Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Er min medicin skyld i at jeg ikke kan blive gravid?

Kære Netdoktor

Jeg skriver til jer, da jeg meget snart fylder 31 år, og måske gerne snart ville have mit første barn, inden det bliver for sent. Jeg hold op med at tage p-piller for ca. et år tid siden, og menstrationen kommer også nu og da og rimelig regelmæssigt. Der går ca. 39 dage i mellem hvert cyklus. Jeg har i gennem længere tid taget ægløsningstests hver dag, for at finde ud af om der (af sig selv) kom en ægløsning, men der kommer ingen ægløsning, og min mulighed for at blive gravid er minimal. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, for jeg ville gerne have et barn, men hvad gør jeg, når ægløsning udbliver?

I forhold til min medicin (Cymbalta) kan jeg i hvert fald ikke undvære det hele, hvis jeg blev gravid, men ville selvfølgelig gøre alt for at fosteret ikke blev påvirket. Så jeg håber, I kan hjælpe mig med at svare på, om man kan lave en kunstig ægløsning og hvordan? Hvis jeg så var heldig at blive gravid, så ved jeg, jeg skal tilrettelægge min medicin med min læge, men hvad ville være mest hensigsmæssigt? Min kærestes sæd er lige blevet undersøgt, og det er helt som det skal være, så det er udelukkende mig, der er problemet.

Med venlig hilsen en Spørger

Svar:

Kære Spørger

Du har holdt op med p-piller for et år siden - formentlig for at blive gravid. Du har check på dine menstruationer, som kommer med 5-6 ugers mellemrum. Lidt sjældent og lidt uregelmæssigt. Sikkert medvirkende til, at du ikke er blevet gravid. Din kæreste og du har formentlig ikke brugt prævention det sidste år, så utålmodigheden vokser. Du ved, at ægløsning normalt kommer 14-16 dage før menstruationen. Men da du ikke ved, hvornår næste menstruation vil komme, prøver du at finde ud af det ved hjælp af ægløsningtest - og har allerede brugt en mindre formue på det. Hold op med det. Du ved nu, at der åbenbart ikke er ægløsning i øjeblikket - og uden ægløsning, ingen graviditet.

Du nævner, at du er i behandling mod depression. Hvorvidt medicinen som sådan har indflydelse på din menstruationsrytme og ægløsning ved jeg ikke, men det bør vurderes. Og selv om medicin heldigvis kun meget sjældent fører til fosterskader, skal du have en helt klar melding fra din læge om din eventuelle risiko, hvis du bliver gravid under medicinsk behandling. Du fortæller ikke, hvad baggrunden for din depression er. Men du har det åbenbart ikke rigtig godt i øjeblikket. Det kan også være med til at forstyrre de forhold, som styrer din hormonbalance og dermed din ægløsning. Da det ikke ser ud til, at du bliver gravid "spontant", vil jeg anbefale, at du taler med din læge om at få en henvisning til specialist i kvindesygdomme med henblik på en vurdering og muligvis en behandling, som kan give dig ægløsning, så du bliver gravid. Men du skal have din mand med, selv om han ser ud til at være i orden. Jeg synes ikke, du skal vente længere på, at naturen går sin gang uden et lille skub i den rigtige retning.

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen

Speciallæge i kvindesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.