Plasmadonation: Hvad er det?

På hospitaler landet over har man nedbragt forbruget af blod. Der bruges færre røde blodlegemer. Koncentreret plasma er dog stadig en mangelvare, og derfor er plasmadonorer i høj kurs. Men hvad er plasma egentlig? Og hvad vil det sige at være plasmadonor?

De fleste ved nok, at man mange steder i landet kan melde sig som frivillig bloddonor. Mere ukendt er nok funktionen som plasmadonor. Plasmadonorer har en vigtig rolle, for der er et stort behov for plasma og blodplader rundt omkring på landets hospitaler.

Læs også: Bloddonation: Hvad bliver dit blod brugt til?

Hvorfor plasmadonation?

Plasma kan ligesom blod bruges til at redde liv hos personer, der akut er kommet i blodmangel ved for eksempel en ulykke eller en operation. Det bruges også til at fremstille lægemidler, der kan hjælpe personer med eksempelvis blødersygdomme eller kompromitteret immunforsvar.

Plasma er en gullig væske. 93 % af plasmaet er vand, men i de resterende procentdele findes vigtige proteiner, vitaminer, fedtstoffer, hormoner og meget mere.

Mennesket har i gennemsnit cirka 5 liter blod i kroppen, og plasma udgør cirka halvdelen af den blodvolumen, vi har i kroppen.

Læs også: Blod- og jernmangel

Hvordan foregår en plasmatapning?

En plasmadonation foregår ligesom en blodtapning ved, at du får en kanyle i armen. Når blodet løber, føres det over i en maskine, som opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Herefter indsamles og koncentreres plasmaet, og det hældes i en separat pose.

Det blod, som ikke skal bruges, føres tilbage til dig ad den samme slange, der blev brugt til tapningen.

Maskinen veksler mellem at tappe plasmaet og føre blodet tilbage til dig. En plasmatapning varer cirka 45 minutter.

Læs også: Bloddonor: Hvorfor og hvordan?

Det skal du vide

  • Husk væske

Som plasmadonor er det vigtigt, at du er meget opmærksom på, at du får rigeligt med væske både før og under tapningen. Du mister nemlig en hel del væske under en plasmatapning, og det er vigtigt, at denne væske erstattes, for at du ikke kommer til at føle ubehag.

  • Spis proteiner

I plasmaet findes vigtige proteiner, som du bliver drænet for under en plasmatapning. Derfor er det en god ide at spise proteinrigt i dagene op til tapningen. Proteinerne gendannes dog hurtigt igen efter tapningen.

  • Du kan blive tappet oftere

Som plasmadonor kan du blive tappet oftere end bloddonorer. Det skyldes, at du ikke risikerer at komme i blodmangel ved en plasmatapning. Derudover gendannes proteiner og blodplader hurtigt igen.

Det kræver lidt større blodvolumen og lidt større vener at blive plasmadonor, end hvis man er almindelig bloddonor. Det er blodbanken, der vurderer, om man kan blive plasmadonor.


Kilder: Bloddonor.dk’s artikler om Specialtapning og Blodets bestanddele

Sidst opdateret: 21.08.2020