Hovedpine

Hvad er hovedpine?

Hovedpine kan både være en sygdom (en primær hovedpine) eller et symptom på anden sygdom eller tilstand (en sekundær hovedpine). Hovedpine er en meget hyppig tilstand. 8 ud af 10 personer oplever at have hovedpine i løbet af et år, og cirka 5 procent oplever at have hovedpine en eller flere gange om ugen.

Hvad skyldes hovedpine?

Der findes to store grupper af hovedpinesygdomme, som er årsag til langt de fleste tilfælde af hovedpine:

• Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. 70 procent af befolkningen oplever på et tidspunkt i deres liv at have den. Den er godartet og kan skyldes forkert arbejdsstilling, dårlig søvn eller ensidig belastning, men ofte kender man ikke årsagen hos den enkelte. Den kan ofte lindres eller behandles ved ændring af arbejdsstilling samt fysioterapi, mens den kroniske form kan lindres med medicinsk behandling.
• Migræne, som ved hyppig forekomst kræver specialistbehandling.

Hovedpine som symptom, det vil sige som sekundær hovedpine, ses i langt de fleste tilfælde i forbindelse med helt godartede lidelser som eksempelvis forkølelse, men kan også være symptom på alvorlige sygdomme, som eksempelvis hjerneblødning eller hjernehindebetændelse.

Hyppig indtagelse af smertestillende medicin (også almindelig håndkøbsmedicin) kan medføre hovedpine eller forværre eksisterende hovedpine. Denne type hovedpine kaldes medicinoverforbrugshovedpine.

Hvornår skal man søge læge?

Følgende symptomer bør føre til lægekontakt:

• Ring til vagtlægen eller 112 ved pludselig opstået svær hovedpine eller ved hovedpine ledsaget af: bevidsthedspåvirkning, høj feber, stivhed i nakken, kramper, synsproblemer, problemer med at tale, føle eller styre arme og ben.
• Kontakt egen læge snarest ved vedvarende hovedpine eller ved hovedpine ledsaget af: hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, usikker gang, træthed eller psykisk ændring.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

En så præcis sygehistorie som muligt er afgørende for, at lægen kan beslutte, om der eventuelt skal foretages andre undersøgelser samt hvilken behandling, der kan tilbydes. Det er en hjælp for lægen, hvis du forud for samtalen har udfyldt en diagnostisk hovedpinedagbog, hvor du noterer dine hovedpineanfald. Du kan finde sådan en på nettet. På den måde får både du og din læge et bedre overblik over problemet.

Hvad kan man selv gøre ved hovedpine?

Hvis lægen har undersøgt dig og ikke fundet nogen alvorlig årsag til din hovedpine, kan du selv gøre følgende for ikke at få hovedpine igen:

• Undgå alkohol og rygning.

• Sid ordentligt på stolen uden at trække skulderne op til hovedet. Skift hyppigt arbejdsstilling. Du kan eventuelt justere stolens indstilling et par gange i løbet af dagen. Du kan også lave lettere afspændingsøvelser i pauser.

• Regelmæssige, sunde måltider.

• Regelmæssig nattesøvn.

• Regelmæssig motion.

• Forsøg at mindske stress.

• Undgå for meget smertestillende medicin grundet risiko for medicinoverforbrugshovedpine. Hovedpinen kan opstå, hvis man tager smertestillende medicin mere end to dage om ugen over en længere periode.

Hvordan behandles hovedpine?

Behandling af hovedpine afhænger helt af den grundliggende årsag.

Mod let hovedpine kan anvendes smertestillende håndkøbsmedicin i form af paracetamol (for eksempel Pamol, Panodil og Pinex) eller acetylsalicylsyre (for eksempel Kodimagnyl og Treo) i en kortere periode, maksimalt i én uge. Hvis du har mavesår eller svien i maven, skal du undgå midler med acetylsalicylsyre.

Spændingshovedpine kan ofte lindres eller behandles ved ændring af arbejdsstilling samt fysioterapi, mens den kroniske form kan lindres af medicinsk behandling.

Mod migræne findes der speciel migrænemedicin, tal med din læge om det.

Medicinoverforbrugshovedpine behandles først og fremmest ved helt at stoppe indtaget af smertestillende medicin enten med det samme eller ved langsom nedtrapning. Dette kan være vanskeligt og bør derfor gøres i samarbejde med din egen læge eller med en læge med særlig forstand på denne type hovedpine.