Svar:
Kære bekymrede.
Jeg vil lige være helt sikker på, at jeg har forstået familieforholdet: Din far og din faster er halvsøskende med en fælles mor - men forskellige fædre? Din kæreste er søn af din "halv"faster. Det er din fars halvsøster? Eller sagt på en anden måde, så har din kæreste og du fælles bedstemor men forskellige bedstefædre?
Hvis det er korrekt, så er din kæreste og du jo ikke "rigtige" fætter/kusine, men en slags halvkusine/fætter. Og selv om I så har fælles ophav langt ude, så er fællesblodet fortyndet ganske grundigt ned til det barn, I venter jer. Familie- og slægtskabet skal ikke stå hindrende i vejen for jeres ønske om at få et barn sammen. Men om i så havde været rigtige fætter/kusiner - og altså tættere beslægtede - ville der ikke være noget i vejen for, at I fik et barn sammen. Det er lovligt og det er ikke betænkeligt.
Ganske vist regner man med, at der i sådanne tættere familieforhold kan være op mod dobbelt øget risiko for fødsel af et barn med en "alvorlig medfødt sygdom eller udviklingsdefekt, mentalt handicap eller misdannelse". Men chancen for at få et sundt og raskt barn er stadig 98-99 procent. Og det er det, man skal bruge som målestok. Iøvrigt vil du få tilbudt undersøgelse for visse medfødte defekter inden længe. Det skal du sige ja til - også fordi du anfører, at du er 41 år gammel. Men ikke på grund af det med familieforholdet.
Ingen kan give jer garanti for, at I får et barn, der er 100 procent i orden. Men det gælder jo i alle forhold. Så lad nu bekymringerne vige for glæden ved, at I skal have et barn sammen.
Mange venlige hilsener
Erik Fangel Poulsen
speciallæge i kvindesygdomme og fødsler