Da Sofie fik diagnosen brystkræft i maj 2021, oplevede hun masser af støtte fra det lægehus, hvor hun arbejdede som lægesekretær. Tonen blev dog en anden, så snart Sofie var færdig med sine behandlinger, og hun følte sig presset til at starte langt før, hun følte sig klar igen. Det endte desværre med en fyring fra det job, hun ellers var meget glad for.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om brystkræft
Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om brystkræft
Her får du blandt andet vigtig viden om sygdommen og gode råd til hverdagen som brystkræftpatient.
Læs mere og tilmeld dig her
Masser af omsorg i starten
Efter fundet af en knude i Sofies bryst skulle hun gennem en række undersøgelser for at få den præcise diagnose: invasivt duktalt karcinom, det vil sige brystkræft i mælkegangene, som er vokset ind i det omkringliggende brystvæv. Sofie blev sygemeldt en uge før operationen, da hun til sidst ikke længere kunne koncentrere sig om arbejdet.
Under hendes behandling kom der jævnligt kort, blomster og ønsker om god bedring fra kollegerne og Sofies chefer. Problemerne opstod først, da hun i januar 2022 kunne give den glædelige melding, at hun nu havde fået sidste behandling og var erklæret rask.
Følte sig presset til at starte igen
Beskeden om, at hun nu på papiret var rask blev mødt af et “Tillykke”, hurtigt fulgt af “Hvornår kommer du så på arbejde igen?”, fortæller Sofie.
- Jeg følte mig meget presset. Jeg var slet, slet ikke klar. Jeg var lige kommet ud af kræftpakken, og det gik op for mig, at jeg kunne have været død. Så det kørte løs i hovedet. Samtidig var jeg meget træt ovenpå strålebehandlingerne. Men jeg elskede mit arbejde og var bange for at miste det, så jeg tænkte: “Jamen hvis de vil have mig tilbage nu, så må jeg starte nu”.
Hvad siger loven?: 120 dages-reglen
Sofies ansættelse i lægehuset har talt som ansættelse i en privat virksomhed.
For privatansatte funktionærer kan den såkaldte 120 dages-regel gælde, hvis den står i ansættelseskontrakten. I korte træk betyder det, at en virksomhed har ret til at fyre en medarbejder, hvis personen samlet har haft 120 sygedage indenfor 12 måneder. Visse betingelser skal dog være opfyldt, herunder:
- Fyringen skal ske kort efter udløbet af de 120 dage
- Medarbejderen skal stadig være sygemeldt
120 dages-reglen gælder ikke for offentligt ansatte. Her vil en eventuel fyring ske på en vurdering af den enkelte sag.
Kilde: FOA, Det Faglige Hus
Var ikke sig selv
Det var svært for Sofie at starte på job igen, for hun følte ikke, at hun var kommet til hægterne mentalt endnu.
- Jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne sidde der og være empatisk overfor gamle Fru Hansen, for jeg var slet, slet ikke mig selv, siger hun.
Det gik dog stille og roligt fremad, ind til et par måneder senere da Sofies svigermor døde pludseligt uden forudgående sygdom. Det væltede læsset for Sofie, og hun måtte sygemelde sig.
Læs også: Økonomisk støtte til dig, der har brystkræft
Ønsker mere forståelse fra omverdenen
Sofies sygemelding blev, som hun havde frygtet, besvaret med en fyring. Hun ved godt, at en sygdomsperiode koster virksomheden penge, men ville ønske, at der var mere plads til forståelse.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalderen
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen.
Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
- Jeg ville ønske, at der var noget mere indsigt og forståelse fra omverdenen. Jeg glemmer ikke, at min chef sagde: “Jamen du er jo rask.” Jeg tænkte: “Jeg er klar over at jeg er rask, men det har mit system overhovedet ikke forstået.” Fordi du er igennem et forløb, så er det jo ikke slut. Jeg er jo ikke den jeg var, inden jeg røg i en kræftpakke, siger Sofie.
Hun har i dag en del gener samt senfølger efter behandlingen, blandt andet kræftrelateret fatigue, lymfødem, dårlig søvn og muskel- og ledsmerter. Til tider kæmper hun med frygt for at blive syg igen. Hun har smerter i fødderne, som har sat en stopper for de gåture, hun ellers nød. I stedet er hun begyndt at cykle, for som hun siger: “Hvis det er sådan det er, så er det sådan det er.”
Læs også: Lymfødem efter brystkræft
Find ud af, hvad der gør dig godt
Sofie er tilbageholdende med at give gode råd, da de for hende tit lyder som noget, man “bare lige” kan gøre. Men hun fortæller gerne, hvad der har hjulpet for hende.
Hun har haft stor glæde af at søge hjælp hos professionelle: En massør, en healingsterapeut og en psykoterapeut. De hjælper hende med smerterne i kroppen, med at bearbejde sygdomsforløbet og finde glæde i hverdagen, fortæller Sofie.
- Min psykoterapeut spurgte: “Hvad gør dig godt?”, og i starten syntes jeg, at det hele var noget møg. Det tog mig to måneder at lave en liste. Den blev:
Mine to børn
Taknemmelighed
At min familie har det godt
At få ordentlig mad og god søvn
Psykoterapi, healingsterapi og kropsmassage
Fred og ro omkring mig
Lydbøger
Kram og omsorg
- Jeg lavede også den modsatte liste med ting, der er dårlige for mig:
Negative og utilfredse mennesker
Følelsen af at blive ignoreret
Vrede mod fortiden
Usund mad og dårlig søvn
Stress og for mange planer
Bekymring for mit helbred
Hvis jeg skal give et godt råd, så er det:
- Pas på dig selv, find ud af hvad der gør dig godt, og hvad der ikke gør dig godt. Hold fast, for du kender dig selv bedst. Og så: tid. Simpelthen tid.
Læs også: "Jeg mistede min kvindelighed, da jeg mistede håret"
Sofie er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.