Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.

Brystbetændelse

Brystbetændelse kan enten skyldes mælkeophobning i brystet eller en infektion. Symptomerne er smerte, hævelse, rød og varm hud og let feber

Opdateret: 5. December 2022

Fakta om brystbetændelse

  • Brystbetændelse kan enten skyldes mælkeophobning i brystet eller en infektion
  • Symptomerne på brystbetændelse er lokal smerte ved det påvirkede område, hævelse af resten af brystet, rød og varm hud på brystet samt let feber
  • Det er vigtigt at forsøge at fortsætte amningen for at mindske yderligere ophobning af mælk i brystet
  • Brystbetændelse med infektion kan i nogle tilfælde kræve antibiotika

Hvis du ammer, er der en risiko for, at du kan få brystbetændelse. Brystbetændelse kan enten skyldes mælkeophobning i brystet eller en infektion. Her kan du læse mere om symptomer og behandling af brystbetændelse.

Hvad er brystbetændelse?

Halvdelen af alle kvinder oplever at have problemer med amningen undervejs i ammeforløbet, men det er få, der får brystbetændelse. Man kan gøre meget for at forebygge det, hvis man ved hvordan og hvorfor, det opstår.

Brystbetændelse forekommer ofte inden for de første 12 uger efter fødslen, men en del oplever det allerede i anden eller tredje uge efter fødslen.

Der findes to slags brystbetændelse

  • Mælkeophobing, som er den mest almindelige og er en brystbetændelse uden infektion. Den kan ligeledes omtales som mælkeknuder.
  • Betændelse i brystet forårsaget af bakterier – altså med infektion i brystet.Brystbetændelse er ikke det samme som infektion i brystet. Brystbetændelse udvikler sig sjældent til en infektion i brystet, men den kan gøre det.

Mælkeophobning i brystet

Mælkeophobning i brystet sker som følge af, at mælken ikke tømmes tilstrækkeligt ud af brystet i takt med, at den produceres. Mælkeophobningen kan skyldes:

  • Barnets adgang til brystet begrænses.
  • Barnet har en forkert sutteteknik.
  • At man er væk fra barnet gennem længere tid og ikke får ammet barnet eller malket ud.
  • Tilstoppede mælkegange.
  • Beskadiget bryst.
  • Nedløbsrefleksen hæmmes, hvilket kan skyldes, at kvinden er anspændt eller sidder forkert.
  • En hårdhændet behandling af brystet – for eksempel tryk fra fingre, der holder om brystet eller en stram BH.Mælkebrystspænding kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i ammeforløbet. Hele brystet kan blive hævet med hårdhed, varme og smerter. Huden kan være skinnende og have spredte knudrede områder. Nogle gange kan årsagen være, at der ikke har været tilstrækkeligt afløb for mælken. Så stopper mælkegangene til og det kan give ”mælkeknuder”. Dette viser sig ved lokal smerte ved knuden og mild smerte og hævelse af resten af brystet. Huden kan eventuelt blive rød og varm. Man kan få let feber, sædvanligvis under 38,5˚C.

Hvordan forebygger man mælkeophobning?

Først og fremmest skal barnet have godt fat om brystet og have en rigtig sutteteknik. Moderen skal være afslappet, så mælken tømmes effektivt. Barnet gives fri adgang til brystet og har således mulighed for at amme efter behov dag og nat.

Man skal undgå tøj, der strammer omkring brystet og vælge tøj, som ikke trykker på brystet under amning. Desuden skal man altid have gode ammestillinger for at sikre, at alle områder i brystet tømmes.

Det er en god idé at mærke efter ømme områder eller knuder i brystet efter hvert ammemåltid. Finder man disse, bør barnet lægges til igen i en anden vinkel, således at barnet får tømt forskellige områder af brystet. Udtømning af brystet er mest effektivt der hvor barnets hage er.

Det er en god idé at stryge hen over området/massere brystet blidt i retning mod brystvorten, både før og mens barnet dier. Er barnet ikke interesseret i at die mere, og er der fortsat hårde eller knudrede områder efter amningen, bør man forsøge at malke mælken ud med hånden eller en brystpumpe, således at hele brystet føles tomt og blødt.

Betændelse med infektion

Hvis mælken hober sig op og der kommer bakterier ind i blodet for eksempel gennem sår og revner på brystet, kan der kommer infektion i brystet. Rifter, sår og revner opstår typisk på baggrund af en forkert sutteteknik hos barnet, eller hvis moderen beskadiger brystvorten ved at bruge cremer, som belaster og ødelægger huden. De bakterier, der forårsager infektion i brystet, er især stafphylococcus aureus, som findes naturligt hos både mor og barn og som normalt ikke giver problemer, men i ophobet mælk får bakterierne gode vækstbetingelser.

Hvordan føles betændelse i brystet?

Man har det ligesom om, man har influenza med utilpashed, kvalme, træthed og ømhed i hele kroppen, kulderystelser og ofte temperatur over 38,5˚C. Det er normalt kun det ene bryst, som bliver betændt. Desuden bliver brystet ofte:

  • rødt, eventuelt med røde linjer, der stråler ud fra det betændte område
  • hævet og opsvulmet
  • hårdt
  • knudret
  • varmt
  • ømt
  • smertefuldt

Hvad kan man selv gøre?

  • Fortsæt med amningen. Selv om man skal have antibiotika, kan man sagtens amme alligevel. Barnet kan sagtens tåle mælken. Det er vigtigt, at man fortsætter amningen eller udmalkningen for at sikre afløb af mælk fra brystet.
  • Start med at amme med det betændte bryst først, så det bliver tømt ordentligt.
  • Tilbyd brystet så ofte og så længe barnet vil – og mindst 8 gange i døgnet.
  • Det kan være en idé at skifte mellem siddende, sideliggende, tvillinge- og tilbagelænede ammestillinger. På den måde får barnet tømt forskellige områder i brystet.
  • Det er godt at bruge en ammestilling, hvor barnets hage peger mod det mest ømme område
  • Malk ud med hånden eller en brystpumpe – lej eventuelt en elektrisk bryst-malke-maskine, og malk ud efter amningen, så brysterne tømmes ordentligt.
  • Før amningen er det en god idé at lægge en varmedunk mod det betændte bryst i et kvarters tid. Varmen er god, fordi den åbner for mælkegangene og gør det lettere for mælken at løbe ud. Man kan også tage et varmt brusebad og lade vandstrålen sprøjte direkte mod brystet for at varme det op.
  • Man kan benytte uld-ammeindlæg eller have en uldsok i bh’en. Varmen lindrer smerten. Varmebehandlingen kan gentages efter amningen.
  • Det er forebyggende at holde huden og brystvorterne hele og ubeskadigede. Derfor er det altid en god idé at lade brystvorterne lufttørre et øjeblik efter amningen. Brystvorterne skal ikke være fugtige, når man tager bh på igen. Hvis brystvorterne er fugtige, er der grobund for bakterier. Hvis huden er beskadiget med rifter, sår og revner, bør man undgå at bruge den type ammeindlæg, der holder brystvorterne våde, da det kan fremme bakteriernes formering yderligere.
  • Når man ammer, skal barnet drikke og ikke gumle på eller lege med brystvorterne. Ellers kan brystvorterne blive meget ømme og måske få rifter.
  • Hvis man vil have barnet til at give slip på brystvorten, før barnet selv slipper, er det vigtigt ikke blot at trække brystvorten ud af barnets mund. Sæt i stedet spidsen af lillefingeren ind i barnets mundvig. Derved ophæver du det tryk, barnet har dannet i sin mund for at kunne amme, og barnet slipper automatisk brystvorten på en skånsom måde.
  • Drik meget. Gerne otte til ti glas om dagen, gerne vand. Væske er befordrende for amningen og hjælper på infektionen, da man har brug for ekstra væske, hvis man har feber.
  • Man skal passe på sig selv, hvile sig meget, spise og drikke godt. Få gerne andre til at hjælpe dig med barnet og hjemmet.
  • Undgå generelt kulde og at blive kold. Direkte kulde på brystet skal helt undgås. Kulde nedsætter blodomløbet i huden, og så får bakterier bedre frit spil.
  • Hvis du tager medicin, så tag den som den er ordineret.
  • Tal med sundhedsplejersken, som kan give råd og vejledning, der passer til den enkeltes situation.
  • Ammerådgivere fra ‘Forældre og Fødsel’ kan ligeledes rådgive og vejlede.
  • Man skal altid fortsætte med at amme eller malke ud, selvom det gør ondt. Et pludseligt stop med amningen kan øge risikoen for at udvikle en brystbyld.
  • Gør det for ondt at amme eller malke ud, kan man tage smertestillende medicin med paracetamol, så man lettere kan klare amningen eller udmalkningen.
  • Kontakt egen læge, der kan vurdere, om der er behov for antibiotisk behandling.
  • Vær opmærksom på at en antibiotikabehandling skaber en ubalance, som kan give anledning til en svampeinfektion. Ved mistanke om dette kontakt egen læge.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Selvom man er begyndt i antibiotisk behandling, kan det være nødvendigt at kontakte lægen igen hvis:

  • Feberen varer mere end 48 timer efter, at man begyndte at tage medicinen.
  • Man fortsat har stærke smerter i brystet.
  • Brystet har en afgrænset smertefuld hævelse eller kugle. Det kan være tegn på en byld, som skal behandles.
  • Man har ømme hævede lymfekirtler i armhulen på samme side som det betændte bryst.
  • Man bliver ved med at have et ømt bryst og alvorlige smerter i brystet, og der kommer puds ud.

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons