Kære Spørger
Det er godt nok en irriterende lidelse eller skavank, du har udviklet. Jeg vil ikke kalde det en sygdom. Den har været længe undervejs, selv om det først er for nylig, du har opdaget den. Du har været til undersøgelse hos gynækolog, så du kan godt regne med, at diagnosen er korrekt. Den har ikke noget dansk navn men hedder i al sin magt og vælde Lichen Sclerosis et Atroficus. Navnet fortæller om lidelsens udseende og om slimhindens og bindevævs beskaffenhed. Intet andet.
Tilstanden blev beskrevet første gang for mere end hundrede år siden. En lidelse, som på grund af lokalisationen i skidtet ikke omtales så meget af de lidende kvinder og sikkert derfor ikke er særlig kendt uden for fagkredse. I de senere år har stadig flere kvinder meldt sig på banen og der er en dansk forening er på trapperne. Hvis du er interesseret i initiativet, kan du søge på www.lichensclerosus.dk . Men vær opmærksom på ( som det også angives), at råd og vejledning gives af patienter uden faglig baggrund. Men du har den.
Du er blevet forskrækket og bekymret. Det er desværre en "kronisk" tilstand, som ikke sådan lige kan fjernes - og vupti - er den væk. Men den kan mildnes og falde til ro med tålmodig behandling. Man ved intet sikkert om årsagen til lidelsen. Men der er konstateret en vis familiær tilbøjelighed - søstre og mødre/døtre - og såkaldt autoimmune faktorer spiller måske en rolle idet tilstanden er set sammen med pigmentforandringer i huden, pletskaldethed, blodsygdom (perniciøs anæmi), sukkersyge og forhøjet stofskifte.
Det er undersøgt om lidelsen måske skyldes hormonmangel, men kvinderne med Lichen Sclerosis viste ingen ændring i hormonerne under menstruation , graviditet , under brug af P-piller , i overgangsalder eller under brug af hormoner i øvrigt. Man har også undersøgt, om der er en sammenhæng med infektioner i skridtet , men heller ikke det er der fundet sikre holdepunkter for.
Lichen Sclerosis viser først som svie og kløe, og hvis du kikker efter, ser du, at slimhinden er hvidligt forandret, skrøbelig med revner og sprækker og efterhånden med stivhed, stramning og forsnævring, som kan genere ved for eksempel samleje. Slimhindeforandringerne er lokaliserede men kan brede sig til hele skridtet og om mod endetarmen. Også området omkring og på klitoris kan indgå i forandringerne. Det kan påvirke følsomheden og det seksuelle samliv.
Behandlingen er i første omgang medicinsk - sådan som du har fået. Du fortæller om salve og stikpiller med kvindeligt kønshormon. Det synes jeg er en god idé. Dertil kommer intensiv brug af salve med binyrebarkhormon. Du bruger Locoid, som er et iøvrigt glimrende middelstærkt middel. Men de fleste gynækologer anbefaler det kraftigere virkende middel Dermovat som salve. Du skal smøre 1 gang daglig i 2 måneder og derefter 2 gange ugentlig i yderligere 1 måned.
Efter 3 måneder vil 3 ud af 4 kvinder opleve en betydelig og måske varig bedring. Senere kan det blive nødvendigt at gentage behandlingen. Det er vigtigt at gennemføre behandlingen som beskrevet. Bivirkninger af binyrebarkhormon salve kendes - men er ikke aktuelle, hvis du gør som anført. Da hud og slimhinder er sarte, bør du undlade vask med sæbe eller parfumeret creme. Brug mandelolie, Locobase, Helosan eller Decubal til at lindre og blødgøre med. Det er en god ide, at blive checket hos lægen 1-2 gange om året.
Samleje, når lysten melder sig - men vær lidt forsigtig, hvis du er stram, og det gør lidt ondt. Udvidelse af skeden på den og andre måder, som du har mulighed for det, skader ikke - tværtimod. Kirurgisk behandling eller laserbehandling er ikke førstegangsvalg - men muligheder, hvis lidelsen ikke vil arte sig på længere sigt. Andre behandlingsmuligheder er stadig på forsøgsstadiet. Lad dig ikke lokke af udsagn som "gode erfaringer". Der er brug for evidente udsagn.
Med venlig hilsen
Erik Fangel Poulsen,
Speciallæge i kvindesygdomme