Kære Netdoktor
Mange tak for at I vil tage jer tid til at læse dette spørgsmål. Jeg har i rigtig mange år lidt af smerter i underlivet, men er først blevet undersøgt af min egen læge i oktober 2009, da jeg følte er smerterne blev værre og at min forlovede og jeg havde forsøgt at blive gravide i halvandet år uden resultat. Da han ikke kunne finde ud af, hvorfor jeg havde disse smerter, videresendte han mig til undersøgelse på Randers Centralsygehus' gynækologiske afdeling. Der blev jeg scannet indvendig og de kunne "heldigvis" ikke finde noget.
Jeg blev så bedt om at skrive en form for dagbog om hvornår mine smerter opstod og i hvilken grad. Jeg fandt så ud af, at mine smerter ligger lige op til ægløsningstidspunktet, hvilket jeg fik taget blodprøver for at se om det var normalt, hvilket det var. Det skal lige siges at min cyklus er på mellem 24 og 26 dage. Lægen på gynækologisk afsnit har nu bestilt tid til en kikkertoperation d.24 februar med den lille besked, at det kunne være det var endometriose. Hvorefter jeg blev sendt hjem for at vente.
Med venlig hilsen en spørger
Jeg sidder nu tilbage med en masse spørgsmål og er blevet meget nervøs for denne operation, da jeg ikke har fået nogen besked på, hvad dette har af betydning for mig og min forlovedes planer om at blive gravide. Vores fælles læge har sendt vores papirer til gynækologisk afdeling, for behandling for barnløshed, men jeg er bekymret for om de tager os alvorligt, da vi jo stadig er unge og det biologiske jo ikke tikker endnu.
Kan i fortælle mig hvad jeg kan forvente af denne operation, vil de fjerne noget af endometriosen, hvis det er det de finder, når de åbner op. Kan min tidligere operation af blindtarmen have nogen betydning for denne operation? Findes der en bedre løsning end operation, når vi nu så gerne vil have børn. Og hvordan med disse smerter jeg døjer med flere gange om måneden. Er operationen noget der kan hjælpe på dem? Da de blir mere og mere uudholdende. På en skala fra 1 til 10 ligger mine smerter op til ægløsning på 9. Jeg er nogen gange så besværet af disse smerter, at det gør ondt når jeg går og prøver at sætte mig ned. 1 mentruationsdag er altid forfærdelig. Det gør så ondt at jeg er ved at besvimme nogen gange. Jeg har desuden altid haft dårligt immumforsvar og er næsten altid utrolig træt. Er også begyndt at døje med en forfærdelig kvalme. At børste tænder er pludselig blevet et stort problem. Har dette noget med endometriosen at gøre? Jeg håber meget at få et svar fra jer. Så i kan give mig lidt ro i sjælen. Desuden, mange tak for en rigtig god og informativ side.