Annonce

Prostatakræft: Ny medicin kan forlænge patienters liv

Nye forskningsresultater viser, at behandling af prostatakræft med medicinen Abirateron, kan forlænge patienternes liv.

I dag bruges medicinen Abirateron allerede, når man skal at begrænse spredning af prostatakræft, hvis sygdommen er blevet hormonresistent.

Nu viser to nye undersøgelser, at medicinen også har en gavnlig effekt, hvis den bliver taget i brug tidligere i sygdomsforløbet. Den kan nemlig virke livsforlængende og symptomlindrende.

Læs også: Prostatakræft

Færre tilbagefald

I det ene forskningsprojekt afprøvede man behandlingen med Abirateron på 1.200 mænd, som var nydiagnosticerede med prostatakræft. Den ene halvdel af mændene modtog hormonbehandling sammen med Abirateron, imens den anden halvdel kun fik hormonbehandlingen. Efter tre år viste resultaterne af 66 procent af de patienter, der blev behandlet med Abirateron overlevede, mens 49 procent af dem, der ikke blev behandlet med medicinen, overlevede.

Det andet studie viser i lighed med det første, at patienter, der fik Abirateron sammen med hormonbehandling havde en samlet overlevelse på 83 procent mod 76 procent for de patienter, der ikke modtog medicinen.

Resultaterne tyder desuden på, at der går længere tid før sygdommen udvikler sig, og at der er færre tilbagefald og spredning til knoglerne.

Abirateron

Abirateron kan forhindre dannelsen af mandligt kønshormoner, som kræftcellerne lærer selv at kunne producerer. Derved kan medicinen hjælpe med at standse sygdommen.

Forskningsresultaterne viser, at bivirkningerne ved medicinen er begrænsede. Dog kan behandling med medicinen påvirke leveren og give forhøjet blodtryk.

Læs også: Helbredende behandling af prostatakræft

Behandlingsmuligheder

Ny-diagnosticerede prostatakræft patienter kan nu vælge mellem hormonbehandling enten sammen med kemoterapi eller Abirateron.

Abirateron er en længerevarende behandling, der strækker sig over tre år med daglig tabletbehandling. Imens er forløbet med kemoterapi kortere, da det løber over seks gange med tre ugers mellemrum.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilder: Kræftens Bekæmpelse, LATITUDE-forskningsprojekt og STAMPEDE-forskningsprojekt.

Sidst opdateret: 02.08.2017

Annonce