Kære Netdoktor
Jeg har utrolig let til tårer og kan ikke stoppe dem, når de presser sig lidt på. Jeg græder oftest, når jeg skal fortælle om mig selv i forbindelse med en frustration eller udfordring og specielt, hvis jeg tilmed har lidt ondt af mig selv. Det kan være, jeg græder ved den mindste kritik fra en kollega eller ven. Alle medarbejdersamtaler græder jeg ved, også selvom jeg kun får positiv kritik. Desuden truder jeg over TV og film. Jeg har ikke let ved at græde, når tingene ikke vedrører mig selv og er heller ikke den, der græder mest ved begravelser o.lign. Jeg synes, det er blevet et socialt problem for mig, da jeg undgår alle samtaler, der vedrører mig og frustrationer. Jeg er blevet bange for kritik og konfrontationer, da jeg ikke vil græde og derved "ødelægge" meningen med det, jeg vil sige. Desuden bliver folk så overrasket, når jeg græder, da jeg ellers er en stærk og munter pige. Bruger jeg gråd i stedet for vrede? Er det stress? Er det selvtillid? Er det gamle ar i sjælen, som jeg ikke selv ved jeg har? Håber på et svar, som kan hjælpe mig til at forstå og evt. handle.
Med venlig hilsen en spørger