Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Jeg har en øm knude i armhulen

Kære NetDoktor

Jeg har under min højre arm i armhulen, en rimelig stor knude som gør meget ondt. Jeg fandt ud af, at jeg havde den for et halvt år siden. Jeg har spurgt min egen læge, men hun sagde bare, at hun ikke vidste, hvad det var, og at det nok gik væk af sig selv. Den besked fik jeg for et halvt år siden samt igen for 3 måneder siden, men jeg kan ikke forstå, at den ikke går væk.

Jeg er lidt bekymret, for i min familie er der rigtig mange, som har kræft af forskellige arter, og det er minimum en person pr generation, så jeg tænker meget over det. Håber du kan hjælpe med at oplyse, hvad det er. Den er ca. 2 cm. i diameter, hård og meget øm. Huden, som man kan se, er ikke rød, men lidt hævet.

Med venlig hilsen M

Svar:

Kære M

En øm hævet knude i en armhule er oftest en hævet lymfeknude, der reagerer på en infektion eller irritation enten i umiddelbar nærhed dvs. i brystkasse eller bryster, eller i forbindelse med en generaliseret infektionssygdom.

En øm varm og rød knude i en armhule vil oftest være en infektion i en hårsæk eller i en talgkirtel, og knuden vil da ofte have karakter af en lille byld. En infektion vil normal klinge af i løbet af kort tid (dage til 1-2 uger) og efterlade en lille uøm knude.

Hvis der derimod pludselig dukker en uøm hævet lymfeknude op, kan det være udtryk for en lidelse i bryster, brystkasse eller på halsen. Enhver knude i en armhule bør altid foranledige et besøg hos egen læge.

I dit tilfælde har du fortsat en øm knude efter 6 mdr. og jeg vil foreslå dig, at du igen kontakter din læge m.h.p. en ny vurdering og evt. nye undersøgelser og evt. henvisning til en kirurg der kan fjerne knuden og således afklare knudens beskaffenhed.

Med venlig hilsen

Hans Ole Svendsen

Speciallæge i almen medicin


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.