik Fangel Poulsen, Speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Sidst opdateret: 26.06.2000