Brevkasse

Spørgsmål   Kvinder

Spørgsmål: Min skede er "lukket" efter min fødsel?

Hej.

Jeg har et problem i mit underliv jeg ikke har haft lyst til at gå til lægen med, men alligevel gået og tænkt meget over.

Jeg har i mit underliv, en helt “lukket” skedeindgang efter fødslen af min datter.

Jeg synes det ser rigtig grimt ud, og hæmmer mig rigtig meget i mit sexliv i forhold til at vise mig frem forneden. Det ligner at der er noget der er ved at falde ud af mig. ?

Jeg har fået taget en livmoderhals-screenings-prøve, og der nævnte lægen ingenting, hvilket undrede mig? Har du en ide om hvad det kan være?

Mvh

En spørger

Svar:

Kære Spørger.

Det er godt, at du spørger, for det går nok ikke over af sig selv - og din tålmodighed har været stor. Du er en lille, spinkel kvinde, og når du skriver, at det har varet i 5 år, tænker jeg, at det kan være opstået i forbindelse med din datters fødsel. Har jeg ret?

Du skriver, at du har en helt lukket skedeindgang, men at det også ligner noget, der er ved at falde ud. Med lukket skedeindgang mener du nok ikke, at den er snæver og stram, men snarere, at  den er åben, og forvæggen eller bagvæggen buler ud - eller at livmodermunden falder ned? I alle fald er det generende - også “kosmetisk” - hvis vi kan tale om det på den måde.

Jeg kan sagtens komme og sige, at "det betyder ikke noget", for det er så stort et problem for dig, at du “gemmer dig”, når du har sex.

Det er en skam, at du ikke fik nævnt det for din læge, da du var til undersøgelse.

Jeg tror - men kan ikke vide det, når jeg ikke har set det - at der i forbindelse med fødslen er opstået en svaghed i bækkenbunden, som får livmoder og/eller skedevæggene til at synke ned mod skedeindgangen og fylde op dér. Jeg kan på det foreliggende ikke afgøre, om det er noget, der kan eller skal gøres noget ved - men selv om du ikke lige frem har lyst til det, så skal du gå til lægen og blive kikket på og vurderet.

Måske var det en idé, at blive henvist til en speciallæge i kvindesygdomme, som vil kunne give dig et klart svar på, om der kan eller skal gøres noget ved det?

Tilbage er, at du er hæmmet i forhold til at vise dig frem i dit sexliv.

Hvis du har en fast sexpartner, skal du tale med ham om, at du er ked af det og forklare eller vise ham, hvad der er i vejen. Det behøver jo ikke, at betyde noget hverken for hans eller din sexlyst - tvært imod måske! - og det hindrer sikkert heller ikke, at I har det godt, når I er sammen? At betro sig til en ny partner kan måske være sværere. Det må bero lidt på situationen, hvordan du skal tackle det, men også i den situation er det bedre med klar besked.

Og skulle han smutte af den grund - det tror jeg nu ikke - så pyt, for der kommer en anden!

Med venlig hilsen

Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Hvorfor har jeg konstant udflåd?

2025-07-13 | 00:00

Hvordan kan han bare komme videre?

2025-03-8 | 00:00

Gravid efter 14 dage med Isotretinoin

2024-09-14 | 22:31

Må jeg som gravid tømme kattebakken?

2024-04-20 | 00:00

Hvorfor brænder det i min skede?

2023-01-6 | 00:15

Jeg synes mine bryster er for små. Findes der medicin jeg kan tage?

2023-01-20 | 00:00

Gravid og forstoppet

2022-05-10 | 15:14

Skal jeg tage antibiotika for ureaplasma?

2022-05-19 | 11:47

Hvorfor lugter mit underliv af rådden fiskefabrik?

2021-12-29 | 21:42

Jeg er gravid og læser til dyrlæge, er der skadelige kemikalier på mit studie?

2021-11-20 | 00:00

Jeg prøver at blive gravid, men det er endnu ikke lykkedes. Skyldes det blærebetændelse, eller passer jeg og min man ikke biologisk sammen?

2021-10-20 | 00:00

Jeg vil gerne have større bryster - hvad skal jeg gøre?

2021-04-20 | 17:16

Fiskelugt forneden

2021-01-22 | 10:48

Hvad skal jeg gøre ved mit langvarige udflåd?

2020-01-23 | 03:09

Jeg er gravid men er kommet til at drikke mig fuld!

2020-01-16 | 11:42

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.