OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg har utroligt let til tårer, hvad kan det skyldes?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har utrolig let til tårer og kan ikke stoppe dem, når de presser sig lidt på. Jeg græder oftest, når jeg skal fortælle om mig selv i forbindelse med en frustration eller udfordring og specielt, hvis jeg tilmed har lidt ondt af mig selv. Det kan være, jeg græder ved den mindste kritik fra en kollega eller ven. Alle medarbejdersamtaler græder jeg ved, også selvom jeg kun får positiv kritik. Desuden truder jeg over TV og film. Jeg har ikke let ved at græde, når tingene ikke vedrører mig selv og er heller ikke den, der græder mest ved begravelser o.lign. Jeg synes, det er blevet et socialt problem for mig, da jeg undgår alle samtaler, der vedrører mig og frustrationer. Jeg er blevet bange for kritik og konfrontationer, da jeg ikke vil græde og derved "ødelægge" meningen med det, jeg vil sige. Desuden bliver folk så overrasket, når jeg græder, da jeg ellers er en stærk og munter pige. Bruger jeg gråd i stedet for vrede? Er det stress? Er det selvtillid? Er det gamle ar i sjælen, som jeg ikke selv ved jeg har? Håber på et svar, som kan hjælpe mig til at forstå og evt. handle.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære spørger

Du skriver og fortæller, at du har meget nemt ved at komme til at græde. Du oplever det i stigende grad som et socialt problem, og der er situationer, du undgår, af frygt for, at du kommer til at græde. Jeg mangler lidt oplysninger om, hvorvidt du har andre symptomer - eksempelvis angst. Dine oplysninger om, at det er et socialt problem, og at du har undvigelsesadfærd, får mig til at tænke på, om du måske lider af socialfobi.

Socialfobi er en angstlidelse, hvor angsten optræder i sociale situationer. Selvtilliden er ofte dårlig, og patienten er bange for at få kritik. Ofte er der kropslige symptomer under angstanfaldene, det kan være rødmen, frygt for at komme til at kaste op eller tisse i bukserne. Patienten vil ofte selv indse, at tilstanden er ubegrundet, altså at der ingen grund er til at være bange og opleve, at lidelsen er socialt begrænsende. Mon ikke du kan genkende disse symptomer?

Du spørger, om du bruger gråd i stedet for vrede, eller om det er stress, selvtillid eller gamle at i sjælen. Det kan jeg ikke svare dig på, da jeg jo ikke kender din historie godt nok eller ved, om du føler dig stresset. Imidlertid kan jeg oplyse, at der generelt set er rimelige muligheder for behandling af angstlidelser - nogle behandles med medicin, andre med kognitiv adfærdsterapi og nogle med en kombination af de to. Jeg henviser til din praktiserende læge for en diskussion af behandlingsmulighederne.

Med venlig hilsen

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 25.08.2008