Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Kan det skade fosteret, at min hofte blev røntgenfotograferet mens jeg var gravid?

Kære Netdoktor

Jeg er gravid i 6. uge. fra sidste menustrations 1. dag. Jeg er meget bekymret, fordi jeg 2 gange før har haft ufrivillig abort. Min bekrymring ligger i, at jeg har været på skadestuen og fået røngentfotograferet min venstre hofte efter et fald. Da (3 uger efter sidste menustrations 1. dag) spurgte lægerne, om jeg var gravid, hvilket jeg ikke vidste jeg var.

Jeg har spurgt min læge, om det kunne skade fosteret, men hun var tøvende med sit svar. Derfor spørger jeg her. Hvordan kan det påvirke mit foster? Jeg ved, at alt dannes de første 12 uger, men da jeg ikke blev gravid, mens jeg havde min mensis, var jeg vel knap så langt henne, da jeg var på skadestuen. Hvis fosteret ligger i højre side, er det så mere beskyttet for stråler, end hvis det ligge i venstre side, hvor de røngentfotograferede?

Med venlig hilsen Henriette

Svar:

Kære Henriette

Tak for dit spørgsmål vedrørende røntgenundersøgelse i graviditeten og risiko for barnet. Efter de tal du har opgivet er du formentlig lige akkurat blevet gravid på det tidspunkt, hvor du blev røntgenfotograferet.

Man har i mange år været meget opmærksom på røntgenstråler og fosterskader, men efter alt hvad vi ved, skal der betydelig flere stråler til, at der er en reel risiko for fosteret, end de stråler man får ved en undersøgelse af hoften. Så i dit tilfælde anser jeg risikoen for ekstremt lille, fordi det antal stråler, du har fået, blot svarer til, hvad vi alle får i luften omkring os på mindre end 1 år. Dvs. dit foster er efter al sandsynlighed slet ikke påvirket af den undersøgelse, men hvis der skal tages mange flere røntgenbilleder inden dit barn er født summeres det jo op. Det er den væsentligste grund til, at man altid spørger nemlig for at undgå flere undersøgelser end højst nødvendigt.

Det er rigtigt, at fosteret er mest modtageligt i de første 12- 16 uger hvor alle organer dannes, men der skal som anført betydelig mere til. Det er ikke muligt at vide, hvordan fosteret lå, da undersøgelsen blev foretaget og dermed om det måske lå lige i røntgenstrålelinien eller udenfor. Fosteret består kun af ganske få celler, når det er cirka 1 uge gammelt og "fylder" dermed stort set ingenting. Men som anført er stråledosis også ekstrem lille ved enkelte røntgenoptagelser og risikoen dermed ekstrem lille.

Med venlig hilsen

Birgit Peitersen

Speciallæge i pædiatri


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.