Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: En positiv klamydia-test...

Kære Netdoktor.

Jeg skriver for at få løst et problem jeg ikke selv kan finde svar på.

Jeg har været sammen med min kæreste i snart 9 år og i den tid aldrig været sammen med andre. Men før vi begyndte vores forhold for snart 9 år siden , har vi begge været seksuelt aktive med andre.

Jeg begyndte for ca 1 måned siden, at kunne mærke noget var galt for neden.

Det gjorde ondt når jeg tissede og det kløede meget og ind i mellem føltes det som om at mine indre ting var ved udgangen af skeden. Jeg gik til min nye læge og bad om en test for kønsygdomme og for blærebetændelse. Jeg fik taget en podring og en urin prøve.

Knapt 14 dage senere får jeg svar fra min læge, at testen var positiv for klamydia.

Jeg blev selvfølgelig rigtig ked af det og da min kæreste kom hjem, fortalte jeg ham, at testen var positiv.

Han sagde at han ikke havde været sammen med andre, og jeg fortalte ham, at jeg havde svært ved at tro på det, eftersom testen var positiv og jeg vidste jo jeg ikke selv havde været sammen med andre, så det måtte komme fra ham af.

Jeg bad ham om at flytte fordi jeg troede på min læge og fordi jeg var ekstremt ked af det.

Han endte med at flippe ud og stadig sige han ikke havde. Imens han pakker sine ting, græder han og jeg kommer ned til ham og han græder stadigvæk i mens han siger: Jeg har fucking ikke været dig utro!

(det skal lige siges, at jeg plejer at kunne se på ham når han lyver og han græder næsten aldrig - der skal rigtig meget til. Og i dette tilfælde så han ikke ud som om han løj. )

Jeg begynder at føle skyldfølelse for jeg ber ham om at smutte. For hvad jeg kunne se talte han sandt. Han sagde til mig, at jeg kunne spørge hvem som helst han havde været på julefrokost rejse med (Oslofærgen) og været sammen med på arbejde de dage han havde overarbejde.

Jeg har siden hen talt med en af dem han arbejder med, men ikke er sammen med i sin fritid.

Han sagde god for min kæreste ikke havde været sammen med andre end sine kollegaer ( mænd og chefen selv og hans kone ) på færgen og bekræftede at min kæreste havde været på arbejde de dage hvor der var overarbejde.

Min kærestes kollega, virkede til at være meget ærlig og virkede til at tale sandt.

Jeg tog så en snak med min læge igen fordi symptomerne ikke var væk, og så konkluderede hun (uden at se på mig først) at det ikke var klamydiaen der gjorde udfaldet længere men at jeg sikkert havde svamp... Svamp???!!!!

Hun kiggede ikke engang på mig, og jeg har fået af vide af nogle andre som har haft hende, at hun er god til at sige man har noget man så egentlig ikke har..

Så hvad er hvad?

Mvh

En spørger

Svar:

Kære Spørger

Det er ganske frygteligt, hvis en positiv chlamydiatest skal ødelægge et ellers godt og kærligt forhold mellem to mennesker, der har været sammen i 9 år. Det er helt urimeligt.

Lad for en stund alle tanker og beskyldninger hvile. Ligegyldigt hvor længe I diskuterer, kan I ikke nå til afklaring af, hvorfor en chlamydiatest på dig har vist sig positiv.

Jeg vil foreslå, at prøver at blive gode venner igen og glemme alle de knubbede ord, I har brugt mod hinanden.

Udgangspunkt: du har stadig kløe i skridtet og svie, når du skal tisse. Hvad gør du så? Taler med din læge og fortæller, at du er utryg og forvirret ved de forskellige meldinger, du har fået fra hende. Beder om en ny undersøgelse med afklaring af, om du har chlamydia, svamp eller andet - eller ej.

Hvis ej, må du bede om en anden forklaring på dine symptomer.

Hvis ja, skal du have behandling, så du får det godt igen.

Hvis chlamydiatesten er positiv er det næsten sikkert, at du har chlamydia.

Men selvom metoden til bestemme chlamydia er meget sikker, men der er alligevel tilfælde med positiv test, hvor der ikke er chlamydia! Og omvendt! Sådan er det bare.

Men din kæreste bør også lade sig undersøge. Og hvis testen er positiv, skal han behandles. Og er den negativ, så kan han godt have hft chlamydia alligevel. Sådan er det bare.

Det er derfor, det er så vigtigt at få en god samtale med en læge, når svaret foreligger.

Og ingen kan med sikkerhed afgøre, hvor det kommer fra, og hvor længe, I har haft det. Chlamydia kan ligge og gemme sig i måneder og måske år, uden at give sig til kende.

Så prøv at lade være med at bryde jeres hoveder med nytteløse spekulationer, om hvor og hvornår og med hvem - for I finder aldrig ud af det - men koncentrer jeres tanker og følelser om alt det gode, I sikkert også har sammen.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen,

Speciallæge i kvindesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.