Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Hvad kan knuder i brystet skyldes?

Kære Netdoktor

Jeg har i længere tid gået med en smerte i brysterne.

Smerten startede i højre bryst, men nu er begge bryster ømme. Mit højre bryst har været ømt i snart tre år, men min store frygt for læger har gjort, at jeg ikke har taget kontakt til egen læge.

Mit højre bryst er betydeligt større end mit venstre. Jeg ved det er normalt, at begge bryster ikke er lige store. Til tider kommer der også hvid væske ud af højre bryst, til trods for at jeg ikke er gravid.

Jeg er 22 år og ved godt at brystkræft forekommer sjældent i min alder. Mit bryst er meget hårdt, og jeg kan nærmest tage fat om 'knuden', som jeg ikke er sikker på er en del af brystet, eller rent faktisk er noget der skal tjekkes op på. Desuden er jeg bogstavligtalt altid træt. Hvad kan mine symptomer skyldes, og hvordan kommer jeg videre med at få det undersøgt?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Du har ganske ret i, din alder taget i betragtning, at sandsynligheden for brystkræft er ganske lille.

Alligevel syntes jeg, at du skal til din læge og have dine bryster undersøgt. Min tanke går umiddelbart i retning af bindevævsknuder eller øget vækst af kirtelvæv i dine bryster, og det kan være nok så generende, omend det er ufarligt. Læs mere om godartede knuder i brystet her . Iøvrigt kan du læse om andre årsager til knuder og hævelser i brystet her .

Det er jo muligt, at du kan tilbydes en behandling, så det er knapt så generende for dig.

Med venlig hilsen

Morten Svenning Nielsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.