Svar:
Kære K
Den tilstand, du beskriver, og som du nu har oplevet to gange, er en graviditet, hvor foster og moderkage ikke følger den normale udvikling på grund af fejl i arvemassen opstået ved æggets befrugtning. Man ved ikke, hvorfor det sker. Der er næppe fejl at finde hverken hos din mand eller dig selv. Ved en normal graviditet befrugtes ægget af en sædcelle. Det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderens slimhinde, hvorfra moderkagen dannes. Ægget deler sig og vokser - og fosteret udvikles. Allerede fra starten af denne udvikling kan flere ting imidlertid gå galt. Der kan for eksempel ske en befrugtning med én eller to sædceller - mens ægcellens arvedel "dør". Så udvikles alene moderkageceller og væv men intet foster. I andre tilfælde udvikles foster med fejl og er ikke levedygtigt. Alligevel fortsætter væksten af moderkagen, men cellerne er anderledes end de normale. Ved den hyppigste form resulterer den øgede cellevækst i en dannelse af væskefyldte blærer. Deraf navnet druemola. Cellerne er godartede men kan alligevel sprede sig til andre dele af kroppen. Det gør celler fra moderkagen i øvrigt altid om end i meget beskedent omfang. Man taler om komplet mola, når hele moderkagen indeholder blærer, og så den delvise, hvor blæredannelsen er mindre udtalt men med et fosteranlæg, som ikke er levedygtigt. Det sidste kender du kun alt for godt.
Det er vigtigt at få fjernet moderkagevæv og eventuelt foster ved en udskrabning for at standse væksten af moderkagevæv. I nogle tilfælde supplerer man med medicinsk behandling. Svangerskabshormonet, som kan måles i urin ved graviditetsprøve, kan også måles i blodprøve. Efter udskrabningen falder værdien af svangerskabshormonet efterhånden til 0. Så ved man, at molavævet er væk. Efter udskrabningen kontrolleres alligevel med blodprøve med jævne mellemrum de næste 6-12 måneder. Efter 1-3 negative prøver er det helt overstået. Mola er en sjælden graviditetskomplikation med en hyppighed på under 1 af 1000 graviditeter. Har man haft det før, øges risikoen. Men selv efter gentagelsen, som du har oplevet, udvikles 9 ud af 10 fostre normalt i den følgende graviditet.
En arbejdsgruppe under det videnskabelige selskab for kvindesygdomme (DSOG) har studeret mola sygdommen meget grundigt og anbefaler, at kvinder, der har oplevet mola graviditet 2 gange tilbydes en såkaldt genetisk undersøgelse og rådgivning. Også kvinder med tidligere mola - i familier, hvor mola graviditet er forekommet førhen - bør tilbydes rådgivning på klinisk genetisk afdeling.
Ny graviditet kan forsøges efter 6-12 måneder - ikke før. Hvis hormonværdierne falder hurtigt, kan man måske prøve igen tidligere - men rådfør jer med jeres læge – med henblik på henvisning til genetisk rådgivning - før I går i gang. I skal stole på, at det går godt næste gang. Der er ingen særlige forholdsregler, I kan tage, og ingen særlige undersøgelser, I kan få foretaget på forhånd. Men når du bliver gravid, skal I have støtte og hjælp til at tro på, at det går godt. Hormonprøve og ultralydsscanning foretages tidligst og bedst i 7.-8. uge og igen i 11.-12. uge for at se og måle fosteret. Dette vil være en god hjælp i begyndelsen og senere kan I ånde lettet op.
Med venlig hilsen
Erik Fangel Poulsen
Speciallæge i kvindesygdomme og fødsler