Hvem er faderen til mit ufødte barn?

Spørgsmål:

Hej Netdoktor.

I marts bad jeg min mand om skilsmisse efter 9 år sammen. Vi havde det egentlig godt nok, men interessen var der bare ikke rigtig mere og jeg havde fundet en anden. Jeg ville være reel og gøre det rigtige. Bagefter kom jeg lidt i tvivl og vi forsøgte lidt at finde ud af det sammen.

Jeg var en hygge tur i Tyskland med ham jeg var faldet for. Og alt var fint. Manden er steriliseret så tænker ikke videre over det.

Her for, halvanden uge siden finder jeg så ud af jeg er gravid (6+2 I skrivende stund). Min mand er stensikker på det ikke er ham der er faderen fod min æggeløsning har lagt mens jeg var i Tyskland med ham jeg flirtede. Men omvendt er han stensikker på han ikke kan få børn for han er jo steriliseret.

Min æggeløsning har lagt lige den weekend og flirten og jeg havde sex flere gange.

Det hjemme hos min mand og jeg er så godt som helt dødt. Men er næsten sikker på at min flirt vil afbryde alt med mig hvis jeg fortæller jeg er gravid for han er så sikker på han ikke kan få børn. For han har jo været steriliseret i 7 år. Men jeg har omvendt hørt man godt kan vokse sammen igen.

Problemet er jeg er kraftig i mod abort. Men har heller ikke lyst til at stå selv med et spædbarn (har en datter fra 2012 og en datter fra 2016 i forvejen med min mand). Og har heller ikke meget lyst til at få en mere hvis det viser sig at være med min mand. Flirten og jeg havde snakket om at han ville tilbage opererers måske for at se om vi kunne få en sammen.

Mit problem ligger i burde jeg få aborten og se tiden an?

Eller burde jeg få barnet og tage med at ham jeg ses med måske ikke vil have mere med mig at gøre?

Eller burde jeg lokke ham til at prøve en af de hjemme sæd tests der kan vise om der er sæd celle aktivitet?

Håber på hurtig svar.

mvh

Den utrøstelig pipfugl

Svar:

Kære “pipfugl”.

Ja, det er da en værre kattepine, du er kommet ud i. Men jeg vil prøve, om jeg kan hjælpe dig lidt ud af den - og lidt på vej videre.

Jeg vil godt starte med, at vi bliver enige om at fastslå følgende i historien:

• Du er holdt op med at bruge P-piller - hvorfor forresten?
• Du er to måneder henne i en uventet og uønsket graviditet.
• Du har haft ubeskyttet samleje med “flirten”, som du kalder ham, ved ægløsningstidspunktet, som du åbenbart mener at kende, selv om det ofte er en usikker størrelse.
• Der er også graviditetschance - eller risiko, om du vil - ved ubeskyttet samleje adskillige dage før og efter beregnet ægløsning - og altså også før og efter weekendturen med “flirten”.
• Han har erklæret, at han blev steriliseret for 7 år siden og ikke har nogen graviditeter “på samvittigheden” siden da.
• Din mand til gengæld - som er far til jeres to børn født henholdsvis 2012 og 2016 - og som åbenbart er velorienteret om graviditeten og det formodede befrugtningstidspunkt - er “stensikker på, at det ikke er ham”!
• Men omvendt kan jeg da mellem linierne læse, at du måske har haft ubeskyttet samleje med ham - din mand - både før og efter hyggeturen til Tyskland. Er det rigtigt?
• Jeg går ud fra, at der ikke er nogen "tredje mand" på banen?

Så hvem tror du selv, du er blevet gravid med?

Er det “flirten", som indtil andet er bevist, ikke kan få børn, idet han er steriliseret. Muligheden for at han alligevel kan få børn er i hvert fald tæt ved nul. Eller din mand?

Som sagen står lige nu, tror jeg, du er blevet gravid med din mand.

“Flirten” ved stadig ikke noget? En sædundersøgelse af ham vil - ligegyldigt om den viser, at der er levende sædceller eller ej - ikke bevise noget sikkert om faderskabet.

Du har haft et “sidespring” og er dårligt nok landet endnu. Heller ikke følelsesmæssigt, selv om I - du og din mand - “forsøgte lidt at finde ud af det sammen”. Og et eller andet sted går du stadig rundt med en drøm om, at “flirten” og du har en fremtid sammen. Du er bange for at miste ham, når han får at vide, at du er gravid.

Ja, det er en kringlet historie, som du sikkert kan mærke helt ud i hårtotterne. Men du må se at få jordforbindelse igen - så snart som muligt.

Du skriver, du er modstander af provokeret abort? Men i næste sætning skriver du, at du ikke har lyst til at stå alene med et spædbarn, og heller ikke har “meget lyst til” at få et barn mere med din mand - men måske, hvis det kunne lade sig gøre, få et barn med din “flirt"

Så jeg må stille dig et spørgsmål:

Er du og din "flirt” parate til fortsætte livet sammen og at få barnet, selv om din mand sandsynligvis er faderen? Hvis “ja”, må du snart se at finde ud af dét med skilsmissen, hvor svært det så end kan synes at være.

Hvis “nej”. er du så parat til at genoverveje en provokeret abort?

Og hvis du vælger aborten, er det så for fremover at leve som alenemor? Eller sammen med “flirten”, som du snarest muligt må finde et andet lidt varmere navn til? Eller vil du blive hjemme hos pigerne og din mand, som du trods alt har har haft et godt liv med i 9 år? Eller hvis du vil beholde barnet, er du så parat til en tilværelse som alenemor eller sammen med din mand?

Jeg ved godt, at det er store og svære spørgsmål, jeg stiller dig. Men hvis du kan svare rimelig klart på dem, er du måske kommet et stykke vej mod en løsning. Alligevel mener jeg, du har brug for at drøfte din situation med en fagperson, som har særlig indsigt i at rådgive og vejlede kvinder netop i din situation. Det kan være din egen læge, eller du kan bede om at blive henvist til hjælp - Mødrehjælpen for eksempel.

Og det skal være nu - her inden for de næste par uger - så du kan nå til en afklaring hurtigst muligt.

Mange venlige hilsener

Erik Fangel Poulsen,

Speciallæge